»7 milliarder ved ikke, hvorfor de er en truet art. Jeg ved hvorfor«
Den engelske modeskaber Vivienne Westwood mener, at hun har opskriften på, hvordan vi både skal redde os selv og planeten.
»Jeg er antiestablishment,« sagde Vivienne Westwood, mens hun laenede sig tilbage i en velpolstret stol på Egeskov Slot.
Westwoods mand, Andreas Kronthaler, der sad ved siden af hende under hele interviewet, tilsyneladende uinteresseret i, hvad der foregik, haeldte et glas juice op til hende. Fra en glaskande; for guds skyld ikke fra en plasticflaske. Det vender vi tilbage til.
Anarki blev forretning
Heartland havde givet den britiske designer, der bliver kaldt dronningen af punk, den største ølkasse, man kunne forestille sig at traede op på. 2.500 mennesker jublede, da hun kom ind på scenen og gav denne introduktion:
»Her er jeg. Jeg er Vivienne Westwood. Jeg er modedesigner, og jeg er aktivist. Det er ikke hinandens modsaetninger. Overhovedet ikke. 7 milliarder mennesker ved ikke, at vi er en truet art. 7 milliarder mennesker ved ikke, hvorfor de er en truet art. Jeg ved hvorfor. Jeg har analyseret problemet og har fundet en løsning. I ved ikke hvorfor. Endnu. O.K.?«
Efter en times snak var det mig faktisk stadig uklart, hvad løsningen på menneskehedens udryddelse var. For var det faktisk ikke andet end det, der stod på hendes Tshirt: ”Buy less”? Publikum syntes dog at have fanget flere nuancer i hendes tale end jeg og gav modedesigneren, den selverklaerede miljøaktivist og verdensfrelser, stående ovationer.
Publikum hujede med så højlydt begejstring, at teltdugen var ved at spraekke.
Jeg var dog ikke helt alene i min forundring.
»Det er mig en gåde, at folk rejste sig op for at klappe af det sludder,« sagde efterfølgende en britisk festivalartist, der flere gange undervejs havde haft lyst til at bryde ind og korrigere Westwoods usammenhaengende talestrøm.
»Jeg opfandt anarkisymbolet,« talk sagde Vivienne Westwood bl.a. på scenen.
»Det er jo ikke rigtigt,« grinede englaenderen.
Men Vivienne Westwood brugte ganske rigtigt anarkisymbolet i sin modeproduktion. Hun overtog et politisk råbende antisymbol og gjorde det moderigtigt og smart, kan man sige.
Vivienne Westwood åbnede sin første butik, ”Let it Rock”, i 1971 med sin davaerende kaereste, Malcolm McLaren, der var manager for Sex Pistols. I 1974 skiftede butikken navn til ”Sex, a Shop”, og parret var en del af punkbevaegelsens indercirkel i England.
Hun har senere bygget et modeimperium, der er et flercifret millionbeløb vaerd. I engelske pund. Hun har altså selv vaeret en del af den forbrugsverden, som hun nu kritiserer. Selv var hun først ikke meget for at uddybe, hvad løsningen på verdens problemer var, da hun mødte Jyllands-Posten. Senere var hun ikke til at stoppe igen.
»Jeg har ikke travlt,« siger Westwood, da en presseansvarlig stikker hovedet indenfor.
»For at opsummere, hvad du lige har hørt: Køb mindre. Et modeselskab skal i fremtiden kun have lov at udvide sig til en vis størrelse. Når man har nået et vist salgstal, skal man tvinges til at stoppe. Man skal ikke kunne fortsaette med at vokse. Men jeg gentager mig selv, du har jo set talken,« sagde Westwood
Sexet plastickjole
Det med glas- og plasticflasker går Vivienne Westwood meget op i. Hun har bandlyst plastic:
»Hvis jeg ser en økologisk agurk, der er pakket ind i plastic, køber jeg hellere den, der ikke er økologisk, hvis den altså ikke er pakket ind i plastic,« som hun fortaeller mig, mens hun er ved at berette om, hvordan hun laver al sin mad fra bunden og aldrig smider mad ud, fordi hun »handler smart«.
Der er altså ikke en eneste vandplasticflaske i syne i Heartland-teltet. Dog får hun indsparket, at en af de bedste kjoler, hun nogensinde har