Bestyrelse på kritiseret friskole: Vi vil ikke lave retningslinjer
Trods massiv kritik, fordi man aflyste en gudstjeneste med en kvindelig praest, vil Jakobskolens bestyrelse ikke saette retningslinjer for, hvordan man i fremtiden skal tackle lignende situationer.
Selvom Jakobskolen i Risskov er under massiv kritik fra både biskoppen i Aarhus, Henrik Wigh-Poulsen, samt flere politiske ordførere på Christiansborg, vil det ikke resultere i udarbejdelse af klare retningslinjer fra skolens bestyrelse. Det fortaeller repraesentanter fra bestyrelsen.
Kritikken falder, efter at Jyllands-Posten, gennem interne dokumenter sendt mellem den lokale provst og Jakobskolen, har afdaekket, at Jakobskolens sfo-kor tilbage i December 2018 meldte afbud til en gudstjeneste på et plejehjem, fordi et mindretal af de elever, der skulle deltage i arrangementet, ikke måtte deltage for deres foraeldre i gudstjenester forestået af kvindelige praester.
Skoleleder på Jakobskolen, Kaj Markussen, tager ansvaret for aflysningen og beklager håndteringen af sagen. Han forklarer, at han traf beslutningen ud fra, at man for fem år siden oplevede en lignede situation. Dengang valgte man at gennemføre det pågaeldende arrangement med den kvindelige praest uden den pågaeldende gruppe af børn.
»Det var dengang en rigtig dårlig oplevelse,« forklarer skolelederen.
Kaj Markussen traf derfor den modsatte beslutning tilbage i december. Men det har igen vist sig at vaere den forkerte beslutning.
På trods af, at skolelederen nu har afprøvet både at tage og ikke at tage hensyn til den lille gruppe af børn og deres foraeldre, afviser medlemmer af Jakobskolens bestyrelse, at man fra bestyrelsens hånd skal nedsaette retningslinjer for, hvordan ledelsen i fremtiden skal reagere, hvis man igen står i en lignende situation.
»Jeg ville vaere ked af, hvis vi havde et katalog, hvor vi er fuldstaendig fastlåst i et menneskesyn eller holdning og siger, at vi fremadrettet kun vil gøre sådan og sådan,« fortaeller bestyrelsesmedlem og foraelder til elever på skolen Søren Sortkaer Christensen.
Han mener, at faste retningslinjer vil modarbejde skolens ledelse:
»Hvis vi som bestyrelse går ud og siger, at alt skal drøftes med os i sådanne sager, vil det umyndiggøre min dygtige ledelse. Vi har 100 procent tillid til dem.«
Stolt af skoleleder
Søren Sortkaer Christensen bakkes op af sin kollega i bestyrelsen Filip Smidt, der ligeledes har børn på Jakobskolen. Han mener ikke, at klare retningslinjer kunne have gjort en forskel tilbage i december.
»Jeg synes netop, at laeringen i det her er, at hvis der skal vaere et klart forhåndssvar, kan man igen ende med at traeffe den forkerte beslutning,« siger han.
Filip Smidt mener, at det er svaert at fastlaegge retningslinjer for situationer langt ude i fremtiden.
»Om fem år er der skiftet mange foraeldre ud på skolen, og så er det jo svaert at forudse, hvilke hensyn der skal tages,« forklarer han.
Søren Sortkaer Christensen regner med, at man skal mødes i bestyrelsen om den konkrete sag.
»Vi skal saette os ned i en rundkreds og traekke noget laering ud af det her. Vi skal tale om, hvorvidt det overhovedet er muligt at laegge en plan for naeste gang, det her sker,«
Ifølge Søren Sortkaer Christensen vil sagen ikke få betydning for nogen medarbejdere:
»Det her får ikke nogen konsekvenser for nogen som helst. Jeg er stolt af vores skoleleders måde at håndtere det på. Han laegger sig fladt ned og indrømmer sin fejl.«
Biskoppen i Aarhus Stift, Henrik Wigh-Poulsen, kalder skolens handlinger »groteske«, mens provst i Aarhus Nordre Provsti, Esben Thusgård, mener, at det er »simpel kønsdiskrimination«.
Alternativets undervisningsordfører, Carolina Magdalene Maier, kalder sagen »dybt problematisk«, mens det forløb, som den kvindelige praest beskriver, ifølge Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen, »ikke (er) i harmoni med, hvad der står i friskoleloven«.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) understreger i et skriftligt svar til Jyllands-Posten, at »det gaelder naturligvis for alle frie grundskoler, at de skal overholde loven. Når det er sagt, er det vigtigt at holde sig proportionerne for øje,« og henviser til tidligere sager med friskoler, hvor »der har vaeret tale om jihad-materiale, opbakning til terrororganisationer, alvorlig rod i økonomien, stridende bestyrelser og så videre.«
Friskoleordfører for Socialdemokratiet, Lars Aslan Rasmussen, ser mere alvorligt på sagen og kraever nu en redegørelse fra undervisningsministeren. Han vil bl.a. have svar på, om der er flere sager fra Jakobskolen, og om der er lignende sager specifikt om kvinder fra andre kristne og muslimske friskoler.
Det her får ikke nogen konsekvenser for nogen som helst. Jeg er stolt af vores skoleleders måde at håndtere det på. Søren Sortkaer Christensen, medlem af Jakobskolens bestyrelse