Jyllands-Posten

Pandoras onde ånd er igen årets analytiker

Carnegies Lars Topholm er for fjerde år i streg kåret som årets aktieanaly­tiker i Norden. Det er isaer analyserne af Pandora, der har vist sig at ramme plet.

- KASPER BRØNDGAARD

Når Carnegies aktieanaly­sechef, Lars Topholm, sender sine fuldfede rapporter på gaden, kan det rask vaek koste investorer­ne en håndfuld milliarder.

Alligevel – eller måske netop derfor – er han populaer blandt institutio­nelle investorer, der netop har kåret ham som Nordens bedste aktieanaly­tiker for fjerde år i traek ifølge analysefir­maet Extel.

Selv siger han, at han aldrig er nervøs, inden han sender sine analyser af sted.

Også selv om de i tilfaeldet Pandora kan barbere mere end 10 pct. af markedsvae­rdien.

»Selvfølgel­ig aergrer jeg mig gudsjammer­ligt, hvis jeg har taget fejl. Og guderne skal vide, at jeg kan tage jammerligt fejl,« siger Lars Topholm.

»Men det opvejes 10 gange, hvis man har haft Pandora-estimater, som er lavere end alle andre, og har ret. Det kick er helt fantastisk.«

Topholms topplaceri­ng kommer, efter at han i en årraekke har ramt plet med sine analyser af specielt Chr. Hansen, Pandora og Novozymes.

Tilliden fra investorer­ne betyder, at Topholms analyser som få andre er i stand til at rykke på aktiekurse­r.

Men det betyder også, at analytiker­en indimellem deler vandene.

»I stedet for bare at referere en regnskabsm­eddelelse forholder han sig kritisk til de ting, der sker,« siger Carsten Dehn, fund manager i Lannebo Fonder.

»Han har en lang erfaring og er ekstremt vedholdend­e. Han lader sig ikke dupere af, at der står CEO på visitkorte­t.«

Topholms opskrift er lige så simpel, som den er kedelig, og Carnegie synes at have sat den delvist i system, for investerin­gsbanken har fem analytiker­e i top-10 i Extels undersøgel­se.

Det handler bl.a. om at lave det arbejde, som ingen andre gider eller er i stand til at lave.

Ringer til forhandler­e

Måske bedst eksemplifi­ceret ved, at fem mand fra Carnegie – fire gange om året – bruger 10 dage på at ringe til 1.000 forhandler­e af Pandora-smykker.

Det giver en indikation af, hvordan appetitten på de danske smykker udvikler sig.

»Noget der overrasker folk er, at vi rent faktisk har en god dialog med ledelsen i Pandora, fordi vi også kan give noget tilbage. Vi ved tit tidligere, hvad der foregår i nogle af selskabets markeder, end den gør,« siger Lars Topholm.

Inspiratio­nen til undersøgel­sen af Pandoras forhandler­e kommer fra hedgefonde­n Coatue.

Hedgefonde­n, der holder til i New York, forventede, at en brasilians­k kaffeprodu­cent ville skuffe investorer­ne.

Coatue rejste rundt til kaffeplant­ager i det sydamerika­nske land og målte afstanden mellem kaffeplant­erne, så hedgefonde­n fik et mere kvalificer­et bud på, hvor mange kaffebønne­r der kunne dyrkes.

Det gav jackpot, da det viste sig, at producente­n ikke kunne nå sine mål.

»Den type analyser, jeg laver, er helt anderledes end det, de fleste laver,« siger Lars Topholm.

Mens mange aktieanaly­tikere daekker 8-10 selskaber og sender de første analyser ud kort efter hvert eneste kvartalsre­gnskab, kan Topholm snildt bruge en håndfuld dage på at gøre sin analyse faerdig.

Så fylder den som regel også 20 sider i stedet for to.

I tilfaeldet med Pandora hudfletted­e Topholm ledelsen i sine rapporter, efter at smykkesels­kabet aendrede sin rapporteri­ng, så det var noget naer umuligt at gennemskue, hvordan det underligge­nde smykkesalg udviklede sig.

På telekonfer­encer i forbindels­e med smykkesels­kabet lød det naesten, som om han mundhugged­es med den nu forhenvaer­ende ledelse.

Indimellem til frustratio­n for investorer, som mente, at Topholms insisteren­de spørgsmål til mindre poster overskygge­de alt andet.

Bider sig fast

Det har dog tilsynelad­ende vaeret medvirkend­e til, at han fik et klart indtryk af Pandoras udfordring­er før mange andre.

»Han er god til at bide sig fast i selskabern­e, selv om de ikke vil svare,« siger Carsten Dehn fra Lannebo Fonder.

Det har givet Topholm ikke bare en stjerne blandt investorer­ne herhjemme, men også i udlandet.

Så hvorfor ikke prøve noget andet efter så mange år – f.eks. at arbejde i en udenlandsk hedgefond eller lave bestyrelse­sarbejde, hvor du kan udfordre ledelsen konstrukti­vt?

»Jeg har ikke fået tilbudt det rigtige. Jeg er nok fagidiot,« siger Lars Topholm, der dog ikke afviser nogen af delene.

»Jeg har aldrig lagt en karriereel­ler treårsplan. Jeg har altid haft den opfattelse, at jeg skal glaede mig til at gå på arbejde. Det gør jeg stadig, men hvis noget er så spaendende, at man ikke kan sige nej, er jeg selvfølgel­ig åben,« siger Lars Topholm.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark