United gemmer på en joker, men den smalle trup er spaendt til det yderste
Aarhus Uniteds trup blevet udhulet på grund af spillerafsked og er nu meget udsat, hvis der kommer nye skader.
Inden lørdagens kamp mod Ajax København taeller Heine Eriksen lige nu sin kampklare trup i håndboldklubben Aarhus United til 14 spillere: to målvogtere, fire fløjspillere, to stregspillere og seks bagspillere.
Den samlede total er gået et hak ned, efter at man midt på ugen sagde farvel til højrebacken Birna Berg, som kort efter at vaere kommet tilbage fra en langvarig skadesperiode blev solgt til en Bundesliga-klub.
I forvejen har man for lidt over en måned siden sagt farvel til stregspilleren Celine Holst, som dog blev erstattet i et nogenlunde forhold af en-til-en med ankomsten af Edita Nukovic på en amatørkontrakt. Dertil kommer desuden, at to af fløjspillerne i truppen reelt stadig er U-spillere.
Så med spillerafgangene laegger cheftraener Heine Eriksen ikke skjul på, at truppen er blevet så smal, at det har konsekvenser.
»Som traener vil man ikke miste spillere. Det er klart, at det er en udfordring. I forbindelse med kampene repraesenterer hver spiller en taktisk mulighed, og nu har vi to spillere faerre i det spil og også som fysiske ressourcer,« siger Heine Eriksen og fortsaetter:
»Hverdagen bliver heller ikke nemmere. For for at få traeningerne til at haenge sammen, så de er relevante for kampene, skal man også have en hvis maengde spillere med. Helt konkret betyder det for os, at vi kommer til at traekke på U18-spillere, som skal fylde antallet op til traening.«
En joker i kulissen
Trods de negative sider af spillerhandlen fortryder eller forsvaerger Heine Eriksen dog ikke den seneste spillerhandel.
»Vi er i en situation i Aarhus United, hvor det økonomisk gav mening for os. Men vi har også den tilgangsvinkel, at mange kommer til os med et håb om at komme videre. Så hvis en spiller har et ønske om at prøve noget nyt, og det giver mening for klubben, så står vi ikke i vejen for det,« siger Heine Eriksen.
Da han tidligere på året mistede Celine Holst, fordi hun valgte at indstille karrieren, var Edita Nukovic allerede hentet ind på forhånd som erstatning. En lignende metode afviser cheftraeneren klart er på tale denne gang – også selv om det ligner, at Aarhus United ender med at komme i slutspillet og dermed forlaenge saesonen med flere kampe.
I stedet bliver det de resterende spillere i truppen, der skal sørge for at udfylde hullet. Et stort laes bliver isaer placeret på truppens nu eneste kampklare højreback, Celine Lundbye, en fordeling, som traeneren ikke er bange for, fordi det også så sådan ud, da Birna Berg igennem hele efteråret var skadet.
»Celine Lundbye er vores klare førstevalg på pladsen, og så har jeg både Helena Elver og Julie Pontoppidan, som spiller en rigtig fin højreback, selv om de er højrehåndede,« forklarer Eriksen, som også håber på at få hjaelp af et comeback.
For Aarhus United har faktisk kontrakt på en højreback mere i form af Nicoline Olesen. Hun har i snart et år vaeret holdt fra banen af en voldsom korsbåndsskade, men begynder at naerme sig et punkt, hvor hun igen kan traene med:
»Hun er så langt nu, at går vi i slutspillet, kan hun måske bidrage der.«
Uanset mulige comebacks forholder traeneren sig dog stadig til, at hans kampklare trup lige nu er to spillere for lille:
»Lige nu kan vi få kampene til at fungere, og traekker vi på U18-spillerne, kan vi også få traeningen til at fungere. Men det er klart, at der ikke skal falde mange fra, før det bliver problematisk.«
Lige nu kan vi få kampene til at fungere, og traekker vi på U18-spillerne, kan vi også få traeningen til at fungere. Men det er klart, at der ikke skal falde mange fra, før det bliver problematisk. Heine Eriksen, cheftraener, Aarhus United