Pensionsalder på 75 er dårlig science fiction
Jeg oplever det gang på gang rundt i landet. Foraeldrene er bekymrede, og isaer mødrene saetter ord på. I Esbjerg var det en tillidskvinde. Hun henviste til unge håndvaerkeres pensionsalder på 75: »Jeg har en søn på 10. Hvordan skal jeg med god samvittighed råde ham til at tage en erhvervsuddannelse,« spurgte hun.
I Vejle var det én 3F’er i 40’erne. Hun har tre børn: De to laeser videre, men den tredje er faglaert. Hvorfor har han ikke kun udsigt til et barskere arbejdsliv, men også til en helt urealistisk pensionsalder, spurgte hun.
De er langtfra alene. 73 pct. af bagerne og slagteriarbejderne, der er i fagforbundet NNF, vil ikke råde deres børn til at vaelge samme job som dem.
Når der diskuteres uddannelsesvalg hjemme ved køkkenbordet, er mange foraeldre blevet bekymrede – de kan ikke se deres børn arbejde som murere eller bagere, til de er 75. For nogle unge er pensionsalderen langt vaek, men efter de seneste ugers debat har mange selv tjekket deres pensionsalder. Det var ikke rart.
Sceneskift: Lad os spole filmen et årti tilbage. Ifølge politikere og medier er Danmark et videnssamfund. Det store hit er amerikanske Richard Floridas bog ”Den kreative klasse”. Aalborg Portland hører ikke til fremtidens danske arbejdsmarked, siger en radikal politiker. 25 pct. af en årgang skal vaere akademikere, fastslår en konservativ minister.
Siden er der kommet nye boller på suppen. Danmark er både videns- og produktionssamfund, lyder den nye retorik. Politikerne prøver desperat at få de unge over i erhvervsuddannelserne, men paradoksalt nok: Samtidig skaber de et barskere arbejdsliv for faglaerte. Arbejdstilsynet barberes, efterlønnen afvikles, pensionsalderen stiger …
De unge og deres foraeldre handler derefter. Alle flygter om bag skrivebordene. Gymnasier og universitet er hot, erhvervsuddannelse er not. Det har flere årsager, men isaer foraeldrene skeler til en surrealistisk pensionsalder.
Omsider har vi fået debat om spørgsmålet. Den blev for alvor udløst af Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder: at folk efter 41-42 år på arbejdsmarkedet kan gå tre år tidligere.
Det vil vaere et stort fremskridt, så laenge pensionsalderen er 66 eller 68, og faglaerte/ufaglaerte kan gå som 63- eller 65-årige. Det hjaelper bare som en skraedder et vist sted, hvis pensionsalderen stiger til 75.
På Slotsholmen er dén debat nogo – men hvorfor? Det er fornuftigt, at politikerne fastlaegger pensionsalderen 15 år frem, så folk i 50’erne kender deres fremtid. Dagens unge håndvaerkere går imidlertid først på pension i 2060 eller 2070. Hvordan er samfundet til den tid? Vi aner det ikke!
Finansministeriets langsigtede fremskrivninger er ren science fiction. Digitalisering og robotter aendrer arbejdsmarkedet radikalt laenge inden, det samme gør øgede krav til klima og miljø.
En pensionsalder på over 70 bygger på, at vi ikke bare bliver aeldre, men også får såkaldt sund aldring med flere gode leveår. Gør vi det? Sundhedsstyrelsen udsendte for nylig en rapport om aeldres helbred: Middellevetiden er godt nok steget, men aeldres funktionsniveau og fysiske/mentale helbred er ikke forbedret i de seneste ti år. »Opgør med myten om sund aldring,« lød overskriften i JP.
Hvornår mon Slotsholmen ankommer til virkeligheden? Erhvervslivet mangler industriteknikere, kokke og andre faglaerte. Danmark har mere brug for erhvervsuddannede i dag end for surrealistiske regnestykker om strukturel balance i 2070. Lyt dog til Storm P.: Det er svaert at spå – isaer om fremtiden.