Gør terrorsikring ordentligt fra start

København var hurtig til at reagere, da Nice, Stockholm,

Berlin og London for få år siden blev udsat for en raekke frygtelige terrorangreb fra lastbiler i høj fart. Den umiddelbare reaktion på den stigende terrortrussel herhjemme var at anbringe store betonklodser på Rådhuspladsen, Strøget, Nyhavn og ved andre samlingspunkter rundt om i byen.

Det var en trussel, der opstod meget pludseligt, og Københavns Kommune gjorde det eneste rigtige ved at reagere med de forhåndenvaerende midler. Om end disse hverken var saerligt effektive eller aestetiske.

Betonklodserne er siden blevet erstattet af tunge blomsterkummer. Selv om de pryder byrummet i langt højere grad end betonklodserne, er de naeppe robuste nok til at stoppe en lastbil i høj fart, da de ikke er rodfaestet i jorden.

Bevidstheden om kvaliteten af terrorsikringen er stigende, og udrulningen af tredje generations terrorsikringsløsninger, der både er paene, diskrete og ekstremt effektive, er allerede i gang.

Seneste eksempel på det er sikringen af Christiansborg, hvor en stor halvcirkel af enormt staerke pullerter er smukt camoufleret med granitsten.

Nu, hvor flere midlertidige terrorsikringsløsninger i byrummet er blevet vejet og fundet for lette, har jeg to opfordringer til kommuner, bygherrer, entreprenører og andre, der beskaeftiger sig med terrorsikring: Vaelg for det første certificerede løsninger, der ikke bare er hastighedsdaempende, men som rent faktisk kan stoppe en lastbil på stedet. Sådanne barrierer vil naeppe behøve at blive udskiftet i min levetid.

For det andet vil jeg opfordre til, at man i højere grad taenker den fysiske sikring ind i byggeprocesser – på linje med handicapfaciliteter – så tidligt som muligt og som en naturlig del af et udbudsmateriale.

Nu, hvor områderne omkring Københavns kommende metrostationer alligevel er gravet op, er det f.eks. en god anledning til at vurdere behovet for sikringsløsninger omkring stationerne, som jo ofte er store samlingspunkter og derfor potentielle angrebsmål. Det samme gaelder, når man alligevel graver i undergrunden for at laegge rør, opføre cykelstier eller renovere bygninger i byrummet.

Hvis man venter med at forholde sig til den fysiske sikkerhed, til den sidste flise er lagt, og snoren er klippet, kan sikkerhedsaspektet blive en dyr og halvhjertet fornøjelse. Det viser al erfaring. Derfor er det på den lange bane afgørende for både borgernes sikkerhed og skattepenge, at beslutningstagere terrorsikrer så tidligt som muligt og med produkter, der ikke skal skiftes ud inden for få år.