Skoler i Singapore står af karakterraeset

Regeringen vurderer, at karakterer ikke er det, der skaber de bedste elever i fremtiden, og forandrer systemet allerede fra i år.

Landet er kendt for vinde internationale konkurrencer i stavning og matematik. Det ligger i toppen i de internationale statistikker over de engelsksprogede prøver, der er kendt som Iowa tests.

Nu har Singapore alligevel besluttet, at eleverne i underskolen har mere brug for at blive bedømt efter andre kriterier end midtvejsprøver og karaktergennemsnit.

Regeringen vurderer, at den benhårde konkurrence fra første skoledag ikke er vejen frem i de kommende årtier og har taget konsekvensen. Under overskriften ”Laer for livet” traeder en radikal aendring af skolesystemet i kraft i 2019.

Undervisningsminister Ong Ye Kung håbede ved fremlaeggelsen, at det nye system vil vise eleverne, at »laering er ikke en konkurrence«.

Eller som Undervisningsministeriet forklarer i en kommentar til disse forandringens vinde gennem et skolesystem, der udspringer af det britiske, men er blevet tilført et betydelig staerkere konkurrenceelement i den unge nations ambitiøse jagt på at nå den globale top i en fart:

»Forandringerne vil give de enkelte elever mulighed for at fokusere på laereprocessen og modvirke deres bekymringer for sammenligninger.«

Ingen eksaminer

Slut med eksaminer i de små årgange. Slut med at blive rangeret i forhold til sin klasse og sin årgang. Elevernes placering i klassen, i årgangen og i forhold til lokale og nationale gennemsnit har vaeret standardelementer i karakterbøgerne.

Det element forsvinder nu i de mindste årgange og begraenses på de andre niveauer, dog uden helt at forsvinde.

Det er dramatiske forandringer i et skolesystem, som skaber resultatsøgende elever og benhårdt prioriterer de bedste, men som af mange betragtes som rigidt og alt for fokuseret på straeben og konkurrence.

Fra første klasse har eksaminer og karakterraes vaeret fundamentet for børnenes skolegang. De bedste blev pacet frem.

Topkarakterer var adgangsbilletter til de bedste skoler, til gymnasier og universiteter – og stipendier fra undervisningsinstitutioner og regering. Ekstraundervisning i weekenderne i såkaldte cram schools – terpeskoler – har vaeret standard for stort set alle elever. Ellers ville det vaere svaert at følge med de andre.

Nu bliver indgangsvinklen forandret.

Glaeden ved at laere

I kommentarer taler regeringen om glaeden ved at laere som alternativ til det ensidige fokus på karakterer og vurderer, at i fremtiden bliver det nødvendigt at have et bredere saet af kompetencer end topkarakterer og evnen til at klare sig godt til eksamen. Undervisningen skal ikke laengere handle om den naeste eksamen, den naeste topkarakter, men om et bredere og mere holistisk udsyn.

Konceptet laener sig op ad det skandinaviske, og Singapore har da også hentet inspiration i lande i Skandinavien.

Der har de senere år vaeret adskillige rejser til Danmark – og den modsatte vej – for at undersøge effekten af systemer, som ikke er så resultatfikserede som det singaporeanske, men som alligevel skaber kompetente elever.

I en tale til 1.700 skoleledere forklarede undervisningsminister Ong rationalet bag beslutningen således:

»Jeg ved, at det at blive rangeret som nummer et eller to i klassen eller i sin årgang traditionelt har vaeret en stolt anerkendelse af en elevs praestation. Men fjernelsen af disse indikatorer sker med den gode begrundelse, at fra en ung alder forstår barnet, at laering ikke er en konkurrence, men en selvdisciplin, som det er nødt til at kunne beherske hele livet igennem.«

En ny tidsalders vaerdier

Han konstaterede, at dette handler om et andet vaerdisaet i et skolesystem, som skal fostre elever beredt til en ny tidsalder:

»Når de forlader undervisningssystemet skal de stadig vaere nysgerrige og ivrige efter at laere resten af livet. Disse karaktertraek er ikke bare ord, som vi krydser af et efter et. Det er en fundamental forandring i vores måde at taenke på.«