Kritik af tysk udenrigspolitik: »Vi sidder, som var vi et teaterpublikum«

Kort før jul meldte USA’s praesident, Donald Trump, ud, at de amerikanske styrker skal traekkes ud af det borgerkrigshaergede

Syrien. Den besked var Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas (socialdemokrat), som ellers ikke plejer at fare op, staerkt utilfreds med. Derfor gjorde han som Trump og brokkede sig på Twitter:

»IS (Islamisk Stat) er traengt tilbage, men truslen er der stadig. Der er fare for, at denne beslutning kan skade kampen imod IS og de resultater, der er opnået. Kampen imod IS afgøres på den lange bane: For at stabilisere, er der brug for sikkerhed og politisk orden. «

Trump har siden udsat tilbagetraekningen. Men i Tyskland udløste tweetet udbredt kritik. Landet deltager ganske vist i den amerikansk-ledede indsats i Syrien. Men Europas største og mest magtfulde land har ingen soldater i direkte kamp på stedet.

»Hvis man synes, det er forkert, må man gøre det selv (indsaette soldater i kamp, red.). Men det vil vi selvfølgelig heller ikke. Vi sidder, som om vi var et teaterpublikum – som om vi ikke selv er berørte,« mener Christoph von Marschall, international korrespondent for den tyske avis Tagesspiegel og forfatter til flere bøger om udenrigspolitik.

Debatten om Tysklands udenrigspolitik gløder rødt i disse dage, hvor landet tager hul på to år som medlem af FN’s Sikkerhedsråd; det er her, det besluttes, om FN’s medlemslande bør sende soldater i krig. Det er ikke let for et midlertidigt medlem at dominere dagsordenen. Men:

»Behovet for, at Tyskland er mere aktiv, er staerkere nu end ved de tidligere medlemskaber,« forklarer Manuel Fröhlich, professor og ekspert i internationale relationer ved universitetet i Trier:

Det skyldes en raekke aendringer på den verdenspolitiske scene, forklarer eksperten og henviser f.eks. til, at USA under Trump ikke laengere med sikkerhed ønsker at stå som garanten for fred og sikkerhed i Europa. Også brexit gør Europa til et mere usikkert sted. Ruslands annektering af Krimhalvøen og urolighederne i det østlige Ukraine har heller ikke bidraget til nattesøvnen hos tilhaengerne af en liberal verdensorden.

Klima og kvinder

Udenrigsministeren har udpeget fire områder, Tyskland skal fokusere på under sin tid i rådet: Klima, kvinder, beskyttelse af medarbejdere ved humanitaere organisationer samt nedrustning. Det er på ingen måde dårlige emner, erkender forskellige observatører af tysk udenrigspolitik. Alligevel peger de på flere »blinde punkter« i regeringens strategi. Det ene er netop frygten for at sende soldater i aktion. Siden Anden Verdenskrig har idéen om militaer magt udøvet af tyske soldater martret tyskerne. Men, mener Christoph von Marschall:

»Der er forskel på, om historien er et kerneargument, eller om den benyttes som en undskyldning. Tyskland holder fast i argumentet, men jeg er ikke sikker på, at det altid er den eneste årsag.«

Den tyske FN-ekspert og vicedirektør i den Berlin-baserede taenketank Global Public Policy Institute, Philipp Rotmann, peger på, at Berlin heller ikke endnu har formuleret en strategi for den naeste krise:

»Ingen af de to store regeringspartier (CDU/CSU og SPD) er forberedt på den naeste Libyen-beslutning,« siger han med henvisning til, at Tyskland i 2011 under FNafstemningen om et indgreb i Libyen afstod fra at stemme, selv om det dengang blev frygtet, at noget naer et folkemord var forestående.

Siden har Berlin ikke fortrudt sin beslutning, fordi der efterfølgende udbrød så voldsomt et kaos i det nordafrikanske land, at den militaere indgriben er blevet udsat for skarp kritik.

»Men det betyder, at man slet ikke drøfter den slags spørgsmål i Berlin laengere. Udenrigsog sikkerhedspolitik giver ikke anledning til diskussion i den tyske regering,« understreger Rotmann og peger på et tredje område, hvor tyskerne ikke har forberedt sig godt nok: Både Merkel og Maas har skabt høje forventninger om, at Tyskland skal repraesentere europaeiske synspunkter – ikke tage tyske idéer og påstå, at de er europaeiske. Som et eksempel på, at det ikke altid går sådan, naevner han flygtningekrisen, hvor Tyskland efterspurgte solidaritet fra EU, efter at man i mange år have ignoreret de samme appeller fra Italien og Graekenland.

»Hvis man vil vaere trovaerdig, skal man praesentere positioner, der primaert er europaeiske og vaere klar til de kompromiser, man kraever af andre. De sydlige lande skal f.eks. ikke efterlades alene med flygtningespørgsmålet,« siger Rotmann.

Kan Tyskland endelig traede ud af skyggen fra Anden Verdenskrig, når landet i to år skal vaere med ved bordet i FN’s Sikkerhedsråd?

»Absurd kritik«

Spørger man Hans-Peter Bartels, tidligere socialdemokratisk medlem af Forbundsdagen og nu Tysklands militaere ombudsmand, har Tyskland rent faktisk taget større ansvar på den internationale scene de senere år, isaer i forhandlingssituationer, f.eks. var Tysklands kansler, Angela Merkel, den afgørende forhandlingspartner for Europa i forbindelse med Ruslands aggressive optraeden over for Ukraine.

Han erkender, at »Tysklands nye ansvarsbevidsthed nu også bør vise sig i FN’s Sikkerhedsråd«: »Her kan Tyskland spille en aktiv rolle i forbindelse med løsning af kriser.«

Men at kritisere, at Tyskland er militaert tilbageholdende, er efter hans mening »absurd«:

»Hvis den militaere indsats var så succesrig, ville interventionerne i Irak, Afghanistan og Libyen ikke vaere så tvivlsomme succeser. Jeg mener ikke, vi skal lade os pådutte denne militaere diskussion.«

Ikke desto mindre vurderer ombudsmanden:

»Skulle det blive nødvendigt, kan Tyskland også bruge offensiv vold.«

Men, kommer det en anelse hvast: »Verden kan jo vaere glad for, at tyskerne ikke mener, at anvendelse af militaer vold er helt almindeligt.«

ARKIVFOTO: AP Tysklands kansler, Angela Merkel, holder tale i FN’s h ovedkvarter i New York. Nu er Tyskland for sjette gang medlem af FN's Sikkerhedsråd.