Skoleleder: »En møgsag, men det handler ikke om køn«

Man skulle ikke have aflyst en gudstjeneste med en kvindelig praest, erkender skolelederen på Jakobskolen. Foreningen af Kristne Friskoler opfordrer skolen til fremover at indgå i dialog med de pågaeldende foraeldre.

Det var skoleleder på Jakobskolen Kaj Markussen, som tilbage i december traf beslutningen om at aflyse arrangementet med en kvindelig praest af hensyn til en gruppe af børn, hvis foraeldre ikke tillader, at de overvaerer gudstjenester med kvindelige praester. Det fortaeller skolelederen, efter at Jyllands-Posten på baggrund af en intern mail, som avisen er i besiddelse af, har belyst sagen.

Ifølge skolelederen skete det på baggrund af, at man for fem år siden stod i en lignende situation, hvor skolen var inviteret til juleandagt af en kvindelig praest. Dengang var der ligeledes en foraeldregruppe, som var modstander af kvindelige praester. I det tilfaelde valgte man at afholde arrangementet, mens børnene til den pågaeldende foraeldregruppe blev vaek. Ifølge skolelederen var det dengang en forkert beslutning.

Det drejer sig om omkring fem foraeldrepar, der er af denne holdning, oplyser Kaj Markussen.

Kaj Markussen valgte derfor i december 2018 at tage den modsatte beslutning og denne gang lade hensynet til foraeldregruppen veje tungest og dermed aflyse arrangementet på plejehjemmet Hørgården for hele gruppen af børn.

Hvad der denne gang virkede som den rette vurdering, har igen vist sig at vaere forkert, erkender skolelederen. Han forklarer, at beslutningen blev truffet, fordi man ville rumme det mindretal af elever, hvis familier er af den pågaeldende overbevisning.

»Hvis jeg kunne gøre det om nu, ville jeg ikke aflyse arrangementet,« fortaeller han.

Ikke imod kvindepraester

Han kan godt forstå, at den kvindelige praest har fået det indtryk, at skolen er imod kvindelige praester.

»Jeg synes ikke, at vi sympatiserer med holdningen, men vi vaelger at udvise rummelighed over for, at det også er en holdning, man kan have. Vi vil gerne rumme de foraeldre, der er af den overbevisning.«

Ifølge Brian Arly Jacobsen, lektor i religionssociologi ved Københavns Universitet, er modstand imod kvindelige praester et kendt tema i nogle frikirkemiljøer og visse steder i folkekirken. Saerligt i Indre Mission og Luthersk Mission er holdningen udbredt.

Den nu pensionerede aarhusianske praest Esper Thidemann var i sin tid med til at starte Jakobskolen. Han har gennem sin karriere offentligt ytret modstand mod kvindelige praester.

Kaj Markussen afviser, at Jakobskolen er imod kvindelige praester.

»Det har skolen ikke nogen holdning til,« siger han.

Han kan ikke oplyse, om de pågaeldende foraeldregrupper er medlem af kristne miljøer, hvor man erklaeret er imod kvindelige praester.

»Jeg ved så meget, at det er i indremissionske miljøer, at holdningen imod kvindelige praester florerer.«

Arrangementet opstod hurtigt, og det blev en for hurtig beslutning, forklarer Kaj Markussen, der er splittet omkring, hvorvidt rummeligheden og mindretallet af foraeldre kan forenes.

»Jeg kan diskutere med mig selv, hvordan det her med, at vi gerne vil rumme og have et mindretal, kan haenge sammen.«

Han fortaeller, at man fortsat vil tage hensyn til mindretallet.

»Vi vil i fremtiden også vaere en skole, der inkluderer vores børn og deres foraeldre. Det vil vi.«

Skolelederen mener ikke, at man sender et signal til børnene om, at kvinder ikke kan vaere praester.

»Nej, det gør vi ikke. Men det er klart, det sender et signal, at vi vaelger at tage hensynet.«

Kaj Markussen oplyser, at man drøftede problematikken på et bestyrelsesmøde, første gang man stødte på problematikken for fem år siden.

»Det var den (drøftelsen), der var i mit baghoved, da jeg skulle beslutte det i december. Det var 100 pct. mig, beslutningen lå hos.«

Jakobskolen er lige nu tilknyttet Christianskirken, hvor der er en mandelig praest ansat. På spørgsmålet om, hvordan man ville reagere, hvis praesteembedet i kirken i fremtiden blev besat af en kvinde, svarer skolelederen:

»Det ved jeg simpelthen ikke. Det ville vaere op til den siddende bestyrelse på det tidspunkt.«

Så du vil ikke udelukke, at I ville skulle finde jer en anden kirke?

»Jeg ved det simpelthen ikke. Det kan komme an på så mange ting,« siger han.

Provst Esben Thusgård, der er den kvindelige praests naermeste leder, kalder fravalget af den kvindelige praest for kønsdiskriminerende. Den kritik synes Kaj Markussen er for hård.

»Jeg synes, han strammer skruen. Sagen er op ad bakke, det er en møgsag. Men for mig har det ikke noget med køn at gøre. Det handler om hensyn til de enkelte familier og børn og ikke, at Jakobskolen ikke vil det ene og det andet.«

»Vi fejlede«

Bestyrelsesformand på Jakobskolen Jakob MorthorstJensen er enig med sin skoleleder. Han mener ikke, at det var den rette beslutning at aflyse arrangementet.

»I den konkrete situation mener jeg, at vi fejlede. Når vi har indgået en aftale, skal vi selvfølgelig gennemføre det,« siger han.

Han oplyser, at man normalt undgår at deltage i gudstjenester på skolen, netop fordi man er klar over, at der er forskellige holdninger til praester.

»Vi vil gerne samle og ikke splitte,« fortaeller Morthorst-Jensen.

Formanden for bestyrelsen i Foreningen af Kristne Friskoler, Thorkild Bjerregaard, var ikke bekendt med haendelsen. Han oplyser, at foreningen virker som rådgivere for de 35 kristne friskoler i landet og derfor ikke har en holdning til spørgsmålet om, hvorvidt det er i orden at aflyse en gudstjeneste af hensyn til et mindretal i foraeldregruppen.

Thorkild Bjerregaard fortaeller dog, at man, såfremt man var blevet kontaktet tilbage i december, ville have rådet Jakobskolen til at have grebet det anderledes an.

»Jeg tror, at de skulle vaere gået i dialog med de pågaeldende foraeldre. I dagens Danmark er der ikke noget, der står stille i forhold til holdninger, de aendrer sig hele tiden,« udtaler han.

Formanden afviser, at man fra foreningens side skal udarbejde en klar linje på området.

»Vi kommer ikke til saette os ned med de 35 skoler og lave et katalog over, hvordan man skal handle i sådan en sag. Det er der alt for mange forskellige meninger om, og vi ville aldrig blive enige,« forklarer han. Jakob

Et frådende dilemmahav

Formand for Dansk Friskoleforening Peter Bendix Pedersen mener, at sagen er et udtryk for, at frisindet i Danmark er under pres. Foreningen er interesseorganisation for 337 friskoler i Danmark. Da Jakobskolen ikke er organiseret under Dansk Friskoleforening, udtaler Peter Bendix sig principielt om sagen.

Han er enig i Thorkild Bjerregaards råd om gå i dialog med de pågaeldende foraeldre, men mener samtidig, at sagen er svaer at diskutere.

»Det her er et stort, frådende hav af dilemmaer. For på den ene side går jeg selvfølgelig ind for ligestilling. Men på den anden side mener jeg også, at det saftsuseme er vigtigt, at man har frihed til at mene, synes og tro lige, hvad man vil. Nogle vil mene, at det kolliderer med hinanden, men frisindet er så vigtigt, selvom det er kompliceret, dilemma- og modsaetningsfyldt,« siger han.

Peter Bendix Pedersen mener, at sagen symboliserer et større billede på et samfund, hvor vi bliver mere og mere ens, og hvor der er mindre plads til forskelligheder.

»Vi skal kunne forstå og respektere, at nogle mennesker ikke ønsker kvindelige praester. Skolerne skal selvfølgelig sørge for at oplyse børnene om ligestilling, demokrati og folkestyre. Men derfor har friskolerne stadig bestemte overbevisninger. I det øjeblik, at man mister respekten for hinandens forskelligheder, indskraenker vi vores verdenssyn,« forklarer Peter Bendix Pedersen.