Overlaege: Uden udenlandske kolleger ville sundhedsvaesenet bryde totalt sammen

Jørn Baun Christensen overlaege, røntgenafdelingen ved Hospitalsenheden Vest Herning

Undertegnede er mangeårig overlaege på en røntgenafdeling på et offentligt hospital. Der er på afdelingen en stor majoritet af special- og øvrige laeger fra andre lande end Danmark.

Grunden til den store pct. er dels generel laegemangel, dels rekrutteringsvanskeligheder uden for universitetsbyerne, dels en noget uhensigtsmaessig uddannelsespolitik til de enkelte speciallaegeuddannelser, herunder til vort speciale. En del er speciallaeger fra andre lande, andre har gennemgået laege- og/eller speciallaegeuddannelse i Danmark.

Det er et faktum, at uden disse udenlandske kolleger ville sundhedsvaesenet, og da i saerdeleshed vores afdeling, bryde fuldstaendigt sammen. Hvis øvrige ansatte på afdelingen, totalt ca. 70 personer, medregnes, er der repraesentanter fra 13 lande, nordiske lande, EUlande og lande uden for EU. Nogle er kommet på grund af kaerlighed, andre på grund af arbejdsforhold, atter andre i en form for flygtningesituation.

Talesproget på afdelingen er dansk – udelukkende dansk. De laeger, som er kommet direkte til os, har, før de påbegyndte arbejdet, gennemgået sproguddannelse Dansk 3 bekostet af afdelingen. Dansk 3 er det højeste niveau defineret af Udlaendingeog Integrationsministeriet.

De samlede udgifter for at rekruttere en udenlandsk speciallaege siges at ligge omkring 400.000 kr. Hvis økonomien i dette skal vaere et diskussionsemne, bør det sammenlignes med omkostningen for samfundet for at faerdiguddanne en dansk speciallaege. Hvor mange millioner er det?

Alle, altså alle som i alle, er dybt professionelle fagpersoner som med dedikation engagerer sig i arbejdet, og som naermer sig vore patienter med indlevelse og respekt. Alle, altså alle som i alle, indgår i vores arbejdsfaellesskab med seriøsitet, ligevaerdighed og selvfølgelig humor, når det passer sig.

På hospitalets øvrige afdelinger findes også et stort antal udenlandske laeger. Jeg kender ikke til en eneste af disse, som ikke har samme respekt for sit arbejde som mine kolleger på røntgenafdelingen.

Det var derfor smerteligt for alle, altså også for os ”rene” danskere, at se dokumentaren ”De udenlandske laeger” på DR1 forleden. En efter min mening perfid, vinklet, useriøs, udokumenteret fremstilling af udenlandske laeger (nogle af vore har vaeret her i 30 år).

Udsendelsen insinuerede en problematik, som for os slet ikke er aktuel. Der var en ubehagelig tone med sammenblanding af sprogkundskaber i dansk og faglig kvalitet.

En overlaege mente – udokumenteret – at de udenlandske laeger højst burde udgøre 25 pct. af laegestaben på en afdeling, så de havde mulighed for at haeve sig fra et ”lavere” til et ”højere” niveau.

Var påstanden her, at vore udenlandske kollegers generelle faglige niveau er lavere end danske laegers? Det er absolut ikke min/ vores erfaring.

Programmet havde fat i to helt åbenlyst ”kedelige” sager, hvor udenlandske laeger indgik. Betyder det, at der ikke findes lignende, hvor danske laeger er i majoritet? Var der noget med nogle mammografisager som eksempel?

Alle i sundhedsvaesenet er naturligvis klar over, at vort personale skal kunne håndtere dansk, og grundlaeggende synes jeg, det er fint at indføre en danskprøve for immigrerede laeger, før de påbegynder deres virke (samme indstilling har for øvrigt alle vore udenlandske laeger).

Men det er altså helt afgørende for mig at pointere, at kommer man til vores afdeling, som også i klip blev fremstillet i udsendelsen, møder man udelukkende engagerede, fagligt højt kompetente laeger, også selv om de har en eller anden ”dialekt”. Så naeste gang, du møder en udenlandsk laege, så sig: »Tak fordi du vil hjaelpe mig.«

Bare for at undgå, at laesere skulle tro, at jeg er ukritisk over for indvandring som helhed, skal jeg oplyse, at jeg er mangeårigt og aktivt medlem af Det Konservative Folkeparti og i hvert fald til dels støtter den aktuelle politik på området, selv om sprogbrugen ofte skurrer i mine ører.