Hospital fortsatte forkerte brystkraefttjek af kvinder på trods af laegeadvarsler
Trods laegeadvarsler fortsatte Odense Universitetshospital med mangelfulde undersøgelser af kvinder disponeret for brystkraeft. Uforståeligt, lyder det fra Kraeftens Bekaempelse.
Trods advarsler fra laegefaglig side fortsatte Odense Universitetshospital (OUH) gennem 21 måneder med at undersøge yngre kvinder, der er arveligt disponeret for brystkraeft, i strid med de nationale retningslinjer.
Den forkerte praksis blev først stoppet i januar i år, da sagen om mangelfulde brystkraeftundersøgelser på Ringsted Sygehus i Region Sjaelland kom frem.
På et møde i forretningsudvalget i Dansk Forening for Radiologisk Mammadiagnostik den 7. april 2017 kom det frem og blev drøftet, at man i både Region Syddanmark og Region Midtjylland tilbød kvinder under 50 år, der er genetisk disponeret for brystkraeft, en screeningsmammografi (røntgenundersøgelse) »af ressourcemaessige årsager«, som det hedder i det godkendte mødereferat.
Ifølge de nationale retningslinjer fra Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG) skulle kvinderne have vaeret undersøgt med både røntgen og ultralyd samt have vaeret laegeundersøgt for knuder i brysterne.
På mødet, hvor bl.a. den specialeansvarlige overlaege på OUH, Lisbet B. Larsen, deltog som repraesentant for Region Syddanmark, fastslog foreningens formand, klinikog screeningschef Ilse Vejborg, Rigshospitalet, at »vi kan ikke tilrette retningslinjer efter ressourcer, men må holde fast i det fagligt begrundede«.
Alligevel fortsatte OUH i 21 måneder med alene at tilbyde kvinderne en røntgenundersøgelse – de var henvist til klinisk mammografi – tripleundersøgelse – men blev ikke undersøgt med ultralyd eller laegeundersøgt, selv om det øger chancen for at opdage eventuelle kraeftknuder. En praksis, som Region Syddanmark i maj over for Styrelsen for Patientsikkerhed har erkendt var i strid med retningslinjerne.
Undrer sig over praksis
Hos Kraeftens Bekaempelse undrer projektchef og overlaege Janne Bigaard sig over, at hospitalet fortsatte den forkerte praksis laenge efter mødet, og helt indtil sagen fra Ringsted Sygehus kom frem.
»Det er uforståeligt, hvis man fortsaetter, når man af den øverste laegefaglige ekspertise på området får at vide, at det, man gør, ikke er ordentlig standard. Sygehuset må jo synes, at det er fint at lave sine egne fortolkninger af retningslinjerne, men det går jo ikke, at man på sygehusene laver andre prioriteringsregler eller beslutter at undersøge patienterne anderledes end det, man faktisk får at vide fra de faglige selskaber,« siger hun.
Janne Bigaard peger på, at eksisterende retningslinjer skal følges af hensyn til patienterne.
»Det var ikke til patienternes gavn kun at tilbyde dem en røntgenundersøgelse. Det hele handler jo om, at patienterne skal have bedst mulig behandling og sikkerhed, og det fik de ikke på det tidspunkt og med den viden, der var,« siger hun.
Ifølge Kraeftens Bekaempelse var retningslinjerne klare for yngre kvinder med »moderat« arvelig disposition for brystkraeft, og Janne Bigaard afviser, at de åbnede mulighed for mange forskellige fortolkninger, som anført af OUH.
»Vi synes, retningslinjerne har vaeret meget klare, også ud fra et fagligt synspunkt. Disse kvinder har en øget risiko for at udvikle brystkraeft i forhold til andre kvinder og skal selvfølgelig passes bedst muligt på. Det gør man med en kombination af ultralyd, røntgen og laegeundersøgelse,« siger hun.
Lang korrespondance
Ifølge en korrespondance, som formanden for Dansk Forening for Radiologisk Mammadiagnostik, klinikog screeningschef Ilse Vejborg, har haft med Styrelsen for Patientsikkerhed i 2018 i forbindelse med sagen fra Ringsted Sygehus, var der da heller ikke meget tvivl hos hende om retningslinjerne på dette punkt:
»Kvinder med moderat øget risiko for brystkraeft i familien anbefales klinisk mammografi årligt fra 40årsalderen, til de fylder 50 år og herefter en screeningsmammografi,« skriver Ilse Vejborg.
Det er ikke lykkedes Jyllands-Posten at få svar på, hvad hun så mener om, at laegerne på OUH fortsatte med den forkerte praksis efter mødet i april 2017. Hun svarer alene generelt.
»Vi kan og skal ikke tilrette faglige retningslinjer efter ressourcer. Jeg mener naturligvis, at man skal tilstraebe at følge retningslinjerne,« skriver Ilse Vejborg, der har vaeret med til at skrive retningslinjerne.
Hun betoner, at faglige retningslinjer baseres på den faglige evidens, der er, når de skrives, og ikke på ressourcer.
Specialeansvarlig overlaege På Jyllands-Posten har vi tradition for at dyrke den undersøgende journalistik. Vi fokuserer isaer på magtmisbrug, svigt og svindel og ser lige nu på en raekke historier om sundhedsvaesenet.
Har du kendskab til sager, som vi bør undersøge, så kontakt os på mail Alle henvendelser behandles fortroligt. på OUH, Lisbet B. Larsen, som deltog i mødet i april 2017, ønsker ikke at svare på spørgsmål om, hvorfor man på hospitalet fortsatte med alene at tilbyde kvinderne en mammografiundersøgelse på trods af Ilse Vejborgs løftede pegefinger.
Laegefaglig direktør på OUH, Peder Jest, siger i et skriftligt svar, at »OUH’s praksis har beroet på en laegefaglig vurdering«, og at det også rummer »en vurdering af, om en indsats står mål med udbyttet«.
»Det vil sige, at der også indgår en overvejelse om den mest hensigtsmaessige brug af bl.a. laegelige ressourcer, men udgangspunktet var ikke en mangel på ressourcer,« skriver Peder Jest.
I mødereferatet fra 2017 står der intet om, at man på OUH foretager en laegefaglig vurdering. Som årsag til, at kvinderne alene undersøges med røntgen, angives kun ressourcemangel. På spørgsmålet, hvorfor OUH så alligevel fortsaetter den forkerte praksis, gentager Peder Jest, at OUH’s praksis har hvilet på »en laegefaglig vurdering«.
Kvinder med højrisiko
Sundhedsjurist Kent Kristensen, Syddansk Universitet, er enig med Kraeftens Bekaempelse i, at man ikke generelt kan beslutte at tilsidesaette de nationale retningslinjer fra DBCG. De er ikke bindende for regionerne, som kan prioritere, så laenge det er fagligt forsvarligt, siger han.
»Det er et skøn, men muligheden for at skønne er mindre, når vi taler kvinder i højrisikogruppen eller kvinder i det almindelige screeningsprogram, og her har vi efter min mening at gøre med kvinder i højrisikogruppen,« siger Kent Kristensen.
Hvor langt skønnet går, afgør Styrelsen for Patientsikkerhed.
»Når styrelsenpålaegger en region eller et sygehus at aendre praksis, fordi den kan vaere til fare for patientsikkerheden, fastslår den dermed, hvad der er fagligt forsvarligt, og derfor kan regionerne ikke tilbyde en behandling, der ligger under normen for, hvad der er anerkendt faglig standard,« siger Kent Kristensen.
Den forkerte praksis på OUH stod på i mere end fire år frem til januar i år og omfattede ifølge Region Syddanmark 299 kvinder.