Rusland og Kina rykker taettere sammen
Under Xi Jinpings besøg i Rusland underskrev han og Putin aftaler, der definerer forholdet som gående ind i en ny aera.
De er dem, USA ikke vil lege med, og som EU også har sine forbehold over for.
Nu rykker Kina og Rusland i stedet taettere og taettere sammen. Måske ikke så maerkeligt på baggrund af tidens internationale setup.
Rusland underlagt boykot af både EU og USA siden annekteringen af Krim for fem år siden. Kina midt i en handelskrig med USA og i et forhold til EU, der belastes mere og mere af problemstillingen omkring Huawei og it.
De politiske, handelsmaessige og kulturelle bånd mellem de to store naboer forstaerkes måned for måned. Som det klart blev formuleret, da Kinas praesident, Xi Jinping, i onsdags kom på et tredages besøg hos sin ”bedste ven” Vladimir Putin. Officielt for at markere 70-året for oprettelsen af diplomatiske forbindelser mellem de to lande.
Det russiske diplomati har gjort meget ud af at fremhaeve Rusland som det første land til at anerkende Kina. Der tales ikke om, at det var Stalins Sovjetunion og Maos Røde Kina, og ingen snakker laengere om de ideologiske modsaetninger, der en overgang udløste en kortvarig graensekrig i de områder, hvor der nu bygge pipelines, motorveje og jernbaner.
Obligatoriske pandaer
Med sig havde Xi også de obligatoriske pandaer, som efterhånden spiller en nøglerolle i Kinas pandadiplomati. Plus en 1.000 mand stor handelsdelegation, der underskrev stribevis af forretningsaftaler og sammen med Xi drog videre til Skt. Petersborg for at deltage i en højprofileret russisk erhvervskonference: Skt. Petersburg Economic Forum. Her var Xi inviteret med som aeresgaest og hovedtaler.
Forinden var de politiske og økonomiske strukturer blevet klappet af under interne møder i Kreml. Offentligt udvekslede de to ledere høfligheder og lovpriste hinanden på et hidtil uset niveau, og talsmaend og analytikere er enige om, at forholdet aldrig har vaeret bedre.
Vestens sanktioner har fået Rusland til at dreje hovedet mod øst. I århundreder har Ruslands fokus vaeret Europa, og Europa er trods sanktionspolitikken og de politiske spaendinger stadig den største udenlandske investor i Rusland. Ruslands udfordring ligger i de lange distancer fra det klassiske Rusland, fra Moskva og Skt. Petersborg, til Kina på den anden side af Sibirien og republikkerne.
Men forandringens vinde afspejles tydeligt i handelstallene. Bare inden for de fem år, EU’s boykot har vaeret i kraft, er samhandlen blevet fordoblet. I dag beskriver Kreml Kina som »Ruslands vigtigste økonomiske partner«. Igen understreget af de stejlt stigende handelskurver. Bare i 2018 steg samhandlen med 25 pct. til taet på 700 mia. kr.
Gas og olie
Økonomisk er det ikke noget balanceret faellesskab. Kinas økonomi er markant større end Ruslands, og Ruslands økonomiske interesser i et samarbejde med Kina er betydeligt større end de kinesiske med Rusland.
Men for eksempel på energiområdet er der for flere år siden indledt projekter, som nu viser sig at tjene begges interesser. Uanset hvad der sker med forbindelserne til Europa, kan Rusland komme af med den gas og olie, der er så vigtig for økonomien. Samtidig får Kina lettet presset fra et USA, der som et led i handelskrigen og boykotten af Iran forsøger at begraense Kinas adgang til energi eller bruge energiforsyningen som en forhandlingschip.
Blandt større kinesiskrussiske projekter er en gaspipeline, som senere i år begynder at levere russisk gas til Kina. Den er et led i et samarbejde mellem russiske Gazprom og det kinesiske selskab CNPC.
I FN’s Sikkerhedsråd og i forhold til internationale problemstillinger som Syrien, Iran, Nordkorea og Venezuela står Kina og Rusland også skulder ved skulder. De gamle ideologiske modsaetninger er for laengst lagt i graven. Under Xis besøg understreget ved underskrivelsen af to nye deklarationer om »globalt partnerskab og strategisk samarbejde« med en fremhaevelse af, at forholdet nu bevaeger sig ind i en ny aera.