»Kunsten gør os til bedre samfundsborgere«
Russiske Alexander Vedernikov står lørdag på podiet ved premieren på Puccinis opera ”Turandot”. Han opfordrer politikerne til at investere mere i kultur, for på den lange bane skaber kunsten bedre medborgere, mener han.
Alle kan se, hvad dirigenten laver på en symfonisk koncert: På podiet formidler han med taktstok og tydeligt kropssprog sine kunstneriske idéer til musikerne og får dem til at spille praecist sammen. Anderledes komplekst og omfattende er maestroens rolle i en operaforestilling, forklarer russiske Alexander Vedernikov, der i 2018 tiltrådte som chefdirigent for Det Kongelige Kapel.
»I en opera skal dirigenten saette sig ind i alt det, der sker på scenen, backstage og i orkestergraven og kaede elementerne sammen. Han skal også sikre, at de optraedende kunstnere er i stand til at eksekvere instruktørens idéer til, hvad der sker på scenen,« forklarer Vedernikov.
Nogle instruktører har det nemlig med at lade fantasien løbe løbsk. De vil for mange ting i opsaetningen, erfarer Alexander Vedernikov. Her er det dirigentens ansvar at bringe den vidtløftige instruktør ned på scenegulvet igen, så forestillingen kan realiseres, og de visuelle effekter giver mening.
Typisk får dirigenten fem til syv arbejdsuger på teatret til at forberede en operaproduktion op til premieren. Kunsten er at arbejde ekstremt koncentreret og effektivt, så den sparsomme og kostbare prøvetid med operaens mange aktører udnyttes optimalt. Det kan vaere hektisk at have dette job, erkender Alexander Vedernikov.
»Men tilvaerelsen er jo stressende i sig selv. Teatret afspejler livet og verden udenfor. De udfordringer, folk generelt oplever i samfundet, har vi også inde på teatret.«
I denne uge har chefdirigenten kastet sine sidste håndslag på Puccinis opera ”Turandot” forud for premieren på Den Kongelige Opera lørdag aften. Med sine godt to timers spilletid er ”Turandot” i operakontekst et kortere vaerk.
»Vi har haft tid til at gå i detaljer i prøveforløbet – modsat i f.eks. en fem timer lang Wagner-opera. De lange vaerker får man på teatret typisk ikke ekstra prøvetid til at indstudere,« forklarer Vedernikov.
Går i dybden med Puccini
”Turandot” er en orientalsk eventyropera, der foregår i Kina. Den er blandt Puccinis mest publikumskaere vaerker, og Alexander Vedernikov fremhaever komponistens evne til at skrive lyriske arier og orkestermellemspil, som griber lytterne om hjertet. Derudover var Puccini en af de første, der i sine operaer inddrog Orientens instrumenter og klangfarver:
»Han fandt sin egen stemme og sine kulører til at illustrere Østen. Det var unikt for en komponist på hans tid. Mange af hans efterkommere tog senere den orientalske tråd op.«
”Turandot” blev Puccinis sidste opera. Han nåede aldrig selv at fuldende vaerket, men efter hans død har flere komponister skrevet alternative slutninger. Ingen af disse uoriginale finaler fungerer dog optimalt i sammenhaengen, vurderer Alexander Vedernikov. Så på Den Kongelige Opera opfører man Puccinis originalversion med stop netop dér, hvor komponisten satte sin sidste nodeprik på papiret.
»Instruktøren har opfundet en gimmick, der udspiller sig på scenen, når musikken ophører,« røber dirigenten og fremhaever de to hovedrolleindehavere:
Teatrets egen sopran, Ann Petersen, synger for første gang i karrieren partiet som prinsesse Turandot. Den koreanske tenor Sung Kyu Park optraeder i rollen som prins Kalaf – et parti, han har sunget på flere internationale scener.
En positiv ånd fra dag ét
Selv har Alexander Vedernikov også dirigeret vaerket før, så han er fortrolig med orkesterstemmer og arier. Han glaeder sig til at fortolke ”Turandot” med Det Kongelige Kapel, som han har samarbejdet med siden 2014, hvor han gaestedirigerede operaen ”Lady Macbeth fra Mtsensk”. Allerede ved første møde med ensemblet fornemmede han en positiv ånd og et stort kunstnerisk potentiale.
»Jeg følte, at vi fra starten havde den gode kemi, som er altafgørende. Musikerne er hurtige til at reagere på de idéer, jeg kommer med. I faellesskab når vi altid det ønskede musikalske resultat på den korte prøvetid, vi har sammen,« siger Alexander Vedernikov, der dette forår dirigerer to forskellige symfoniske programmer med Det Kongelige Kapel i Operaens store sal.
Disse koncerter, hvor chefdirigent og orkester kan arbejde intenst sammen, er afgørende for ensemblets udvikling, understreger han.
Det ligger ham staerkt på sinde, at orkestret skal profilere sig endnu skarpere i udlandet. Sidste år optrådte Det Kongelige Kapel og Alexander Vedernikov i Dresden og i hans egen hjemby, Moskva. Flere turnéer er i støbeskeen.
»Det er vigtigt at komme ud at spille for et fremmed publikum; det får musikerne til at oppe sig endnu mere,« pointerer han.
Som tidligere chefdirigent for Odense Symfoniorkester og gaestedirigent for bl.a. DR Symfoniorkestret har Alexander Vedernikov et nuanceret billede af niveauet i de hjemlige klassiske ensembler. Han er tilfreds med det, han hører:
»Med Odense Symfoni-