Kejserskifte kan blive it-problem
TECH: Japan skal have ny kejser i april og dermed også nyt kejserligt kalenderår. Det er landets computersystemer måske ikke bygget til.
UTOKYO nicode Konsortiet, der vedligeholder formaterne for verdens tekstbehandlingssystemer, har et problem med den japanske kejser. Og det er konsortiet ikke ene om.
Den 30. april abdicerer Kejser Akihito, og samme dag vil hans aeldste søn, kronprins Naruhito, saette sig på krysantemumtronen.
For de royalt anlagte er det en ophøjet begivenhed. For it-programmører er det årtiets hovedpine. Japan kan måske se frem til et computerproblem af samme størrelsesorden som den berømte Millennium Bug i 1999. Ofte kaldet ”Y2K-problemet”.
Millennium-buggen
Et nyt årtusinde stod dengang for døren. Men da champagnen sprang, holdt verdens softwareingeniører vejret. I flere år havde de gennemtrawlet endeløse computerkoder for at sikre, at overgangen til den nye dato ikke ville få den globale itinfrastruktur til at bryde sammen.
For at spare hukommelse registrerede computersystemer dengang kun de sidste to tal i et givet år. År 1999 blev for eksempel reduceret til blot ”99” – de første to tal var automatisk formodet at vaere ”19”.
Risikoen var derfor, at computerne i alt fra banker til hospitaler ville registrere det kommende år som 1900, ikke år 2000. Eller blot gå i en software-version af koma. År forinden kaempede programmørerne derfor for at sikre, at systemerne blev opdateret korrekt.
Det lykkedes, og årtusindskiftet kom og gik. Men nu har Japan et lignende problem. For landet registrerer sine årstal efter både den Gregorianske kalender og en saerlig, kejserlig af slagsen.
Y2K på japansk
Hver kejserperiode repraesenterer en separat aera i japansk tidsregning, opkaldt efter den siddende regent. Akihitos baerer navnet Heisei og begyndte i 1989 – sidste år var dermed Heisei 29 i den japanske kalender.
Ligesom Kronprins Naruhito snart vil få sit eget aeranavn.
Men ligesom verdens computersystemer, bygget i 70’erne og 80’erne, ikke var skabt med et nyt årtusind i tankerne, er Japans ikke skrevet til at forstå andet end Heisei.
»Effekten på computersystemer, der bruger den japanske kalender, kan ligne Y2K-problemet med den Gregorianske,« skrev Microsoft på sin officielle firmablog i april sidste år.
F.eks. kan en computer, der kun taenker i Heisei, ikke forstå, at år 2025 er det syvende år af den nye aera og ikke blot Heisei 36. Eller at år 2019 både er Heisei 30 og det første år af Naruhitos regeringstid. Hvilket, som med Y2K, kan give alt fra almindelige menneskers Windows-maskiner til Japans skattesystem en grim forstoppelse. For stort set alle landets officielle dokumenter og software taeller efter den kejserlige kalender.
Derfor gik Windows, lyder beskeden fra firmaet, allerede sidste år i gang med at opdatere deres platforme til det japanske marked. Resten af Japans techindustri er halset efter.
Problemet raekker helt til Unicode Konsortiets kontor i Californien.
Tech versus traditioner
Konsortiet har til opgave at sørge for, at verdens computersystemer bruger samme kodeformat, når de skal laese og skrive tekstsymboler – alt fra tegnene i det latinske eller arabiske alfabet til Kinas tusindvis af skrifttegn. Selv koderne bag de små smiley-ikoner i en sms er nu standardiseret.
Det hårde arbejde betyder dog, at en browser i Danmark, for eksempel, let kan fremvise en hjemmeside proppet med japanske tegn. Eller at en japansk af slagsen kan vise ae, ø og å.
Derfor har konsortiet hovedpine: Hver kejserepoke får tildelt et nyskabt skrifttegn, som konsortiet nu hastigt må inkludere i sin naeste, globale formatopdatering. En opdatering, »alle softwareudgivere vil vaere under voldsomt pres for øjeblikkeligt at understøtte,« skrev konsortiet på sin blog.
Denne opdatering er planlagt til marts. Så der burde vaere tid nok.
Men det er der ikke. Traditionen tro vil det kejserlige agentur ikke afsløre den nye epokes tegn, inden kort før Kejser Akihito traeder tilbage – andet ville repraesentere et utilgiveligt brud på et tusinde års hofprotokoller.
Og det må techindustrien, med al dens nymodens formatpjank, paent vente på.
Jyllands-Postens korrespondent