Skibet, der gik ned i den vaerste del af det vaerste hav i verden
Bevaebnede med 100 år gamle noter og en undervandsrobot har en ekspedition gjort et forsøg på at spore polarforsker E.H. Shackletons legendariske skib, “Endurance”.
I årenes løb har flere mandskaber forsøgt at finde vraget af Ernest Shackletons legendariske skib, ”Endurance” – uden held. Men da ekspeditionen på polarskibet ”S.A. Agulhas II” ankom til Weddellhavet naer Antarktis i forrige uge, var det med et ekstra kort på hånden.
Med sig havde de undervandsrobotten AUV7, der skulle sikre besaetningen aeren af at blive den første til at lokalisere det isolerede vragsted.
Robotten var udstyret med topmoderne teknologi: en scanner på siden, der via ultralyd kunne finde frem til objekter – lidt ligesom en radar med elektromagnetiske impulser. Samtidig kunne den dykke ned til 6.000 meter, og da vraget ligger på 3.000 meters dybde, ville det ikke vaere et problem for robotten.
På polarskibets daek stod operatører klar til at sende robotten – en såkaldt AUV (Autonomous Underwater Vehicle) – ned på bunden af det iskolde hav.
Det første dyk var planlagt til at vare omkring 45 timer, og takket vaere en naesten 100 gammel bog skrevet af Ernest Shackleton vidste man, i hvilket område vraget lå.
Undervejs ville AUV’en tage billeder og lave en 3Dmodel af vragstedet, hvis det lykkedes det fjernstyrede fartøj at lokalisere skibets placering.
»Når en undervandsrobot skal ned på så dybt vand, er trykket enormt. Det gør, at ting deformerer sig, men robotten skal stadig vaere vandtaet. Det saetter store krav til designet,« fortaeller Claus Melvad, der har arbejdet med undervandsrobotter i seks år og er ingeniørdocent ved Ingeniørhøjskolen på Aarhus Universitet.
Shackletons store bedrift
Det er ikke en helt almindelig mands historie, som ekspeditionen har forsøgt at udforske. Da den britiske polarforsker Ernest Henry Shackleton satte sine ben på ”Endurance”, vidste ingen formentlig, at han selv ville komme til at leve op til bådens navn.
Da ekspeditionens skib sank til bunds den 21. november 1915, indledte han en redningsaktion, der varede naesten to år. Han viste udholdenhed og endte med at redde hele sit mandskab på 27 mand.
”Endurance”, der var specialt konstrueret i Norge til sejlads i isfyldte farvande, satte kurs mod Antarktis i december 1914, men efter få dage satte skibet sig fast for første gang. Mandskabet forsøgte at få skibet fri af isen, men i februar 1915 blev situationen kritisk, og Shackleton blev nødt til at beordre alle mand fra borde. I stedet byggede de en teltlejr på isen langs siden af skibet.
Desperat overlevelseskamp
Da skibet endelig sank, indledte besaetningen efterfølgende en desperat kamp for overlevelse. Tre redningsbåde fra det sunkne skib var i god behold, og de hjalp det nødstedte mandskab til at komme derfra.
Den 14. april 1916 gik besaetningen efter en lang og barsk sørejse i land på den isdaekkede ø Elephant Island.
Shackleton satte herefter kursen mod South Georgia sammen med fire besaetningsmedlemmer, og den 20. maj nåede de endelig hvalfangerkolonien Stromness. De blev bragt i sikkerhed, mens man flere gange forsøgte at komme de efterladte på Elephant Island til undsaetning.
Den 30. august nåede det chilenske hvalfangerfartøj ”Yelco” endelig frem og fik de sidste besaetningsmedlemmer om bord og i sikkerhed.
Ernest Henry Shackleton er i dag anerkendt som en af polarforskningens helt store skikkelser.
Drømmen sank til bunds
Farvandet omkring Antarktis har aldrig vaeret nemt at navigere i – selv ikke for det 13.500 tons tunge polarekspeditionsskib, der som en nysleben kniv har skåret sig gennem isen i de sidste par uger.
Siden 1915 har kun det tyske skib ”Polarstern” (i 2002) nået de samme farvande, som det ambitiøse forskerteam nåede frem til i sidste uge.
Ekspeditionen havde planlagt rejsen til at ligge i den antarktiske sommer, hvor vejret er mildere.
Hvis vraget blev fundet, ville det efterfølgende få status af totalfredet nationalt mindesmaerke.
Men sådan skulle det ej gå. Tilbage på ”S.A. Agulhas II” sendte robotoperatørerne AUV7 ind under den massive is, da vejret pludselig trak op. Isens tilstand blev forvaerret, og efter 30 timer måtte forskerteamet indse, at man havde mistet kontakten til undervandsrobotten, der for altid vil vaere fanget under isen.
Det vaerste af det vaerste
Derfor får man formentlig aldrig afsløret, om AUV7 fandt frem til ”Endurance”s hvilested, til stor aergrelse for lederen af eftersøgningen, Menson Bound:
»Shackleton beskrev ”Endurance”s gravsted som ”den vaerste del af det vaerste hav i verden”. Vores planer blev ødelagt af den hurtigt bevaegende is under Weddellhavets ondskabsfulde forhold.«