Skaber muslimsk mobilisering øget polarisering eller et bedre demokrati?
I udsatte byområder stemte flere beboere end normalt – herunder mange muslimer – ved folketingsvalget. Og de stemte isaer på De Radikale. Måden, det skete på, vaekker debat.
I bydelen Gellerup i det vestlige Aarhus var der torsdag efter valget stor glaede, når man spurgte beboerne til valgresultatet. Der var et markant flertal for en ny rød regering – og ikke mindst De Radikales jordskredssejr på bydelens valgsted Globus 1 med en mangedobling i antallet af stemmer begejstrede tydeligt de fleste. Samme billede af valgresultatet så man i andre bydele, som er på ghettolisten.
Valgresultatet – isaer måden, som det blev skabt på – vaekker også bekymring. Bl.a. fordi det er sket i en muslimsk kontekst og i et samarbejde med områdets moskéer i forbindelse med f.eks. fredagsbøn og eid-fest.
Andre ser valgresultatet som et udtryk for, at det danske demokrati virker – og nu også i højere grad slår igennem i disse boligområder
Sørine Gotfredsen, debattør og sognepraest i Valby, er bekymret. Selv om mobiliseringen, som hun formulerer det, er foregået inden for demokratiets rammer.
»Den er frygtelig på den måde, at den kommer til at dyrke den splittelse og paralleltilstand, der er i samfundet. Vi kommer sandsynligvis til at opleve et samfund, der er mere polariseret, fordi der er den her kernestrid om synet på, hvordan vi opfatter det multikulturelle, opfatter indvandring og det at vaere dansker,« siger hun.
Men er det anderledes, når en kendt erhvervsmand støtter et bestemt parti, der kaemper for topskattelettelser, når en fagforening støtter bestemte politiske holdninger. Herhjemme er der også et parti, der opkalder sig efter en religiøs retning? »Det må de gerne. Det er ikke forbudt. Derfor kan man fra mit perspektiv ikke gøre andet end at begraede udviklingen. Det er inden for demokratiets rammer,« svarer Sørine Gotfredsen.
»Den fuldstaendig universelle vestlige dyrkning af frihed – den har mange for laengst taget til sig som et argument for, at de kan gøre, hvad de vil i Danmark, gå klaedt, som de vil, og bevare deres kultur, som de vil. Naeste skridt er, at de tager et dybere skridt ind i demokratiets centrum og begynder på en meget direkte måde at argumentere og agitere for, hvad de synes, at Danmark skal vaere.«
Som omtalt i JyllandsPosten fredag blev der i Gellerup nedsat et valgudvalg, som spredte et budskab, der opfordrede beboerne til at stemme til valget til Folketinget – og at De Radikale og Enhedslisten var de bedste partier at stemme på.
Budskabet blev spredt på møder i boligområdets mere end 70 kulturforeninger og i samarbejde med Fredens Moské, der ligger i området. Et medlem af valgudvalget, Chadi Ali Kayed, har bl.a. forklaret, at anbefalingen også blev givet ved fredagsbøn og ved bønnen i anledning af afslutningen på ramadanen.
Shadi Lubbad, der er knyttet til Fredens Moské, som Den Arabiske Kulturforening står bag, har over for Jyllands-Posten understreget, at budskabet om at stemme på De Radikale eller Enhedslisten ikke skal ses som mere end en anbefaling. Det står folk frit for, hvad de vil stemme.
Danskhed under pres
Alligevel er Søren Hviid Pedersen, debattør, laerer på Rønshoved Højskole og ph.d. i politisk teori, også bekymret.
»Det her sker inden for rammerne af nogle religiøse institutioner og traditioner, der – undskyld, jeg siger det – er lidt fremmede for det danske. Det i sig selv gør, at jeg bliver bekymret for, at man så bevidst arbejder for at fremme bestemte politiske partier, der bliver støttet og promoveret af religiøse autoriteter,« siger han, der kalder sig for nationalkonservativ.
Ifølge ham er det ikke første gang, at bestemte befolkningsgrupper i Danmark har organiseret sig for at fremme en bestemt sag – det har f.eks. bønderne og arbejderne tidligere gjort. Men der er ifølge ham en vigtig forskel.
»Selv om man var bonde eller godsejer, arbejder eller arbejdsgiver, var man bundet sammen af én ting – nemlig at man var dansk og identificerede sig med dansk folkelighed. Det synes jeg er under pres med det her. Det kan gå ud over den helt grundlaeggende ensartethed, som vi har i det danske samfund,« mener Søren Hviid Pedersen.
Mobilisering på Nørrebro
I Jyllands-Posten fredag fortalte også Kasim Ahmad, tidligere talsperson for Det Islamiske Trossamfund, hvordan forskellige pakistanske, arabiske og tyrkiske foreninger i København er gået sammen, og at ramadanen har gjort det lettere hver dag at møde folk i moskéerne og derigennem – samt f.eks. også på sociale medier – at øge tilslutningen til bestemte kandidater. Han oplyser, at mobiliseringen om to år til kommunalvalget vil blive endnu mere effektiv, og at formålet er at give et »ordentligt smaek« til Socialdemokratiet.
Det fik partiet dog allerede ved dette valg i flere af de udsatte boligområder, hvor tilslutningen til Socialdemokratiet gik markant tilbage. I Gellerup faldt den f.eks. fra 30,5 pct. til 16,1 pct. I Nørrebrohallen blev tilslutningen til Socialdemokratiet markant mindre end til De Radikale og Enhedslisten.
Det socialdemokratiske folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen, der er valgt på Nørrebro, er heller ikke begejstret for den mobilisering. Han oplevede i valgkampen at få sine plakater ødelagt og at blive chikaneret.
»Jeg kender ikke nogen moské i København, som jeg på nogen måde ønsker inddraget i et valg. Jeg ville også have svaert ved, hvis kirken rendte rundt og sagde, at man skulle stemme på en bestemt måde. Det kender man meget fra Mellemøsten,« siger han.
Heller ikke Facebook-gruppen Muslimer til stemmeboksene i 2019 er han begejstret for.
»Forhåbentlig stemmer man ikke, fordi man er muslim, men fordi man som samfundsborger går op i andre ting end det religiøse. Det er aergerligt, hvis man ser sig selv som noget andet, hvis man er muslim,« siger han.
Flere stemte
Mobiliseringen havde også den effekt, at stemmeprocenten gik op i flere af boligområderne. F.eks. steg den på stemmestedet Globus 1 i Gellerup fra 64 pct. i 2015 til 71,46 pct. i 2019. I Camp U i Vollsmose i Odense steg den fra 67,19 pct. til 70,44 pct.
Da Jyllands-Posten torsdag talte med mange af beboerne, lød det igen og igen, at retorikken fra Rasmus Paludan og Stram Kurs havde fået mange til at stemme, og at De Radikale talte til beboernes hjerter og fik dem til at føle, at de blev anerkendt som danskere.
Det billede genkender valgstyrer på Globus 1 og rådmand i Aarhus Rabih Azad-Ahmad, De Radikale.
»Det betyder, at folk har laert at deltage i vores demokrati,« siger Rabih Azad-Ahmad.
Han har tidligere i flere år boet i Gellerup.
Han forklarer, at det langtfra er nyt, at der i områder som Gellerup sker en mobilisering af vaelgere. Samtidig forklarer han, at anbefalingen af bestemte partier er sket på baggrund af debatmøder med partierne og interne diskussioner i valgudvalget og foreningerne.
Han glaeder sig over, at der ikke laengere er så mange imamer, der er imod, at folk overhovedet stemmer. Ved dette valg har han kun hørt en opfordring til ikke at stemme fra det islamistiske parti Hizb ut-Tahrir.
Forfatter og debattør Anne Lise Marstrand-Jørgensen mener også, at man kun kan bifalde, at stemmeprocenten er gået op i disse områder.
»Det nye er, at der her er en gruppe, der tidligere følte, at politik ikke vedkom dem så meget, men som er blevet bevidst om, at det gør det faktisk. At det bliver rettet meget personligt mod dem og deres børn, som er blevet meget hårdt ramt af denne valgkamp. Det er meget positivt, at de bruger deres demokratiske ret,« siger Anne Lise Marstrand-Jørgensen, aktiv i bevaegelsen Venligboerne.
Hun ser heller ikke nogen problemer i måden, hvorpå det er lykkedes at få flere folk til at stemme.
»Det er voksne mennesker, som har stemmeret. Så hører man, hvad imamen siger, og så hører man en helt masse andre mennesker. Man behøver ikke vaere så bekymret for, hvad der foregår af debatter i religiøse rum,« mener hun.
Diskussionen måtte komme
Religionssociolog Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet er ikke overrasket, hvis det giver politiske grupper på højrefløjen et problem, at muslimer mobiliserer sig i forhold til at stemme på De Radikale eller Enhedslisten.
»Omvendt må man som demokrat acceptere, at det er inden for rammerne af, hvad en demokratisk samtale kan indeholde af legale argumenter. Ud fra det perspektiv synes jeg, at det er fint, at folk i områder, hvor det har vaeret svaert at mobilisere vaelgergrupper, endelig er begyndt at blive mobiliseret til at stemme. Det kan kun vaere godt for demokratiet, at flest muligt stemmer,« siger han.
Men kan netop det, at man stemmer så ensidigt, vaere med til at bidrage til polarisering? »Den diskussion havde man også ved valget i 2015, hvor der var en massiv opbakning til Dansk Folkeparti i f.eks. Sønderjylland. Om det kunne vaere med til at polarisere samfundet. Men da var argumentet fra en bred kam af partier og kommentatorer, at det skulle man acceptere, og at det var inden for rammerne af, hvad et demokrati skal kunne tolerere. Det må vaere det samme her.«
Ifølge Brian Arly Jacobsen har man i årevis i moskéerne typisk anbefalet, at folk går ned og stemmer. Denne gang har man nok flere steder vaeret mere specifik, med hensyn til hvilke partier man burde stemme på.
»Det er vi slet ikke vant til i Danmark. Men man skal huske på, at det her er private foreninger,« siger han.