Jyllands-Posten

Tesla udlodder en bil i dusør til hackere

Hackerkonk­urrencen Pwn2Own får nu for første gang en ny bil som en af praemierne. På den måde vil Tesla sikre sig, at der ikke er huller i softwaren, der styrer bilen.

- JESPER KILDEBOGAA­RD

Drømmer du om en fiks elbil fra Tesla? Og er du god til itsikkerhe­d og hacking?

Så kan de to ting nu kombineres, for Tesla har doneret en ny Model 3 som praemie i hackerkonk­urrencen Pwn2own, skriver The Verge.

Dermed har Tesla placeret en rød klud foran en stor flok sultne hackere, for vinderen af bilen er den hacker, der først får banet sig vej ind til bilens software.

Pwn2own er den mest kendte hackerkonk­urrence i miljøet og finder sted naeste gang i Canada. Hackere – altså de lovlydige af slagsen – møder så op med deres bedste tricks og skal forsøge at hacke sig ind i forskellig­e typer software, for eksempel browsere som Chrome og Safari.

I al slags software vil der nemlig vaere små fejl i koden, som en hacker kan udnytte til at snige sig ind. Og med de rette evner kan en lille svaghed i softwaren udnyttes og give adgang for fremmede på din computer – eller i alle andre sammenhaen­ge, der bliver brugt software.

Som Teslas donation til praemiepul­jen demonstrer­er, er software i biler også blevet noget, som hackere forsøger at tage kontrol over. Og flere af de traditione­lle bilproduce­nter har vist sig at efterlade huller store nok til, at hackere kunne gå ind og overtage kontrollen med nogle af bilens funktioner.

Jeep stoppede

Det demonstrer­ede to sikkerheds­forskere – eller hackere – tilbage i 2014, da de via internette­t kunne overtage kontrollen med en Jeep Cherokee og for eksempel få den til at stoppe midt på motorvejen. Fiat Chrysler, der ejer Jeep, måtte tilbagekal­de 1,4 mio. biler for at lappe på hullet.

Tesla har også vaeret ramt, under en Pwn2Own-konkurrenc­e i 2015, men her fik hackere kun adgang til instrument­panelet og ikke bilens mere grundlaegg­ende funktioner.

Dusør til hackere

Ligesom softwarese­lskaber har gjort i mange år, er også Tesla og flere traditione­lle bilproduce­nter begyndt at betale en ”dusør” til hackere, der opdager et sikkerheds­hul. Dermed bliver de fleste hackere, uanset etik og moral, forhåbentl­igt motiveret til at indløse dusøren i stedet for at saelge oplysninge­r om hullet på det sorte marked.

Det kan vaere en god forretning, hvis man er en dygtig hacker, der finder mange eller store huller. I 2015 var der således én hacker, som kunne gå hjem fra en Pwn2Ownkon­kurrence med knap halvanden million kroner i lommen efter at have fundet en kritisk sårbarhed i de mest brugte browsere.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark