DSV haever sit milliardbud på Panalpina
TRANSPORT: DSV er nu villig til at betale over 28 mia. kr. for schweiziske Panalpina.
DSV har langtfra opgivet kampen om at overtage Panalpina. Den danske transportkaempe har således haevet sit købstilbud på Panalpina til 180 schweizerfranc pr. aktie. Det nye bud er et indikativt og betinget kontant købstilbud.
Det oprindelige bud lød på 170 schweizerfranc pr. aktie, men det blev forhøjet den 6. februar. Det oplyser DSV i en fondsbørsmeddelelse. Det nye bud har en vaerdi på lidt over 28 mia. kr.
»Dette reviderede kontante tilbud blev fremsendt efter feedback modtaget fra Panalpina og indeholdt bl.a. forslag til endelig beslutning om udvikling og fastholdelse af Panalpinas medarbejdere og forslag til bevarelse af den saerlige Panalpina arv,« skriver DSV i meddelelsen.
I modsaetning til det tidligere bud fra DSV fra midten af januar, som indeholdt en blanding af DSV-aktier og kontanter, er det nye bud udelukkende kontant. Der er således ingen DSV-aktier i det nye bud.
»DSV fortsaetter med nøje at vurdere situationen,« lyder det videre fra DSV.
Og der har vaeret noget at holde øje med. Fredag morgen oplyste Panalpina i en kortfattet meddelelse, at selskabets bestyrelse er i diskussioner med det kuwaitiske selskab Agility om »potentielle strategiske muligheder med hensyn til deres respektive forretninger«.
»Diskussionerne mellem de to selskaber er i den indledende fase,« lød det fra Panalpina.
Blandt aktionaererne i Panalpina virker det til, at der er splittelse. Ifølge Bloomberg foretraekker Artisan Partners, der ejer 12 pct. af aktierne i Panalpina, DSV’s tilbud frem for kuwaitiske Agility.
Opbakning til Agility
Omvendt kunne Bloomberg torsdag aften berette, at Panalpinas største aktionaer, Ernst Göhner-fonden, bakker op om sammenlaegningen med Agility. Kan Panalpina vriste sig ud af DSV’s opkøbsgreb ved at teame op med kuwaitiske Agility?
Det er der en god chance for, hvis man spørger Christian Obst, analytiker i den tysk-schweiziske investeringsbank Baader Helvea.
»Jeg tror, at folk i ledelsen og bestyrelsen har kigget efter nogen, der kan fungere som en ”white knight”,« siger han.
En ”white knight” er i investeringsverdenen en, der kommer et selskab til undsaetning, hvis det bliver udsat for et uønsket opkøbsforsøg.
Det vil samtidig give mening for Agility at teame op med Panalpina. Det skyldes, at Agility har omkring halvt så meget luft- og søfragtsspedition som Panalpina.
»For at få en interessant størrelse over for de store containerrederier bliver man nødt til at vaere stor. Det bliver svaerere og svaerere fremadrettet, specielt inden for søfragt, og det kan vaere en grund til, at et samarbejde med Panalpina vil give mening for Agility,« siger han.
Panalpinas jagt på en redningskrans fra en anden og mindre offensiv byder end DSV betyder højst sandsynligt også, at den danske koncern får meget svaert ved at gennemføre opkøbet, mener analytikeren.