Religion og identitetspolitik praeger valgkamp
Indonesien blev i 2018 ramt af en raekke naturkatastrofer med flere end 4.000 omkomne, men både regering og opposition har valgt at nedtone katastrofehåndteringen som tema forud for forårets praesidentog parlamentsvalg.
Vestjava blev før jul ramt af en tsunami udløst af vulkanen Krakatau. Tsunamien fulgte i kølvandet på en raekke andre naturkatastrofer, som ramte
Indonesien i 2018, herunder jordskaelvet på Lombok i august samt jordskaelvet og tsunamien på Sulawesi i september. Samlet set blev mindst 4.231 mennesker draebt af naturkatastrofer sidste år. Hvis man spørger den almindelige indoneser, hviskes indforstået, at Sydhavets dronning er vred. Den sagnomspundne skikkelse kaedes ofte sammen med tsunamier og vulkanudbrud, men hvad havets gudinde egentlig er vred over, melder historien ikke noget om. Det kunne dog vaere myndighedernes håndtering af naturkatastroferne, som i mange henseender har vaeret mangelfuld og utilstraekkelig.
Indonesien går til praesidentog parlamentsvalg den 17. april 2019. Praesidentvalget bliver en “omkamp” mellem den nuvaerende praesident Joko ”Jokowi”’ Widodo og udfordreren Prabowo Subianto. De to stillede også op mod hinanden i 2014. Man skulle tro, at oppositionen ville angribe regeringen for den kritisable håndtering af naturkatastroferne, men det er overraskende ikke sket. Det haenger formentlig sammen med, at det største oppositionsparti selv har et medansvar på det lokale plan, ligesom begge kandidater har taette bånd til militaeret, som ikke ønsker kritik af indsatsen. Der synes derfor enighed om at nedtone katastrofehåndteringen som tema i valgkampen.
Hvad handler valget så om? For det første religion og identitetspolitik. Indonesien praeges i disse år af en islamisk vaekkelse, herunder stigende intolerance, som mange forventede ville dominere valgkampen. Det har ikke vaeret så markant som forventet, men emnet praeger stadig dagsordenen. Praesident Jokowi, som normalt ikke gør meget ud af sin religion, har vaeret tvunget til at vaelge den konservative religiøse laerde Ma’ruf Amin som vicepraesidentkandidat for at beskytte sig mod beskyldninger om ikke at vaere muslimsk nok. Prabowo, som personligt heller ikke er meget religiøs, har på sin side allieret sig med de mest konservative islamiske partier i parlamentet. Forsøget på at ride på den religiøse bølge har dog indtil videre ikke givet oppositionen det rygstød, som man havde håbet.
Interessen samler sig i stedet om økonomien. Her har praesident Jokowi gode kort på hånden. Indonesien har oplevet en stabil vaekst de senere år, og der føres en fornuftig makroøkonomisk politik. Hertil kommer betydelige investeringer i infrastruktur, uddannelse og sundhed, som har vaeret Jokowis signaturpolitik, og som nyder betydelig opbakning i befolkningen. Økonomien har dog udvist svaghedstegn på det seneste, og den indonesiske valuta er kommet under pres som følge af de amerikanske renteforhøjelser. Det har oppositionen grebet med kyshånd, men uden at det står klart, hvad den ville have gjort anderledes. Begge kandidater fører en populistisk og nationalistisk økonomisk politik, som kan vaere svaer at skelne fra hinanden.
Hvis man kigger i krystalkuglen, er det i sagens natur vanskeligt at spå om jordskaelv og tsunamier. Forhåbentligt slipper Indonesien for større naturkatastrofer i 2019. Derimod er det lettere at forudsige, at Indonesien naeppe kommer til at opleve et politisk jordskaelv. Jokowi fører i øjeblikket stort i meningsmålingerne, og medmindre han begår alvorlige fodfejl, eller økonomien pludselig forvaerres, står han til genvalg.