Politikere vil sikre, at der reageres hurtigt på patienters klagesager
Sagsbehandlingen af patientklager skal aendres, så oplysninger om generelle livstruende fejl i sundhedsbehandlingen ikke samler støv i bunken af sager.
Der skal ikke gå 11 måneder fra, at myndighederne bliver gjort opmaerksom på livstruende fejl i sundhedsbehandlingen, til der bliver reageret. Og er det nødvendigt, skal proceduren for klagebehandling laves om.
Sådan lyder det fra en raekke sundhedspolitikere på Christiansborg til JyllandsPostens afdaekning af, hvordan en konkret klagesag over en mangelfuld kraeftundersøgelse er blevet håndteret af Styrelsen for Patientklager.
»Det skal gerne vaere sådan, at man kan gribe ind med det samme. Jeg undrer mig over, at det bare kommer i bunken af sager, som man tager op, når der er tid. Man kan ikke sidde og vente i 11 måneder. Der kan dø mange mennesker,« siger Liselott Blixt (DF), formand for Sundhedsog AEldreudvalget.
Ringsted Sygehus har udført mangelfulde brystundersøgelser af hundredvis af kvinder med mistanke om brystkraeft.
Den konkrete sag drejer sig om en kvinde, der i oktober 2016 klagede over sygehusets behandling af hende. I december 2016 modtog Klagecentret i Styrelsen for Patientsikkerhed en redegørelse fra en overlaege på Ringsted Sygehus, hvori han bl.a. konstaterede, at kvinden – som alle andre kvinder i samme situation – ikke var blevet undersøgt, som de nationale retningslinjer foreskriver.
Først 11 måneder senere, den 30. november 2017, sendte Klagecentret sagen videre til samme styrelses tilsynsenhed, som kan gribe ind over for sygehuset.
Det er uacceptabelt, mener også Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen. Han vil nu praecist have afdaekket, hvordan styrelsen håndterer sagerne.
»Det her vidner om, at der i hvert fald på davaerende tidspunkt har vaeret et setup, der overhovedet ikke har levet op til de krav, som man kan stille, når det drejer sig om patienters sikkerhed. Jeg indkalder mandag sundhedsministeren til et samråd. Vi bliver nødt til at finde ud af, om der i dag stadig er de samme huller,« siger han.
Der mangler en forstopper
Styrelsen for Patientklager har siden sommeren 2018 haft ansvaret for at behandle klager fra patienter over sundhedspersonale, men det har ikke en ”forstopper” i form af laeger, der ud fra materialet vurderer, om der akut skal gribes ind. Men det kan der ifølge både Danske Patienter og Mette Hartlev, professor i sundhedsret ved Københavns Universitet, vaere behov for.
Ifølge styrelsens direktør, Lizzi Krarup Jakobsen, er det »langt hen ad vejen« et spørgsmål om ressourcer og prioritering, hvor hurtigt der reageres på alarmerende oplysninger, som hun søndag formulerede det i JyllandsPosten.
Men den argumentation godtager Flemming Møller Mortensen ikke.
»Sådan som sagen er afdaekket af jer, er jeg ikke tilfreds med, at man siger, at man ikke har ressourcer til, at sundhedsprofessionelle henvender sig. Sådan skal klaveret ikke spille. Det er min helt klare forventning, at en sag bliver vejledt videre, så den kommer på det rette skrivebord med det samme,« siger han.
Sundhedsordfører MayBritt Kattrup, Liberal Alliance, kraever også handling. Hun mener heller ikke, at spørgsmålet om ressourcer skal forhindre det.
»Det her er en forfaerdelig sag. Først behandler man patienterne forkert, og så reagerer man ikke på en henvendelse. Det er helt klart, at vi bliver nødt til at få lavet procedurerne om, så vi kommer videre meget før, når der kommer sådan en henvendelse, der har med fejl i generelle behandlinger at gøre, og patientsikkerheden er i fare,« siger hun.
Også SF vil have procedurerne undersøgt.
»Man kan naesten ikke finde ord for det her. Det er forfaerdeligt at vaere de kvinder, som måske kunne have vaeret i behandling noget før. Helt åbenlyst ser det ud til, at der er begået en gigantisk fejl. Hvad der er årsagen til det, ved vi ikke praecist endnu,« siger SF’s sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen.
Minister: »For lang tid«
I en skriftlig kommentar siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby, Venstre , at hun er helt enig med Danske Patienter og Kraeftens Bekaempelse i, at 11 måneder er for lang tid, når der kommer så alvorlige oplysninger på bordet i løbet af indsamlingen af dokumenter til en klagesag.
»Det må vaere muligt at sikre, at der bliver handlet på dem langt tidligere. Derfor er jeg også tilfreds med, at Patientklagestyrelsens direktør allerede er i gang med at se på, hvordan man kan tilpasse sagsgangen bedre. Det vil jeg følge nøje,« siger ministeren.