Mette Frederiksen har fundet formlen imod populisterne
»Centrum-venstre socialdemokrater sejrer i Danmarks valg,« skriver britiske Guardian. »Danmark rykker til venstre, efter nationalister lider svaere tab,« hedder det hos amerikanske Bloomberg. »Frederiksens eksperiment«, forklarer norske Klassekampen.
Danmarks massive rød-grønne flertal vaekker opsigt i Europa, hvor højrefløjen har vundet valg efter valg. Og nok så vigtigt: Mette Frederiksen & co. har fundet formlen imod nationalpopulismen, som ellers har staerk appel til europaeiske arbejdervaelgere.
For Socialdemokratiet var valgresultatet stort set status quo, men under overfladen skete to store vaelgerbevaegelser: I provinsen gik S paent frem og erobrede titusinder af DF-vaelgere. I Frederikshavn var fremgangen seks procentpoint, på Lolland naesten fem procentpoint – hele 40 procent satte kryds ved liste A. Begge steder stod DF staerkt, men gik massivt tilbage. De store byer bød imidlertid på en anden vaelgerbevaegelse. På Østerbro gik Socialdemokratiet syv procentpoint tilbage, og De Radikale blev størst. På Nørrebro var tilbagegangen seks procentpoint, hér besatte Enhedslisten førstepladsen. Storklasse. byernes progressive middelklasse deserterede fra S og fylkedes om SF, De Radikale og Enhedslisten. Tilsammen førte de to vaelgerbevaegelser til det rød-grønne jordskredsvalg, hvor hundredtusinder rykkede over den politiske midte.
For centrum-venstre ude i Europa er isaer den første vaelgerbevaegelse interessant. Mette Frederiksen & co. har fundet recepten til at genvinde samfundsgrupper, der tidligere stemte på socialdemokratiske eller kommunistiske arbejderpartier. Formlen består af to afgørende elementer:
For det første den stramme indvandringspolitik. Det danske socialdemokrati har erkendt, at et universelt velfaerdssystem med faelles skoler, hospitaler og social sikkerhed ikke kan modtage store indvandrergrupper fra »mindre udviklede lande«. For det andet er Socialdemokratiet i Danmark rykket til venstre i velfaerds- og fordelingspolitikken: Bedre daginstitutioner, øget beskatning af høje indkomster, tidlig folkepension til arbejderklassegrupper. Laeg dertil opgør med centraliseringen, fokus er atter på levevilkår og tryghed i arbejderklassen og den lavere middelToneangivende socialdemokrater har arbejdet med formlen i årevis. Det var et gigantisk politisk eksperiment, som i onsdags førte til det rød-grønne jordskred. Tilbagegangen i den progressive storbymiddelklasse var indkalkuleret, men blev større end ventet. »Klimavalget« har utvivlsomt forstaerket skreddet mod SF, Enhedslisten og De Radikale.
De europaeiske socialdemokratier døjer stadig med følgerne af dét, britiske Tony Blair kaldte »den tredje vej«, hvor Labour og andre S-partier omfavnede det multikulturelle samfund, men så stort på lighed og social omfordeling.
Ifølge Blair-strategen Peter Mandelson kunne Labour roligt orientere sig imod Middle England, da arbejderklassen havde no where else to go. Hundrede års bånd mellem S-partierne og arbejderklassen smuldrede, og vejen blev banet for brexit, de gule veste i Frankrig og nedsmeltningen af tyske SPD.
»Frederiksens eksperiment« er det modsatte: Stram indvandringspolitik og venstreorienteret velfaerd/fordeling vinder arbejderne tilbage, men fremmedgør dele af storbyernes middelklasse. I Danmark bliver de imidlertid samlet op af de mindre røde og grønne partier.
Politik er koalitioner mellem sociale og politiske strømninger. Onsdagens rød-grønne jordskred blev båret af en sådan koalition. Om den også kan finde faellesnaevner i praktisk politik, vil de kommende uger vise.