Politikerne skal laese protester imod omstridt velkomstcenter
Det skorter ikke på argumenter imod byggeriet af et nyt velkomstcenter ved Kalø Slotsruin i de indkomne høringssvar til Syddjurs Kommune.
90 høringssvar er der kommet for og imod den lokalplan, som tillader Nationalpark Mols Bjerge at rive den historiske Kalø Slotskro ned for i stedet at opføre et informationsog oplevelseshus.
Man vil »ødelaegge den landskabelige perle, man har med det ubrudte baelte fra Kalø Slotsruin til Rønde By« skriver Torsten Serritzlew-Petersen, der i øvrigt ”anklager de forskellige involverede instanser for ikke at tage vare på den natur, der er alles faelles eje«.
Fredet landskab
Hensynet til naturen og klimaet går igen i flere af høringssvarene, hvoraf hovedparten taler imod planerne. Velkomstcentret er nemlig taenkt opført i et område, der er fredet, og ønsket om at bygge nyt i sådan et område falder flere for brystet.
»Det er for mig et sjaelløst forehavende, der vil fortaelle om en generation, der ikke var sin opgave voksen, men smadrede landskabsfredning til fordel for salg af merchandise,« skriver Einar Kjeld Jensen, mens andre går i rette med enkeltdele i lokalplanen.
Det er hensigten i lokalplanen at nedlaegge det nuvaerende grusbelagte parkeringsareal til såkaldt strandeng, så der bliver frit og uhindret kig til Kalø Slotsruin.
Men lektor emeritus Mogens Gissel Nielsen har forsket i strandenge og flora og fauna, og han påpeger, at det synes umuligt at omdanne den eksisterende grusparkeringsplads til såkaldt strandeng før end om mange år. Strandenge er kendetegnet ved høj biodiversitet, hvilket skyldes tuer med den gule engmyre: »Selvom man fjerner al det påfyldte grus og får en ren strandsandsoverflade, vil det tage en meget lang årraekke, hvor området må betragtes som brakmark,« skriver han og sammenligner med at sige, man vil omdanne et stykke landbrugsjord til skov eller overdrev.
Faelles er, at »det kraever rigtig lang tid og pleje at aendre kultur til natur, hvorimod natur kan ødelaegges med bare én omgang pløjning.«
Andre igen vil bare gerne bevare slotskroen. »Det vil ikke vaere det samme og besøge Kalø, hvis I laver en ny og renoveret bygning. Please lad vaer’ med at rive Danmarks hyggeligste kro ned,« skriver Amalie Ersted.
Parkering skaemmer
Danmarks Naturfredningsforening i Syddjurs anerkender planerne for velkomstcentret, men mener, at det ved lidt aendringer kan indpasses i den eksisterende lokalplan. I stedet opfordrer DN til at udarbejde en lokalplan, der tillader parkering på den anden side af Molsvej, så parkering flyttes fra vandsiden og dermed ikke skaemmer udsigten.
»Såfremt landskabet, som bygningen tydeligvis er tiltaenkt som en del af, brutalt fjernes til fordel for en spraglet baggrundstaeppe af biler, busser med reflekser i mange forskellige farver, vil hele projektets ide og gode intentioner lide stor skade og i sidste instans fremstå mislykket,« står der i indsigelsen.
»Endvidere kan man med rette frygte, at p-pladsbelysning på den 10.000 m2 store p-plads, helt vil fjerne og ødelaegge illusionen om eksempelvis en oldtidshøj, der svaevende på en lysende bånd, åbner sig for den besøgende ved nattetide... DN Syddjurs vil derfor modsaette sig de foreliggende planer, med de midler vi har til rådighed i håbet om, at Nationalparken bliver sit ansvar som bygherre bevidst og reviderer sin fastlåste holdninger omkring p-anlaegget, der er ødelaeggende både for projektets fine intentioner, udsigten fra ruinen og den omkringliggende fredede natur.«
Politisk opbakning
Borgmester Ole Bollesen (S) anerkender argumentet om p-pladsen og laegger op til, at det er ét af de kritikpunkter, som skal drøftes, når politikerne skal behandle lokalplan og høringssvar.
»Personligt synes jeg, den ligger fint bag traeerne, mens andre synes, den skal over på den anden side af vejen, så man skal over vejen. Det må vi se...,« siger han, der endnu ikke har laest alle indsigelserne og således ikke kan udtale sig generelt.
Kritikken af at bygge nyt i et fredet område synes han dog ikke holder.
»Hvis det nybyggeri, som kommer, er paenere og falder mere ind i naturen end det byggeri, der er der i forvejen, så holder det argument jo ikke,« siger han og påpeger, at fredningsnaevnet allerede har udtalt, at det ikke ønsker at bevare slotskroen.
Forud for politisk behandling og høringsperiode har der vaeret indsamlet underskrifter, og over 6.000 underskrifter for bevarelse af den gamle Kalø Slotskro blev for knap et år siden afleveret til kommunens kulturudvalg. Men politikerne har altså jahatten på. I byrådet har der således lydt bred opbakning til det nye velkomstcenter. I juni udsendte et flertal af Syddjurs Kommunes politikere en såkaldt støtteerklaering til Nationalpark Mols Bjerge for at vise, at »de roligt kan gå i gang med fundraising og al andet arbejde med visheden om, at Syddjurs Kommune står bag dem,« sagde den radikale Jan Kjaer Madsen dengang til JP Aarhus.
Også borgmesteren er positivt indstillet og forestiller sig, at der er politisk opbakning til lokalplanen, når den skal til behandling i byrådet.
Opbakning er der også at finde i høringssvarene, hvor f.eks. Destination Djursland og Rønde Distriktsråd skriver rosende om planerne.
»Vi fortjener alle – os såvel som turisterne – at få et formidlingscenter her ved Porten til Nationalpark Mols Bjerge og Kalø Slotsruin, der kan fortaelle om den fantastiske natur i Mols Bjerge og den historiske Kalø Slotsruin,« skriver de og bemaerker, at det er vigtigt, at der stadig er afsat arealer til det velbesøgte tirsdagstraef for aeldre biler.
Se alle høringssvarene på Syddjurs’ hjemmeside.
Naeste skridt er, at høringssvarene skal drøftes politisk, og lokalplanen enten vedtages, aendres eller afvises. Det sker sandsynligvis i byrådet til februar.
Et nyt velkomstcenter ved Kalø Slotsruin deler vandene. Høringsfristen er overstået, og byrådet skal nu beslutte, om indsigelserne giver anledning til aendringer.