Finanspolitikken bliver den naeste bazooka
Der er en hel del, der tyder på, at den naeste store bazooka vil blive af finanspolitisk karakter.
Den netop overståede valgkamp har vaeret fyldt med ambitioner for udviklingen i det offentlige forbrug ind i 2020’erne. Det har vaeret vigtigt at sende et signal om, at ”velfaerden” opretholdes og udbygges.
Danmark har som udgangspunkt ganske solide offentlige finanser. EU-Kommissionens prognose for 2019 peger på, at den offentlige sektor får et budgetoverskud på 0,6 pct. af bruttonationalproduktet (bnp). Den offentlige bruttogaeld ligger på et lavt niveau efter international målestok, blot ca. 33 pct. af bnp. Det ekstremt lave renteniveau i det danske obligationsmarked vidner om høj tillid til Danmark blandt kreditorerne. Renteforskellen til Tyskland har ikke flyttet sig ved valget og udsigten til en ny socialdemokratisk ledet regering. De finansielle markeder har allerede konkluderet, at Danmark har råd til at øge det offentlige forbrug inden for de proportioner, der er lagt frem.
Zoomer vi ud globalt, er det nogle helt andre størrelser, der opereres med i en raekke førende lande. I 1980 var den japanske statsgaeld omkring 50 pct. af bnp. Siden er gaelden steget astronomisk til omkring 238 pct. af bnp. En meget stor del af denne øgede gaeldsstiftelse er finansieret af den japanske centralbank. Bank of Japan ejer i dag ca. halvdelen af alle udstedte statsobligationer. Den japanske stat har i meget stor skala lånt penge med den ene hånd – og udlånt penge med den anden.
Det har dog ikke forårsaget den hyperinflation, som Tyskland var vidne til i starten af 1920’erne. Tvaertimod har Japan store problemer med at få inflationen op på de 2 pct., der er målsaetningen. Det vaekker opsigt og anviser vejen for finanspolitikken andre steder.
Der breder sig en opfattelse af, at det er meget mindre omkostningsfuldt at stifte offentlig gaeld end det, man troede tidligere. Den amerikanske praesident, Donald Trump, er gået ned ad den vej. Store skattelettelser sidste år flytter USA i retning af historisk høje budgetunderskud, set ift. hvor lav arbejdsløsheden er i USA. Det er helt uhørt, at USA har budgetunderskud på 5 pct. af bnp, men samtidig en arbejdsløshed under 4 pct.
I Italien kalder Lega-leder og vicepremierminister Salvini på en ”Trump-kur”, underforstået et positivt finanspolitisk chok for at genstarte økonomien.
Opgør med budgetregler
EU-Kommissionen stritter imod, men inden for euroområdet som helhed er der et pres for at få taget et opgør med de stramme budgetregler. Også Frankrig forventes at bryde budgetrammen i år.
I Kina er budgetunderskuddet øget markant i de seneste par år. Det samlede offentlige budgetunderskud ligger på omkring 11 pct. af bnp.
Pengene fosser simpelthen ud af de offentlige kasser for at støtte vaeksten.
Perioden hen over og efter finanskrisen har vaeret praeget af en global anvendelse af pengepolitik i ret ekstrem skala. Det har vaeret midlet over alt andet til at få gang i den økonomiske vaekst og presse arbejdsløsheden ned. Nu viser den globale økonomi imidlertid igen voksende tegn på metaltraethed. Der er et godt stykke til recession, men vaeksten er tydeligt på vej ned presset af handelskonflikter og andre faktorer. Den pengepolitiske bazooka er i store traek skudt af. Magasinet er tomt. Der er en hel del, der tyder på, at den naeste store bazooka vil blive af finanspolitisk karakter.
De internationale tendenser kan få den danske debat om en finansieret stigning i det offentlige forbrug på under 1 pct. p.a. til at blegne.
chefstrateg, Bankinvest