Hvornår ser vi en løveunge, der kan brøle i stedet for at miave?
I de seneste 15 år har de fire store domineret herretennis totalt. Mange talenter har forgaeves forsøgt at bryde forbandelsen, men med ansaettelsen af en legende kan Alexander Zverev have fundet formlen.
Ivan den Grusomme. T-shirten fra Adidas med det karakteristiske rudemønster hen over brystet.
Den majestaetiske
Granitansigtet.
Det kan da umuligt vaere ham, der kommer gående dér.
Både trøje og kinder har fået buler, både øjne og mund smiller, men den er god nok. forhånd.
Undskyld, Hr. Lendl. Må jeg stille Dem et par spørgsmål? »Beklager, men jeg stiller ikke op til interviews laengere. Jeg er blevet for gammel og har ikke noget klogt at sige. Folk gider heller ikke høre på mig. Hvor er du fra?« returnerer Ivan Lendl og begynder at grine ved svaret.
»Danmark? Michael Mortensen. Sikken staerk forhånd. Kender du ham?«
Et bekraeftende nik får ham til at bede om få en hilsen med tilbage nordpå til sin gamle traeningsmakker fra juniortiden, men han bliver afbrudt, da en mand kommer og søgende kigger til højre og venstre.
Ørkenhat og pandebånd
»Bare rolig, han er på vej,« beroliger Ivan Lendl og går videre til Court 16 på Rod Laver Arena.
Inde på banen ifører han sig helt som i gamle dage ørkenhatten for at beskytte nakken mod solen og fordriver ventetiden med at hyggeslå lidt med dagens slagmakker, indtil hovedpersonen omsider dukker op efter at vaere gået forkert på vej fra spillernes afslapningsområde.
Alexander Zverev binder hurtigt det uundvaerlige pandebånd og overtager scenen fra Ivan Lendl, der derefter trisser rundt og mest af alt ligner en bedstefar på vej mod stranden.
Tag dog ikke fejl.
Den tjekkiskfødte amerikaner er måske nok blevet 58 år, men han er lige så lidenskabeligt et konkurrencemenneske som i storhedstiden for tre årtier siden, da han vandt otte grand slams og nåede i yderligere to finaler.
Og netop derfor står han hér og betragter Alexander Zverev. Tyskeren tilknyttede ham som traener tilbage i august 2018 og fik den store belønning tre måneder senere, da han efter et langt tilløb med en uafbrudt raekke af grand slam-sammenbrud omsider brød endegyldigt igennem ved at vinde den prestigefyldte saesonfinale foran alle de store navne.
Samme indvirkning havde Ivan Lendl på Andy Murray, der også gik fra at vaere en naestendrømmer til at blive et navn.
Saeson efter saeson var skotten blevet skubbet stadig laengere ind i skyggen af Federer, Nadal og Djokovic, men Lendl modnede og formede talentet til kultstatus ved at hjaelpe ham til at blive den første britiske vinder af Wimbledons herresingle siden 1936.
En urørlig kvartet
Siden hev Andy Murray yderligere to grand slam-titler, nåede derudover otte finaler og har dermed bidraget til skabelsen af begrebet ”The Big Four”, firebanden, som har leveret den ene vanvittige markering efter den anden:
N Siden Wimbledon 2003 har Federer, Nadal, Djokovic og Murray vundet 54 af 62 udgaver af Australian Open, French Open, Wimbledon og US Open, tennissportens ubestridte største turneringer.
N Fra US Open 2013 og frem til Wimbledon 2016 var 14 af 16 finaler et rent anliggende mellem dem.
Helt uundgåeligt har magtdemonstrationen kvast det ene stjernefrø efter det andet og stemplet blandt andre Nishikori, Dimitrov og Raonic som medlemmer af ”The Lost Gen”, den fortabte generation. Nu står Alexander Zverev i spidsen for et nyt kuld, og tenniskommentator på Eurosport Michael Mortensen har god fidus til hans makkerskab med den gamle mester.
»Murray blev forvandlet af Lendl. Tennis er så utroligt hård en sport, fordi man er alene på banen. Derfor handler det meget om at finde et mentalt overskud, og det giver en legende som Lendl. Murray har hørt de samme ting 1.000 gange, men Lendl har en autoritet, som han stolede på og fandt en ro i,« påpeger Michael Mortensen.
»Zverev er en flot fyr, og der sker meget omkring ham. Derfor er det vigtigt at holde ham i kort snor, og det bliver ikke noget problem for Lendl, for han var selv så umenneskeligt disciplineret. Det er tankevaekkende, at der stadig står en aura af noget intimiderende omkring ham efter alle disse år. Han kom fra små kår og skyede ingen midler for at slå igennem, så han kunne også vaere en arrogant stodder uden den mindste empati for andre. Hvis jeg så stod oppe ved nettet til en traening og flugtede lidt for godt og totalt neutraliserede hans projektiler, blev han provokeret og kunne finde på at skyde målrettet efter mig for lige at markere, hvem der var hvem.«
Tysk blamage og succes
Den slags yderligheder behøvede hans elev ikke ty til, da han tirsdag tog rigtigt hul på Australian Open.
Alexander Zverev skulle optraede i tredje kamp på Rod Laver Arena og kunne under