Oldboysband i ungdomsboble
Hitspaekkede Backstreet Boys var ung med de ikke laengere helt unge og holdt glat og prof popfest i Royal Arena.
Vi var tilbage omkring 1997 i den udsolgte Royal Arena lørdag aften.
Sådan forekom den indforståede praemis mellem gruppe og publikum.
Tøsehylene steg og dykkede skingert gennem den kaempe arena som en kakofoni i bølgegang. Mens de flittigt tøjskiftende Backstreet-drenge manøvrerede synkront omkring på scenen i klassisk koreograferet boybanddans.
Bøvede ballader
Illusionsnummeret varede i cirka to timer, og så var drengestregerne forbi. Gutterne faldt derefter nok tilbage i rollerne som midaldrende familiefaedre viklet ind i en musikbranche, hvor the show must go on. Og publikum – naesten lutter kvinder – vågnede af en ungdommelig nostalgirus og gled tilbage i de udfordrende realiteters voksenverden.
Midt i infernoet stod den på selvsvingende tøsefest i opadgående spiral. Det var kuriøst at se modne kvinder gå i pubertaert hysteri. Der “Backstreet's Back”: Lørdagens populaere venindetur i København gik til den udsolgte koncert med Backstreet Boys i Royal Arena. Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix
fløj endda et tøjdyr med en hilsen på scenen, og en af sangerne mindedes dengang, det var trusser og bh’er, de fik kylet i hovedet.
Salen boblede, og det var ren uforpligtende underholdning. Men musikalsk blev det i store traek en bastant og ensformig – til sidst ligefrem anstrengende – omgang.
Når amerikanske Backstreet Boys rundede de mest bøvede ballader, kunne det antage komisk karakter med de fuldvoksne maend, der krogede sig kunstigt omkring på scenen og sang demonstrativt romantiske banaliteter.
ROYAL ARENA, KØBENHAVN: BACKSTREET BOYS lørdag
Max power!
En usynlig svensker reddede aftenen.
Det er simpelthen utroligt, så mange hit sangskriver og producer Max Martin
har sammenflikket til bandet. Et af de største og bedste fik publikum til at skrige så infernalsk, at man måtte holde sig for ørerne. ”Everybody (Backstreet’s Back)” var et banebrydende nummer for mere end 20 år siden.
Martin tilførte poppen en pågående maskinel vildskab og tyngde, som senere også har givet turbokraefter til navne som Katy Perry, Pink og Ariana Grande.
Oldboysudgaven af Backstreet Boys havde lørdag ingen problemer med at genoplive den faenomenale partytraeffer, og andre Max Martin-hit sikrede show, sjov og ballade. Som den funky smaekkende ”Larger than Life”.
Nostalgien toppede tårevaedet med de suveraene sjaelere ”I Want It That Way” og ”Show Me the
Meaning of Being Lonely”.
Musikken var anonym: uden vaesentlige overraskelser og praeindspillet. Det samme gjaldt vokalerne, der – i det omfang de blev sunget live – lød af syntetisk autotune.
En del af øveren er nok i stedet henlagt til fitnesscentre. For de trofaste kvindelige fans kunne glaede sig over, at der hverken var hoppende ølvomme eller sjoskende og prustende dans på scenen.
Der var også overskud til masser af frase-smuttende forsikringer fra sangerne om, at de elsker deres publikum. De patosfyldte kaerlighedserklaeringer blev tusindfold returneret af pigerne i arenaen. Drømme og laengsler sprang som gnister mellem fortid og nutid.
Gammel popkaerlighed ruster ikke.