LOV OM FRISKOLER OG PRIVATE GRUNDSKOLER

Det kan godt få konsekvenser, at Jakobskolen tilbage i december aflyste en julegudstjeneste forestået af en kvindelig praest, fordi nogle af eleverne ikke må deltage i gudstjenester med en kvinde i praestekjolen. Haendelsen beskrives i en intern mail, som JP Aarhus er i besiddelse af. Eksperter på området vurderer, at sagen kan ende hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der er tilsynsførende instans på området.

Lisbet Christoffersen er jurist og professor i ret og religion hos Institut for Samfund og Erhverv på Roskilde Universitet. Hun vurderer, at det springende punkt - og der, hvor sagen kan have konsekvenser for skolen - er selve håndteringen af aflysningen.

Hun forklarer, at foraeldrene til de pågaeldende børn har ret til at kraeve, at børnene ikke skal deltage i gudstjenester med kvindelige praester, da det er et led i religionsfriheden.

I sin vurdering ser hun også tilbage på stramningen af friskoleloven i efteråret 2017, som opstod på baggrund af sager med muslimske friskoler, der blev anklaget for at undergrave demokratiske vaerdier.

»Der, hvor det er relevant for denne sag, er både friskolelovens formulering om krav til demokratisk dannelse, og at friskolerne faktisk skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre, herunder ligestilling mellem kønnene.«

På baggrund af det stiller hun spørgsmålet:

»Var det i orden, at friskolen aflyste det samlede arrangement for alle børnene på grund af, at det var en kvindelig praest?«

Ifølge Lisbet Christoffersens vurdering er svaret nej.

»Det er relevant at diskutere, om det er en sag for tilsynet. Jeg vil mene, at det er en sag, der falder inden for det, der var formålet med stramningen af friskoleloven: At friskoler skal taenke over, hvordan de i praksis underviser børnene i demokratisk dannelse i de aktiviteter, de faktisk planlaegger og finder naturlige og almindelige. Herunder at kunne arbejde med en folkekirkepraest på et normalt plejehjem,« forklarer hun.

Hvis tilsynet skal gå ind i sagen, skal der foreligge en konkret klage, hvilket der ikke gør.

Alternativ aktivitet

Skolen skulle i stedet have handlet anderledes, mener hun.

»Med så lille en gruppe skulle man have lavet et andet aktivitetstilbud til dem. Det er skolen forpligtet til. De skal tage et omsorgsansvar for den lille gruppe foraeldres børn.«

Selv om skoleleder Kaj Loven opstiller de lovgivende rammer for landets friskoler og private grundskoler - herunder også de kristne friskoler.

Der føres tilsyn med friskoler og private grundskoler gennem både en lokal tilsynsførende samt af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

I lovens § 1 stk. 2 stilles der krav om skolernes demokratiske virke:

»Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke eleverne demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlaeggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.« Markussen forklarer, at Jakobskolen ingen holdning har til spørgsmålet om kvindelige praester, mener Lisbet Christoffersen, at beslutningen taler sit klare sprog.

»Ved at aflyse en planlagt aktivitet, fordi praesten viser sig at vaere en kvinde, taler handlingen om, at denne skole ikke samarbejder med kvindelige praester. Og det mener jeg ikke er i orden. Det opfatter jeg som at vaere en udfordring inden for friskoleloven. Handlingen kommer til at tale, som var den skolens holdning.«

Hun mener derfor, at skolen må formidle en beklagelse. Skoleleder Kaj Markussen oplyser, at han har taget kontakt til den kvindelige praest, og at man har aftalt et møde.

Lisbet Christoffersen understreger, at hendes vurdering af sagen kan vaere anderledes end en egentlig afgørelse hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som fører tilsyn med de danske friskoler.

I graenselandet

Forsker i friskoler og ekstern lektor ved Institut for Kultur og Samfund hos Grundtvigscentret i København Thorstein Balle ser ikke samme problematik ved Jakobskolens aflysning.

»Der er frihed for de frie grundskoler til at lade deres skolevirksomhed fuldt og helt påvirke af nogle bestemte opfattelser af, hvad skolen synes er det rigtige her i livet. Så formelt set er det ikke et problem. Det, som skolerne ikke må, er at overtraede landets love. Men der er ikke forbud i Danmark mod at synes, at kvinder ikke må vaere praester,« siger han.

Thorstein Balle vurderer, at sagen befinder sig i graenselandet for, hvad der er lovligt, men skønner, at skolen ikke har overtrådt nogle regler.

»Her er der en sag, der naermer sig en graense uden at overskride den. Skolen kan sagtens laere børnene, at i Danmark er kønnene lige, og at maend og kvinder har lige ret, samtidig med at de siger, at en kvinde ikke kan vaere praest, fordi det står i Biblen,« siger han.

Han anerkender dog, at en egentlig graense skal findes i lovbøgerne.

»Graensen defineres til sy-