Jyllands-Posten

Museum har kun halvt så mange plakater som hidtil antaget

På Dansk Plakatmuse­um i Den Gamle By har man i årevis anslået, at man havde en samling på omkring 400.000 plakater fra ca. 125 lande. Efter man er begyndt at registrere dem, mener man nu, at tallet nok naermere er 200.000.

- UFFE NORMAND

Dansk Plakatmuse­um i Den Gamle By har halveret det antal plakater, museet troede, man rådede over.

Da plakatmuse­et for 10 år siden blev overtaget af Den Gamle By, var det med en antagelse af, at der nok lå 400.000 plakater i museets depot under biblioteke­t i Åbyhøj.

»Tallet 400.000 er fra min tid. Det var mit bedste skøn – optalt på slump. Når jeg fik nye plakater ind, satte jeg kryds ved emne, kunstner og måske også noget tredje. Så mange plakater er selvfølgel­ig talt med flere gange. Der kan også have vaeret dubletter,« siger Peder Stougaard, der er stifter af Dansk Plakatmuse­um. Han var også leder af museet frem til 2008, hvor samlingen blev overdraget Den Gamle By.

»Vi er begyndt at registrere plakaterne elektronis­k. Vi er nu oppe på 103.000 og med de bunker, mapper og hylder, vi mangler at gennemgå, er det langt mere realistisk at tro, at tallet ender et sted mellem 150.000 og 200.000 forskellig­e plakater,« siger Elsebeth Aasted Schanz, der siden 2012 har vaeret leder af plakatmuse­et.

Hvordan var det at opdage, at I kun havde det halve på lager, som I troede?

»Jaaa. Det var jo lidt øhh og hvad nu? Men vi holder os til, at vi stadig har mega mange. Og sammenhold­t med kvaliteten er vi stadig Europas førende plakatmuse­um,« siger Elsebeth Aasted Schanz, hvis samling til stadighed vokser med omkring 100 plakater om året.

 ?? FOTO: MORTEN LAU-NIELSEN ?? På plakatmuse­et udstilles op mod 250 plakater ad gangen. 100 i den permanente udstilling og op mod 150 på skiftende saerudstil­linger.
FOTO: MORTEN LAU-NIELSEN På plakatmuse­et udstilles op mod 250 plakater ad gangen. 100 i den permanente udstilling og op mod 150 på skiftende saerudstil­linger.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark