POINTSYSTEM
Flere og flere danske kommuner får øjnene op for de fordele, der gemmer sig bag den baeredygtige tankegang. En af de primaere årsager er, at det at promovere baeredygtighedsprincippet ikke laengere i samme grad som tidligere er knyttet sammen med det at vaere politisk frelst. At bygge baeredygtigt er nemlig ikke blot godt for miljøet. Det indebaerer også ubestridelige og saerdeles håndgribelige økonomiske fordele. I december 2018 var Green Building Council Denmark sammen med Middelfart Kommune således vaert ved en konference, hvor der blev sat fokus på baeredygtigt byggeri i et kommunalt perspektiv og den cirkulaere vej til FN’s verdensmål. Her spillede de økonomiske aspekter en vaesentlig rolle.
På konferencen, hvor Skanderborg Kommune, Roskilde Kommune og Middelfart Kommune fremlagde deres erfaringer med baeredygtigt byggeri, kom der meget konkrete tal på bordet. Siden Skanderborg Kommune for to år siden slog dørene op til et nyt rådhus, har kommunen sparet 16 mio. kr. på driften, og siden Middelfart Kommune tog sit nye rådhus i brug i september 2017, har man her sparet godt 6 mio. kr. på driften – i begge tilfaelde ved strategisk at indtaenke baeredygtighed i designfasen. Begge byggerier er da også blevet certificeret efter DGNB-standarden, og FN’s verdensmål er dermed blevet en rettesnor for, hvorledes offentlige institutioner og private virksomheder kan bidrage til at skabe en baeredygtig udvikling.
Konkrete visioner
»På baggrund af de gode erfaringer med byggeri af et nyt rådhus vil vi i hele 2019 og DGNB er en international standard og den mest udbredte baeredygtighedscertificering i Danmark. Den bygger på FN’s definition af baeredygtighed, som stiller krav til miljømaessige, økonomiske og sociale/funktionelle forhold. Certificeringen bidrager til 14 af FN’s 17 verdensmål.
Green Building Council Denmark administrerer DGNB og er en nonprofit medlemsorganisation, der arbejder for at fremme baeredygtighed i byggeriet og det bebyggede miljø i Danmark.
Den maksimale pointscore inden for DGNB-standarden er 100 point. At opnå den højeste certificering kraever mindst 80 point og den laveste mindst 50 point. En sammenligning fra Green Building Council Denmark viser, at et byggeri, der er opført efter kravene i bygningsreglementet BR18, blot scorer 16-17 point. 2020 have fokus på cirkulaer økonomi. Det, vi frem for alt har laert, er, at det handler om at få begrebet baeredygtighed helt ned på jorden. I forbindelse med et byggeprojekt gaelder det om at formulere en vision, holde fast i den og konkretisere den i et åbent byggeprogram. Byggeri er en organisatorisk øvelse, og hvis man bygger baeredygtigt, fungerer DGNB-standarden som en glimrende kvalitetsmanual på de områder, hvor der er behov for det,« sagde driftschef Knud Sørensen fra Skanderborg Kommune og føjede til, at det at bygge baeredygtigt i høj grad kraever politisk ansvarlighed.
Byggeriet i Skanderborg indbefattede såvel nyt rådhus som en multihal og bebyggelse af forskellige faellesarealer. Også i Middelfart har der vaeret tale om blandet byggeri, som ud over nyt rådhus ligeledes taeller forretninger til detailhandel, en raekke boliger og et parkeringshus. Her var der tale om et projekt i den absolutte bymidte, og derfor stillede kommunen ud over byggetekniske krav også en raekke arkitektoniske krav til byggeriet, så byen bindes sammen i stedet for at blive delt. I den forbindelse pointerede borgmester Johannes Lundsfryd Jensen, at projekter af den størrelse og karakter kraever et samarbejde, der raekker langt ud over den politiske beslutningsproces i byrådssalen.
Kommunal forpligtelse
»Der har i høj grad vaeret tale om et byudviklingsprojekt på i alt 20.000 kvm – mere end blot et byggeri. Vi er i forvejen miljøkommune her i Middelfart, men hele byggeriet i almindelighed – og selve rådhuset i saerdeleshed, der er platincertificeret efter DGNB-standarden – har virkelig bragt os skridtet videre. Det synes vores borgere er en rigtig god idé, isaer fordi vi sparer 6,5 mio. kr. årligt på driften, hvilket betyder, at vi kan tilbyde en bedre service,« sagde Henrik Mott Frandsen, der er arbejdsmiljøchef i Middelfart Kommune. Han blev bakket op af projektleder Klaus Kellermann fra Roskilde Kommune, der bl.a. påpegede, at begrebet baeredygtighed for mange mennesker – isaer de unge – nu er blevet saerdeles naervaerende.
»Det betyder, at vi som kommune har en forpligtelse til at afspejle holdningerne i samfundet. Det behøver ikke vaere vanskeligt, for selv om selve processen i et byggeri kan vaere kompliceret, er det meget konkret og målbart at opstille forudsaetningerne for at bygge baeredygtigt med henblik på certificering,« sagde Klaus Kellermann. I bestraebelserne på at agere baeredygtigt understregede han endvidere nødvendigheden af at laegge pres på kommunens leverandører ved at stille krav om baeredygtighed i