Radikal leder tog internt magtopgør på dag ét

at Lidegaard fik lov til at blive siddende i ledelsen, da han sidste efterår udgav sin bog ”Lad os mødes på Midten”. En bog, der åbenlyst var en udfordring af Østergaards strategi og ledelse, selv om Lidegaard aldrig direkte sagde det.

Men Lidegaard og flere andre har ikke kunnet skjule deres frustrationer. Med Østergaards ultimative løfte om at gøre sig uafhaengig af DF og beslutningen om at gøre udlaendinge- og vaerdipolitikken til omdrejningspunkt frygtede flere, at Østergaards kurs sendte De Radikale laengere fra indflydelsen.

I valgkampen blev det også internt bemaerket, da Lidegaard på en forside af Jyllands-Posten kaldte en regering hen over midten med Venstre for »et drømmescenarie«, mens Østergaard gentog sin linje, som er at fokusere på den politiske retning, ikke på regeringsmagten.

Det er altid svaert at sige, hvad der ville vaere sket med en anden kurs, ligesom det lige nu er svaert at forudse de igangvaerende forhandlinger. Men for nuvaerende har Østergaard hugget til og udgraenset Lidegaard. Selv om både Lidegaard, Ida Auken og andre i gruppen vaegter regeringsdeltagelse meget højt, så får de ikke lov til at blande sig naevnevaerdigt i forhandlingerne. Østergaard er udpeget af folketingsgruppen og sidder solidt på sit flertal der.

Hvis forhandlingerne kører af sporet, er det en ny situation, og så kan Lidegaard og andre stadig udgøre et problem. Men lige nu har Østergaard sat sig igennem og sidder staerkere på sit parti end nogensinde før. Det efterlader spørgsmålet om Lidegaards fremtidige rolle meget åbent.

Valgresultatet styrkede De Radikales leder, Morten Østergaard, som slankede sin ledelse på første gruppemøde efter valget.