Masser af politisk snavs i Demokraternes maratonkampagne

Rødbeder, flyvende ringbind og republikanske tendenser – alt kan bruges til gensidig tilsvining i et taet demokratisk kandidatfelt.

Klokken er kun lige godt otte, men henover røraeg og morgenkaffe bliver der stillet skarpe spørgsmål til senator Sherrod Brown.

»Opfatter du selv, at du fremstår som en sympatisk skikkelse i vaelgernes øjne?« vil en af de tilstedevaerende reportere gerne vide.

Den lidt mutte 66-årige senator fra Ohio, der tippes som en sandsynlig demokratisk kandidat i primaervalgene i 2020, har svaert ved helt at finde en grimasse, som kan passe.

Ved briefingen på et hotel i en sidegade ved Capitol Hill i Washington borer en lille gruppe journalister i Browns politiske standpunkter, men også i hans villighed til at kaste sig ud i et kapløb, der tegner til ikke bare at blive usaedvanlig langstrakt, men også uhørt brutalt.

»Hvordan har du det med, at ting, man har gjort tidligere, er lige så vigtige som den politik, man står for i dag?« lyder et andet af morgenens spørgsmål.

Sherrod Brown understreger, at han endnu ikke ved, om han deltager i det demokratiske udskilningsløb, der allerede har mindst ni erklaerede kandidater, men beslutter han sig for det, må han påregne mange skarpe spørgsmål og spegede mediehistorier de kommende måneder.

Samme morgen, som Brown lader sig udfritte af de baconspisende pressefolk, mens han selv beskedent nipper af frugtskålen, kører et konservativt medie en historie om en af de kandidater, der allerede har meldt sig på banen.

Cory Booker, en senator fra New Jersey, der er veganer, har tilsyneladende på et tidspunkt i et madmagasin givet udtryk for, at han mener vegansk kost er mere økologisk baeredygtig end kødmad. På Twitter er det hurtigt blevet til, at alle fremover kun skal spise rødbede og rabarber, hvis Booker bliver praesident.

»Cory Booker vil have staten til at øge prisen på kød drastisk for at støtte veganerne,« lyder overskriften på den konservative blog The Resurgent.

Sexchikane og snavs

Selvom der er naesten et år til de første primaervalg og opstillingsmøder, er der allerede en spaerreild af negative historier om stort set alle, både faktiske og hypotetiske, kandidater.

Nogle gange er det medier og bloggere med tilknytning til det republikanske parti, som kan bringe afsløringer til torvs, men lige så ofte er det konkurrenter blandt demokraterne, der ivrigt baerer ved til bålet.

Forleden erklaerede den demokratiske senator Amy Klobuchar sit kandidatur, men før hun var kommet op på talerstolen til sit første vaelgermøde, cirkulerede historier om, at hun angiveligt er en hård og kraevende chef, der engang i raseri har smidt et ringbind efter en vrangvillig ansat.

En anden kandidat, senator Kamala Harris, har en lang politisk karriere bag sig i Californien og fik ifølge onde tunger – citeret vidt og bredt i pressen – gang i avancementet i 1990’erne gennem et forhold til en langt aeldre, gift partileder.

Det er ikke kun kvinderne, som er ramt af den udbredte mudderkastning.

Den store overraskelse i de demokratiske primaervalg i 2016, senator Bernie Sanders, som muligvis vil prøve at gentage succesen naeste år, har også fået ørerne i maskinen grundet flere tilfaelde af sexchikane i hans kampagne dengang.

O’Rourke er outsider

Feltets dark horse, det tidligere kongresmedlem Beto O’Rourke, som med sin drengede charme kan give mindelser om Robert F. Kennedy, er heller ikke gået ram forbi.

O’Rourke har endnu ikke besluttet, om han opstiller, men der cirkulerer allerede opgørelser, der viser, at politikeren fra Texas i mange tilfaelde har stemt sammen med Republikanerne i Kongressen.

»De demokratiske kampagner leder i al hemmelighed efter snavs på deres rivaler i primaervalgene meget tidligere, end det er almindeligt, hvilket afspejler den høje risiko for at stige eller synke hurtigt, når så mange folk er opstillet så tidligt,« skriver det velunderrettede politiske medie Axios.