Da Notre-Dame braendte, bredte en sky af bly sig over Paris
Efterforskningen viser, at mangel på erfaring og et dårligt bemandet sikkerhedssystem forsinkede slukningen af branden i Notre-Dame. Myndighederne vil nu undersøge, om gravide og børn i centrum af Paris blev blyforgiftet efter branden.
Afsløringen af en lettere blyforgiftning hos et barn får nu sundhedsmyndighederne i Paris til at opfordre naboer til Notre-Dame-katedralen til at gå til laegen.
Undersøgelser af barnet, hvis identitet ikke er oplyst, viser et indhold af bly i blodet på over de 50 mikrogram pr. liter, som er den officielle graensevaerdi. Det er dog ikke så højt, at barnet skal under speciel behandling for at blive afgiftet.
Under branden i den berømte kirke den 15. april i år smeltede mindst 300 tons bly i kirkens spir, der relativt tidligt under branden styrtede ned gennem taget. Blyet udgjorde en vaesentlig del af spirets konstruktion og dets tag, og under branden bredte sig en sky af bly over Ile de la Cité, hvor kirken ligger.
Derfor opfordrer myndighederne som en sikkerhedsforanstaltning at undersøge børn under syv år og gravide kvinder i kvarteret for blyindhold i blodet.
Analyser i politiets laboratorium af prøver taget i området to dage efter branden viste, at der ikke er nogen risiko ved at traekke vejret i området omkring kirken, men at blyindholdet var for højt nogle steder i jorden og i nogle administrative kontorer.
Fejl i sikkerhedssystem
Derfor er de pågaeldende områder blevet lukket af for offentligheden, og rensningen af dem vil blive indledt i de kommende dage. Samtidig har myndighederne taget prøver i lejligheder, der er naboer til kirken og udsendt gode råd om, hvordan ejerne kan rengøre deres lejligheder.
Imens fortsaetter efterforskningen af, hvordan branden overhovedet kunne opstå. Ifølge ugemagasinerne Marianne og Le Canard Enchainé var der fejl i det sikkerhedssystem, der skulle overvåge og beskytte Europas mest besøgte kirke.
Le Monde konkluderer, at besparelser og mangel på erfaring betød, at alarmen til brandvaesenet blev udløst med en halv times forsinkelse. Avisen har talt med flere nuvaerende og tidligere medarbejdere i det private sikkerhedsfirma Elytis, der samstemmende fortaeller, at firmaet gentagne gange advarede myndighederne om, at beskyttelsen af den ikoniske bygning var mangelfuld.
Men firmaet var karrig med personalet. På brandaftenen den 15. april var der kun en enkelt person til stede i kontoret. Det var en nybegynder på sin tredje vagt og uden noget indgående kendskab til bygningen.
Siden 2014, da sikkerheden blev overdraget til Elytis, blev der skåret ned på antallet af inspektører i domkirken. Tidligere var kontrolrummet altid bemandet af to inspektører. Den enes opgave var konstant at holde øje med måleinstrumenter og alarmer, mens den anden gik runder i bygningen for at sikre sig, at alt var i orden.
Men to blev hurtigt til en enkelt inspektør fra Elytis i kontrolrummet, som ligger i naerheden af kirken. Den pågaeldende kunne om nødvendigt traekke på en af kirkens vagtmaend.
Dyrebare minutter gik tabt
Da alarmen gik kl. 18.18 den 15. april, betød det, at der ikke øjeblikkeligt blev givet besked til brandvaesenet. Derimod gik der en halv time, viser en rekonstruktion i Le Monde af forløbet i den skaebnesvangre halve time, der gik, før brandfolkene nåede frem.
På skaermen i kontrolrummet advarede alarmen om en brand i kirkens sakristi, hvor praesterne forbereder sig til gudstjeneste. Men efter ordet sakristi var der tilføjet en kode, som den nytiltrådte ansatte ikke kendte.
Alligevel alarmerede han en vagt i kirken, Jean-Paul B., der skyndte sig hen til sakristiet. I mellemtiden blev mellem 600 og 800 gaester i kirken evakueret.
En anden vagt i kirken, der i Le Monde er beskrevet som Joachim, bad herpå inspektøren i kontrolrummet om at ringe til sin chef for at finde ud af den praecise betydning af koden på skaermen. Det betød, at dyrebare minutter gik tabt, før svaret kom. Kl. 18.43 fik Jean-Paul B. besked om at tjekke loftsrummene over skibet i kirken. Sammen med Joachim begyndte han den lange gang op ad snaevre trapper.
På toppen blev de mødt af meterhøje flammer, der allerede var begyndt at slikke de mange hundrede år gamle spaer.
Først kl. 18.48 blev der slået alarm til brandvaesenet, og 12 minutter senere nåede de første brandbiler frem. Da var det for sent.