Farlige forbindelser: Hvad taler Trump og Putin om, når ingen hører det?
Mistanker om Trumps relationer til Rusland og hans kontakt til Putin har endnu en gang fanget Det Hvide Hus på det forkerte ben.
Det er ikke hver dag, at en amerikansk praesident offentligt tvinges til at dementere, at han er i en fremmed, fjendtligsindet magts sold.
»Jeg har aldrig arbejdet for Rusland,« sagde en presset praesident Donald Trump mandag foran en gruppe journalister på plaenen ved Det Hvide Hus.
Benaegtelsen kommer, efter at en raekke mediehistorier de seneste dage igen har fokuseret på Trumps mulige forbindelser til Rusland og på hans forhold til landets magtfulde leder gennem naesten 20 år, Vladimir Putin.
New York Times kunne i weekenden berette, at det amerikanske forbundspoliti FBI i maj 2017, få måneder efter at Trump var indtrådt i embedet, indledte en undersøgelse af praesidentens mulige underhåndsforbindelser til Rusland.
Denne undersøgelse nåede aldrig at drage konklusioner, for snart efter udnaevnte Justitsministeriet den saerlige undersøger Robert Mueller, der overtog efterforskningen af sagskomplekset.
Mueller-undersøgelsen har udløst tiltale af en stribe figurer taet på Trump, bl.a. hans tidligere kampagnechef og nationale sikkerhedsrådgiver, men hidtil er der ikke fremkommet materiale, som implicerer praesidenten eller dennes naermeste familie.
Undersøgelsens endelige rapport imødeses med stor spaending og kan, ifølge nogle kilder, foreligge allerede i februar, hvilket har fået temperaturen maerkbart i
Washington.
Blandt Trumps støtter ser man den seneste historie som et udtryk for, at kraefter i FBI har søgt at indlede »en heksejagt« på praesidenten.
Hans kritikere peger derimod på, at FBI kun har mulighed for at starte en undersøgelse, hvis der foreligger en reel mistanke.
»Det er den mest fornaermende ting, jeg nogen sinde er blevet spurgt om,« lød Trumps reaktion på et spørgsmål om FBI-undersøgelsen på tv-kanalen Fox News.
Tryksvaerten var dog dårligt til at stige debatterne i tør på historien i New York Times, før konkurrenten Washington Post meldte sig med en nyhed, der også saetter spørgsmålstegn ved praesidentens dømmekraft i omgangen med Rusland.
De forsvundne referater
Ifølge denne historie findes der ikke referater af flere møder mellem Trump og Putin.
»Praesident Trump har taget ekstraordinaere skridt for at sløre detaljerne om sine samtaler med Ruslands praesident Vladimir Putin. I mindst et tilfaelde har han taget de noter, som hans egen oversaetter havde nedfaeldet, og indskaerpet, at denne ikke måtte tale med andre af administrationens embedsmaend om, hvad der var foregået,« skrev avisen.
Om dette er udtryk for, at Trump faktisk har noget at skjule, eller der er tale om en letsindig håndtering af situationen, vides ikke, men det har givet den drevne Vladimir Putin masser af råderum i lange samtaler helt uden for referat.
I praesidentens lejr påpeger man, at det er almindelig praksis, at statsledere taler sammen under fire øjne, hvis saerligt vanskelige og delikate emner skal drøftes.
Helhedsindtrykket er dog ikke blevet bedre af, at Trump-administrationen i øjeblikket forsøger at få lempet sanktionerne mod oligarken Oleg Deripaska, der bl.a. har figureret i sagsmaterialet mod Trumps bedrageridømte tidligere kampagnechef Paul Manafort.
De seneste udviklinger har fået en raekke kommentatorer til at skaerpe tonen over for Trump. I et indlaeg i Washington Post peger den Trump-kritiske, konservative kommentator Max Boot på, at Trump-imperiet har omsat store kontante pengesummer fra russiske klienter og angiveligt har trukket på omfattende kredit fra russiske banker.
Der kan snart blive kastet yderligere lys over denne side af Trumps aktiviteter, når praesidentens mangeårige personlige advokat, Michael Cohen, der for nylig blev idømt tre års faengsel, afgiver forklaring i Kongressen.
Afhøringen af Cohen er fastsat til den 7. februar, og Demokraterne i Kongressen overvejer i øjeblikket yderligere skridt i sagen, bl.a. en mulig staevning af Trumps oversaetter under møderne med Putin.