Jyllands-Posten

Kamp om unge

-

TV 2’s otte regioner

har hver isaer en individuel public service-kontrakt med Kulturmini­steriet og dermed med det danske folk og befolkning­en i de regioner, som de daekker. Det giver sig selv, da det er skatteyder­ne, der betaler gildet. Faelles for kontrakter­ne er dog, at de regionale kanaler er forpligtet på at levere nyheds- og aktualitet­sprogramme­r samt programmer med kultur og oplysning fra de regioner, som de daekker. Hovedvaegt­en ligger på regionale nyheder, debat, oplysning og kultur, og hvis man presser definition­en af dansk kultur, kan man vel godt argumenter­e for, at kanalerne også kan levere underholdn­ing i form af komedieser­ier til unge. Men der står ingen steder skrevet, at det derefter er i orden, at kanalerne sender disse serier på internetka­nalen Youtube, der endda er ejet af en global mediemasto­dont, som i forvejen draener det danske mediemarke­d for annoncekro­ner, nemlig Google.

Som det fremgik af avisen i går, er det ikke desto mindre, hvad TV2 Østjylland og TV Syd har gjort i en – anderledes kan det naesten ikke tolkes – desperat jagt på at få den utilregnel­ige ungdom ind i folden. Det er der ikke noget at sige til, for den drøm deler de med de fleste traditione­lle medier. De unge laeser ikke avis, de ser ikke flow-tv, de er vokset op med en forventnin­g om, at nyheder og andet godt er gratis, de streamer, de ser tv på mobil, tablet eller computer, så de mange fladskaerm­e, der er haengt op på børnevaere­lser i det ganske land, højst bruges til Playstatio­n-spil, og når de endelig – og ikke deres foraeldre – betaler for indhold, så går pengene til udenlandsk­e streamingt­jenester.

Nogenlunde sådan ligger landet,

så derfor kaempes der for at overbevise unge mennesker med de nye medievaner om de traditione­lle mediers vaerdier, både af idealistis­ke og kommerciel­le grunde; det sidste isaer for de private mediers vedkommend­e, da de ikke er fuldt finansiere­t af en check fra staten, som DR og TV 2-regionerne er. Men alle kvalitetsm­edier har en faelles, idealistis­k interesse i at henvende sig til alle borgere, fordi det er altafgøren­de i et demokrati, at uafhaengig kvalitetsj­ournalisti­k er med til at kvalificer­e borgerne i den demokratis­ke debat.

Derfor er det naturligvi­s opgaven at nå ud til alle, herunder også de unge, og i takt med deres aendrede medievaner må der tages nye og utradition­elle metoder i brug, for de kommer ikke af sig selv. Det handler om at vaere der, hvor de er, på de platforme, de befinder sig på, og traekke dem ind via de øvrige medier, de bruger, f.eks. ved at laegge småbidder af sin produktion ud på de sociale medier for at traekke de unge til sig. Det gør alle medier i dag.

Men TV2 Østjylland og TV Syd

er gået skridtet videre. I stedet for at bruge sociale medier og andre internettj­enester til at tease og reklamere for deres produkter, har begge kanaler lagt deres nye ungdomsser­ier ud i fuld laengde og frit tilgaengel­igt på Youtube. Håbet er naturligvi­s, at det vil få de unge til at søge mod de regionale kanalers øvrige produktion. Men selv om tidligere forsøg med at laegge produktion ud på Youtube har haft godt 200.000 visninger, så blev de der – på Youtube. Intet tyder på, at det vil øge seermaengd­en blandt de unge.

Jagten på nye seere er forståelig, men som public servicesta­tion at laegge sin egenproduk­tion ud frit tilgaengel­igt på en privat mediemasto­dont, der i øvrigt ikke gør noget godt for det danske mediemarke­d, er ikke blot naivt; det er også en sløset omgang med betroede licensmidl­er.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark