»Hver tredje amerikaner kender nogen, der er blevet ramt af skud«
Flagene er på halv foran kontorbygningen på adressen 11250 Waples Mill Road i det nordlige Virginia. Det er de 12 ofre for sidste uges masseskyderi i kystbyen Virginia Beach godt 300 km laengere mod syd i staten, som man mindes på den facon.
Nogle vil måske finde markeringen en anelse hyklerisk, for bygningen her tilhører National Rifle Association (NRA), den magtfulde interesseorganisation, som kaemper med naeb og klør mod ethvert forsøg på at indføre strengere kontrol med skydevåben i USA.
Men i NRA, der organiserer 5 mio. våbenglade amerikanere, har man sine egne idéer om, hvordan de mange skuddrab i Amerika skal bekaempes.
»Det eneste, der kan stoppe en ond fyr med et våben, er en god fyr med et våben,« står der på en af de streamere, man kan købe i organisationens butik ved siden af et omfattende våbenmuseum, der også drives af NRA.
Siden sin grundlaeggelse i 1871, kort efter Den Amerikanske Borgerkrigs afslutning, har NRA kaempet våbenejernes sag, og det grundlaeggende princip om, at private borgere skal have lov til at eje våben, har solid opbakning fra 71 pct. af befolkningen, viser Gallup-tal fra sidste år.
»Det er en umistelig ret at kunne købe et våben. Det er en naturlig del af USA,« siger John Wilson, en museumsgaest, der har taget sin søn med ind at kigge på udstillingen.
Bevaebnet til taenderne
»Folkets ret til at eje og baere våben skal ikke kraenkes,« lyder NRA’s motto, og den idé er naesten så gammel som USA selv.
Borgernes ret til at eje våben er knaesat i et tillaeg til den amerikanske forfatning – den såkaldte ”Second Amendment” fra 1791 – og der menes i dag at vaere flere privatejede våben i omløb, end der er amerikanere.
Saerligt på landet og i mindre byer er våbenejerskab ekstremt udbredt, mens mange familier i større byer og forstaederne til disse ikke har våben. I alt ejer ca. 42 pct. af de amerikanske husholdninger mindst et skydevåben, ifølge tal fra Gallup.
Sidste år blev det anslået, at der er cirka 393 mio. skydevåben på private haender i USA, som har ca. 327 mio. indbyggere.
På baggrund af disse tal regnede dagbladet Washington Post sig frem til, at de husholdninger, som ejer våben, i gennemsnit disponerer over otte skydevåben, og at et lille mindretal af befolkningen ligger inde med veritable våbenarsenaler.
Selv om den langt overvejende del af de amerikanske våbenejere naturligvis er lovlydige borgere, betyder det store antal våben i omløb, at der i USA er langt flere skuddrab og selvmord med skydevåben end i andre højtudviklede nationer.
»Hver tredje amerikanere kender nogen, der er blevet ramt af skud,« skrev historikeren Jill Lepore i en kritisk gennemgang af NRA’s historie i magasinet The New Yorker.
En mand ser rødt
Hvor galt det kan gå, når skydevåben lander i forkerte haender, blev både staten Virginia og nationen som helhed mindet om for 10 dage siden, da kystbyen Virginia Beach optrådte i tv-stationernes nyhedsudsendelser efter endnu et massedrab.
Hvad, der fik DeWayne Craddock, en ingeniør, der havde arbejdet en årraekke i kommunens afdeling for kloakering og spildevand, til at gå bersaerk, henligger fortsat i det uvisse.
Men bevaebnet med to pistoler, som han havde erhvervet sig lovligt under Virginias liberale lov om skydevåben, forvandlede Craddock det søvnige kontor til en slagmark.
Gerningsmanden var veteran fra haeren og vidste godt, hvordan man omgås våben. Det fik han demonstreret med sørgelig effekt i de tre kvarter, der gik, fra han første gang trykkede på aftraekkeren, til han selv lå død i et af afdelingens kontorer.
Den første draebte var en lokal forretningsmand, som var ankommet for at ansøge om en tilladelse. Han blev skudt ned af Craddock foran kontorbygningen. Den naeste var en kvindelig ansat på vej ud ad døren. Derefter gik han ind på kontoret og skød en stribe af sine kolleger.
Først på aftenen stod det klart, at gerningsmanden havde taget et dusin sagesløse – og efter alt at dømme tilfaeldige ofre – med sig i døden.
»Craddock havde draebt 12 mennesker – blandt dem en mor til et barn på 22 måneder, ansatte, der var på vej på pension efter tre årtier på jobbet, en saekkepibeentusiast og en indvandrer fra Hviderusland, der