Forsker: Aarhus kan laere af Odenses indsats mod hjemløshed
Onsdag skal byrådet behandle en masterplan på hjemløseområdet, som skal gøre op med det stigende antal af hjemløse. I Odense er man lykkedes med at nedbringe antallet af hjemløse, og det kan andre kommuner laere af, mener en forsker.
Mens antallet af hjemløse stiger landet over, har Odense Kommune formået at nedbringe tallet.
I Aarhus Kommune har tallet vaeret stigende siden 2009 og er det fortsat, idet der i 2017 blev registreret 767 hjemløse borgere mod 668 ved kortlaegningen i 2015. I Odense er tallet derimod faldet, og der er ved kortlaegningen i 2017 registreret 113 hjemløse borgere i Odense mod 173 ved den forrige kortlaegning.
Tallene stammer fra hjemløsetaellingen 2017 foretaget af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfaerd. Flere steder i rapporten fremhaeves Odense som et positivt eksempel. Det samme kan desvaerre ikke siges om Aarhus.
På onsdag skal Aarhus Byråd tage stilling til den nye masterplan på hjemløseområdet, hvori det indgår, at kommunen i sine bestraebelser på at nedbringe antallet af hjemløse fremadrettet skal arbejde ud fra metoden ”housing first”. En bredt anerkendt metode, som kort fortalt bygger på idéen om, at en stabil boligsituation er en forudsaetning for at forbedre psykisk sygdom, misbrug og sociale netvaerk.
Det, man har vaeret saerligt god til i Odense, er, at man har en meget taet koordineret indsats mellem kommune og boligorganisationer om at få fordelt boliger til borgere, som har akutte behov. Lars Benjaminsen, seniorforsker ved VIVE
Taet samarbejde
I Odense Kommune har man i en årraekke arbejdet med metoden og haft succes med den. Og selv om man ikke kan sammenligne situationen i Odense én til én med den i Aarhus, er der elementer i indsatsen i Odense, som Aarhus og de øvrige danske kommuner kan tage ved laere af, mener Lars Benjaminsen, der er seniorforsker ved VIVE og projektleder på hjemløsetaellingen.
»Det, man har vaeret saerligt god til i Odense, er, at man har en meget taet koordineret indsats mellem kommune og boligorganisationer om at få fordelt boliger til borgere, som har akutte behov. Samtidig er Odense Kommune dygtig til efterfølgende at koble den sociale støtte på borgeren, og så er det, at det for alvor begynder at rykke,« siger han.
I Odense Kommune har man i mange år haft fokus på problematikken, og fordi man i mange år har arbejdet med housing first, sidder metoden efterhånden på rygraden hos kommunens socialarbejdere og boligforeninger, fortaeller rådmand for Beskaeftigelsesog Socialforvaltningen Brian Dybro (SF) housing first, og tilføjer, at »det har vaeret et langt, sejt stykke arbejde, som er startet for en del år siden«. Arbejdet betyder nu, at der hurtigere findes effektive løsninger til hjemløse borgere, og at en del af de borgere, som er i fare for at blive hjemløse, ikke når at blive det, fortaeller rådmanden.
»Metoden er nu så indgroet i samtlige medarbejdere på det sociale område, og det er altafgørende, hvis den skal virke. Løsningen kan variere fra borger til borger. Og det taette samarbejde er utrolig vigtigt, hvis man skal nå at finde løsningerne, inden det går galt,« fortaeller Brian Dybro og tilføjer:
»Vi har et veldrevet socialområde, hvor der er et godt overblik over problemerne. Også på individniveau er der overblik over, hvem der er ude i tovene i øjeblikket og har brug for mere støtte.«
Forebyggende arbejde
Det langvarige, strategiske arbejde med at forebygge hjemløshed i Odense Kommune betyder ifølge Lars Benjaminsen, at det efterhånden er blevet muligt for kommunen at arbejde »dynamisk forebyggende«. Hvilket også betyder, at antallet af udsaettelser er faldet drastisk i Odense, fortaeller han.
Her spiller det taette samarbejde med kommunens boligforeninger en stor rolle, siger Brian Dybro og kommer med et eksempel på det praeventive arbejde. En vicevaert kontakter kommunen og siger, at en beboer i ejendommen ikke har fået betalt husleje, og at vicevaerten tror, at der er ved at opstå problemer. Herefter saetter kommunen i samarbejde med boligforeningen ind og forsøger at håndtere problemet, inden det udvikler sig.
»Der er mange forskellige instanser, som gerne skal opfange, hvis en borger er ved at komme i problemer. Og her har boligforeningerne i Odense virkelig god social forståelse og ansvarlighed,« siger rådmanden.
Boligerne skal vaere der
Som Lars Benjaminsen siger, kan situationen i Odense ikke direkte sammenlignes med situationen i Aarhus. Han påpeger, at Aarhus i de seneste år har gennemgået en transformation, hvor boligsituationen er gået fra at minde mest om byer som Aalborg og Odense til mere at ligne det pressede boligmarked, som gør sig gaeldende i hovedstadsområdet.
»En vaesentlig del af tallenes forklaring ligger i, at den hastigt stigende befolkning i Aarhus laegger pres på lejeboliger og det almene boligmarked. Det betyder, at det selvfølgelig bliver svaerere for udsatte borgere at få et sted at bo,« siger han.
Brian Dybro forklarer, at Odense Kommune historisk set har haft mange almene boliger, og at det stadigvaek er noget, man har og skal have fokus på.