Johnny Eliasen overvandt fattigdom, ballade i balletten og dansede sig til tops
Johnny Eliasen dansede fra fattige kår ind på Det Kongelige Teaters Balletskole og blev siden en eftertragtet instruktør ved flere af verdens førende balletkompagnier.
Den tidligere solodanser Johnny Eliasen kan se tilbage på en lang og spraglet karriere i tåspidstrinnenes univers.
Hans vej ind i ballet er i sig selv en magisk fortaelling, for Johnny Eliasen voksede op på Amager under det, han har betegnet som ”utroligt fattige kår”.
Foraeldrene var fabriksarbejdere og naerede ingen ambitioner om, at sønnen skulle dygtiggøre sig inden for dansen. Men det gjorde hans mormor, som jaevnligt gik til forestillinger på Det Kongelige Teater.
Hun var draget af de smukke kostumer, og hun animerede sit syvårige barnebarn til at søge ind på teatrets balletskole, selv om lille Johnny dengang knap var klar over, hvad ballet var for en størrelse. Han gik til optagelsesprøve og kom ind på samme årgang som kendte profiler som Peter Schaufuss og Anne Marie Vessel.
Med tiden blev de alle tre udnaevnt til solodansere på Det Kongelige Teater, men forinden måtte Johnny Eliasen overkomme store forhindringer.
Smidt ud af balletten
Han var nemlig ikke noget dansens dydsmønster, men derimod en ballademager, der skabte uro i undervisningen. Den slags tolererede man ikke på Det Kongelige Teaters Balletskole, så han blev bortvist, da han var 13 år.
Gode råd var dyre – Johnny Eliasen ville danse, men manglede midler til at tage privatlektioner. Handlingsorienteret som han var, fandt han et job som kontorpiccolo. Det gav ham penge på lommen til at dygtiggøre sig hos den anerkendte Edith Frandsen i København. I 1964 blev han spottet af den svenske ballerina Elsa Marianne von Rosen fra Den Skandinaviske Ballet i Aarhus.
Hun inviterede Johnny Eliasen til at danse på Aarhus Teater, og den 15-årige knaegt takkede ja til fri traening, optraeden på scenen og muligheden for at indkassere lidt penge på piruetterne.
Han blev i Aarhus et år; siden blev Johnny Eliasen atter taget til nåde på Den Kongelige Ballet – først som aspirant, og i 1972 blev han udnaevnt til solodanser. Han vakte opsigt med sin maskuline statur, som gjorde ham egnet til at optraede i koreografen Flemming Flindts repertoire. Med en nøgenrolle i skandaleforestillingen ”Felix Luna” i 1973 tiltrak Eliasen sig saerlig stor opmaerksomhed.
Foruden samtidsballetter af koreografer som Flemming Flindt, Eske Holm og Ann-Kristin Hauge optrådte han som solodanser i et bredt repertoire af klassiske og neoklassiske partier.
Chefpost uden lyst
I 1987 søgte han orlov for at arbejde som instruktør og underviser ved English National Ballet, hvor Peter Schaufuss var blevet chef, og tre år senere rejste han med Schaufuss til Deutsche Oper Berlin.
Tilbage i København blev Eliasen et stabilt anker i en tumultarisk epoke på Den Kongelige Ballet. Han var i 1994-2000 viceballetmester for både Peter Schaufuss, Maina Gielgud og Aage Thordal-Christensen. Da Peter Schaufuss forlod balletmesterposten, sprang Johnny Eliasen ind som konstitueret balletmester – en stilling, han bestred fra 1995-97.
»Men jeg var ikke glad for det. Jeg havde ikke så forfaerdelig meget lyst til at vaere chef – jeg synes selv, jeg er bedre til at vaere på andenpladsen,« erkendte Johnny Eliasen i et interview til Folkebladet Lemvig i 2017.
I 2001 besluttede han at stoppe på Det Kongelige Teater og var en kort periode laerer og instruktør ved Peter Schaufuss Balletten i Holstebro. Det var her, han røg uklar med samme Schaufuss. Dramaet resulterede i en retssag og uoprettelige skader på kollegaskabet.
De senere år har Eliasen vaeret en internationalt efterspurgt balletpaedagog og instruktør på bl.a. Royal Ballet i London, Houston Ballet, Den Finske Nationalballet, The Australian Ballet og Bolsjoj-balletten.
Han har fortsat base i Holstebro, hvor hustruen, Theresa Jarvis Eliasen, leder den vestjyske filial af Det Kongelige Teaters Balletskole. Parret har døtrene Emily og Eloise. fhv. balletmester, fhv. instruktør, fhv. solodanser, Holstebro