Sådan er det at arbejde hver dag, hver aften og hver weekend
KARRIERE: Han arbejder. Hele tiden. Lederen af embedsvaerkets jaegerkorps drysser ikke sukker på havregrynene.
Finansministeriets departementschef går ikke i teateret, og han ser ikke sine venner saerlig tit. Han arbejder. Hver dag. Hver aften. Og hver weekend.
Landets mest magtfulde embedsmand, Martin Praestegaard, gav forleden et kig ind til et arbejdsliv, der spraenger alle rammer for normalitet. Altså – vi er forbi nogen form for balancering af job og privatliv. Departementschefen må efterlade koret af konsulenter og coaches, der praediker helhedstaenkning og ligevaegt i livet, tavse og tomme i blikket.
Det er ikke nyt, at man arbejder solen sort i Finansministeriet. Når resten af Slotsholmen puttesover, er der stadig lys i vinduerne på Christiansborg Slotsplads 1.
Finansministeriet er embedsvaerkets svar på jaegerkorpset og har en dertil svarende selvfølelse. Man er elitestyrken. Alt af betydning for rigets førelse passerer gennem departementet. Alt. Bevillinger, budgetter, reformer, regeringsudspil og -forhandlinger, administrative omlaegninger, salg af statslige aktieposter, store bygge- og anlaegsprojekter og udnaevnelser til diverse topposter.
Man er magten, og magten går ikke i teateret og laeser ikke godnathistorie.
Det er heller ikke nyt, at departementschefer arbejder i et omfang, der giver de fleste andre job baghjul. Jeg har kendt et par af slagsen.
Eksempel: Engang var jeg til en middag, hvor der blandt gaesterne var ministeren og departementschefen i et ministerium. Da snakken og bordsaetningen blev fri efter desserten, fandt de to sammen i et hjørne. De drøftede herefter sager. Kaffe blev skaenket, petit fours sendt rundt, og de to løftede kun blikket kort, da vaertsparret bød på avec. For der blev arbejdet. Der blev vendt positioner og analyseret handlemuligheder. Hele aftenen. Med middagsselskabet som mumlende baggrundstapet.
Det nye er, at Finansministeriets departementschef ikke har skygge af trang til at drysse sukker på havregrynene. Et politisk korrekt rådgivermenneske kunne nemt – meget nemt – have hvisket ham i øret, hvad han med fordel kunne krydre sin arbejdslivsbeskrivelse med. Sådan nogle små laekre hapsere om kanoture med ungerne og vandreferier med hustruen. Om glaeden over at medarbejdere vokser, når man selv traeder et skridt tilbage og tager tidligt fri og viser tillid ved at slippe styringen. Den slags. Blød nougat.
Men der er nada. Martin Praestegaard fortaeller om et liv, der er et arbejdsliv, og så er historien egentlig ikke laengere. Han elsker, når der er fuld damp på kedlerne i regeringens maskinrum, og han ser medarbejderne løbe på stengangene i dedikeret, blussende travlhed. Så er livet godt. Og med samme selvfølge som han fortaeller om aftenarbejdet – hver aften – og weekendarbejdet, siger han, hvad han forventer af sine medarbejdere:
»Jeg skal kunne ringe til folk, og så kaster de alt, hvad de har i haenderne og arbejder.« Tag den.
Om Finansministeriets departementschef har børn? Jep. Tre, på 6, 9 og 11 år.
Igen kunne et rådgivermenneske have hvisket ham noget familien-i-centrumagtigt til at afbalancere indtrykket af en altdominerende arbejdsiver. Men nej. Martin Praestegaard kan naturligvis vaere en fortraeffelig far alligevel. Men når han fortaeller, hvad der lader hans batterier op, er det ikke godnathistoriefortaelling og ludospil med ungerne. Det er traening. Så han kan gennemføre det 90 kilometer lange langrendsløb Vasaloppet.
Tag den.
At Martin Praestegaard indfletter, at mandlige medarbejdere i Finansministeriet nu tager tre-fire måneders barselsorlov – og at det er godt – og at ansatte gerne bevilges en for- laenget weekend efter en meget lang og hård arbejdsperiode, det hører med til billedet.
Men tilbage står, at departementschefen for landets suveraent mest magtfulde ministerium, rollemodellen for tusinder af embedsmaend, manden der med et nik kan afgøre karrierer og flytte millioner – han arbejder. I stort set alle sine vågne timer. Anders Heide Mortensen Hver dag. Hver aften. Hver weekend.
For arbejde er livet, og departementschefen ser ingen grund til at lyve den sandhed nuanceret med henvisninger til skønheden i kunst og litteratur, tilvaerelsens svaere valg eller betydningen af familie og gode venner. De andre må så udmaerket gå i teateret, lave gaestemiddage og arrangere sommerhusweekender, der begynder klokken 17 og ender, når alle simpelthen ikke orker mere sjov, rundbold, snak og grillet flanksteak. For nye opgaver kommer hele tiden ind, så lyset aldrig kan slukkes på Christiansborg Slotsplads 1.
Kig selv efter ved lejlighed.