Faengselsbetjente kaemper mod voldelige indsatte: »Pulsen kører, og det er ikke rart«
Et stigende antal faengselsbetjente bliver overfaldet af indsatte, og for omkring halvdelen lykkes det at afvaerge volden. En barsk hverdag, påpeger Faengselsforbundet.
Mordere, voldtaegtsmaend, pushere og bandemedlemmer sidder side om side i Aarhus Arrest, hvor den 48-årige Camilla Wenzell går alene og holder opsyn med 19 celler på en af husets fire etager.
Hendes arbejde som faengselsbetjent består bl.a. i at låse op ind til cellerne og lukke de indsatte ud og ind, når de skal på toilet, have mad, på gårdtur og lignende. Ca. 10 gange om dagen åbner hun døren ind til hver celle, fortaeller hun.
»Det ville vaere en dejlig sikkerhed at vaere to faengselsbetjente sammen. Jeg vejer hele tiden situationen og forsøger at laese, hvad der sker omkring mig. Det nytter ikke at sove i timen. Jeg er alert hele tiden,« siger hun.
Når Camilla Wenzell eller hendes kolleger føler sig truet, trykker de på en alarm, hvorefter 8-10 vagter kommer løbende. I perioder kan alarmen gå hver dag, fortaeller hun.
I løbet af de 10 år, hun har arbejdet som faengselsbetjent, er der sket en stor forandring i de danske faengsler. En raekke drabelige overfald på faengselsbetjente inden for og uden for murene har skabt overskrifter i medierne. Samtidig er faengslerne blevet fyldt til randen, og der er faerre faengselsbetjente til at tage sig af dem, viser tal fra Kriminalforsorgen.
Det seneste år kunne det dog se ud til, at den dårlige udvikling var blevet vendt. Således udsendte Kriminalforsorgen i januar en nyhed om, at faerre faengselsbetjente i 2018 blev udsat for vold og trusler end året før. Men dykker man ned i tallene, viser det tvaertimod, at flere faengselsbetjente blev forsøgt overfaldet af indsatte i 2018 sammenlignet med året før. Det nye er, at det lykkes ca. halvdelen af de angrebne betjente at afvaerge volden – f.eks. ved hjaelp af selvforsvarsteknikker – hvor kun hver tredje faengselsbetjent havde held med det året før. Det taeller således i statistikkerne som et voldsforsøg i stedet for fuldbyrdet vold, og det skaber positive overskrifter om mindre vold.
Men forsøg på vold skal tages lige så alvorligt som de overfald, der fuldbyrdes, mener Bo Yde Sørensen, stedfortraedende formand i Faengselsforbundet. Han peger på, at voldsforsøgene kan vaere alt fra spark og slag til at få urin og afføring kastet efter sig.
»Det er barskt hver dag at gå på arbejde og vaere på vagt. Og når et voldsforsøg skal forhindres, er der altid en overhaengende fare for at komme rigtig meget til skade. Mine kolleger risikerer f.eks. at få én på hovedet eller blive bidt eller sparket,« siger han og tilføjer, at det for nogle fører til posttraumatisk stresssyndrom, PTSD.
Traening i selvforsvar
Under uddannelsen bliver faengselsbetjente undervist i konflikthåndtering, hvor de laerer at aflaese signaler på vold under opsejling, og hvordan de nedtrapper konflikten. Desuden traener de teknikker til selvforsvar, som uddannede betjente holder ved lige på kurser. Det forklarer Rasmus Hansen, som er underviser i konflikthåndtering.
»Vi kan ikke gøre vores elever til superkaempere, men vi laerer dem simple teknikker. F.eks. at beskytte deres hoved ved at holde armene op foran. Vi ser, at det er hovedet, de indsatte ofte går efter at ramme,« siger han.
Nogle overfald opstår i frustration, og dem kan betjentene forberede sig på ved f.eks. at vide, hvad der kan gøre en bestemt indsat sur, fortaeller han.
»Men vi har desvaerre også set flere af de bestilte overfald fra banderelaterede indsatte. De er mere utilregnelige, fordi de går og venter på en chance. Derfor er det vigtigt at tage sine forholdsregler og vaere opmaerksom på signaler,« siger Rasmus Hansen.
Camilla Wenzell kalder sig selv heldig. Hun har i løbet af sine 10 år som faengselsbetjent ikke prøvet at blive overfaldet. I stedet har hun kunnet snakke sig ud af det meste, fortaeller hun.
En enkelt gang har hun måttet gribe til fysisk magt for at komme en kollega til undsaetning.
»En indsat slår ud efter min kollega. Pulsen kører, og det er ikke rart. Vi blokerer slaget, mens vi får et greb om ham, så han ikke kan gøre mere skade. Det var graenseoverskridende for mig, at jeg skulle have fat i ham. Og jeg forestiller mig også, at det var meget graenseoverskridende for den indsatte,« siger hun.
For Camilla Wenzell ville det betyde meget at få mere tid til at smalltalke med de indsatte. Udover at hun så bedre vil kunne vejlede og hjaelpe dem, ville det også forbedre hendes sikkerhed.
»Hvis jeg ikke kender personen, og han reagerer aggressivt, kan det vaere, jeg trykker på alarmen – hvor jeg ellers ikke ville have gjort det. Når der så står 10 betjente, så falder nogle indsatte ned, mens andre trapper op og vil slås. Det er jo svaert at vide, når man ikke kender mennesket, der sidder bag døren,« siger hun.
Hos Faengselsforbundet kritiserer formand Bo Yde Sørensen, at voldsepisoderne skal afvaerges med bl.a. selvforsvar frem for at blive forebygget. Der er brug for tid til at laere de indsatte at kende, og det kraever flere faengselsbetjente, mener han.
»Det er svaerere at slå nogen i hovedet med noget stort og tungt, hvis du har et personligt forhold til vedkommende,« siger han og tilføjer:
»Desuden, hvis fangen mødes af et show of force, altså mange faengselsbetjente, kan det få ham til at traekke sig. Men det er svaert, hvis man kun er to på vagt.«
»Bedre end at blive slået«
Kriminalforsorgens direktør, Thorkild Fogde, peger på, at der er indført flere vagter til faengselsafdelinger med mange bandekriminelle samt en raekke andre initiativer for at modgå volden. Samtidig peger han på, at antallet af trusler mod faengselsbetjente er faldet fra 2017 til 2018 – selvom der er kommet flere indsatte i faengslerne.
»Heldigvis går det den rigtige vej. Men antallet af faengselsbetjente, der bliver udsat for vold, er stadig for højt,« siger Thorkild Fogde.
Han anerkender, at det kan vaere hårdt for faengselsbetjentene at forsvare sig mod voldsforsøg.
»Men når ondt skal vaere, er det trods alt bedre, at man får afvaerget det, end at man bliver slået i gulvet. Det bedste ville vaere, at der aldrig var noget, men jeg tror ikke, det kan ske. Vi håndterer trods alt landets vaerste kriminelle,« siger han.
Kriminalforsorgens direktør peger desuden på, at styrelsen er i fuld gang med at uddanne et større antal faengselsbetjente.
»Men der kommer nok til at gå et par år, før medarbejderantallet er kommet op på niveau,« siger han.
Justitsminister Søren Pape (K) glaeder sig også over, at det samlede antal episoder med vold og trusler mod faengselsbetjente er faldet det seneste år. Men der er stadig for mange betjente, der bliver forsøgt udsat for vold, og det vil han ikke acceptere, skriver han i en kommentar til Jyllands-Posten.
»Derfor har vi strammet op i vores faengsler og øget sikkerheden i bandeafsnittene,« skriver han og tilføjer, at han fortsat vil følge udviklingen nøje.