Grøn, grønnere ...
Erhvervslivet vil gerne følge
med tiden, og derfor valgte Dansk Selskab for Virksomhedsledelse at saette FN’s verdensmål for baeredygtig udvikling øverst på dagsordenen for den årlige begivenhed ”VL Døgnet” i torsdags, og for at understrege pointen for de mere sendraegtige var den henlagt til FN Byen i København.
Baeredygtig udvikling stod også i centrum for årsmødet i World Economic Forum i Davos i januar, og i det hele taget erkender ansvarlige erhvervsledere, at de er tvunget til at orientere deres virksomhed i forhold til verdensmålene.
Udfordringen er, at der er milevidt fra skåltalerne i Davos og FN Byen til at omsaette verdensmålene til ikke blot en praktisk virkelighed, men også at honorere aktionaerernes forventninger til resultat og afkast.
Sandheden er, at hvis
baeredygtigheden, som defineret i FN’s verdensmål, var en knusende god forretning, ville erhvervslivet have vaeret der laenge inden regeringerne og den brede offentlighed.
Eksempelvis er det let at mene, at erhvervslivet bør minimere og helst udfase brugen af fossile braendsler, men vaelger man som tankeeksperiment at skulle fjerne alt, der har sin oprindelse i kulbrinter, vil mange virksomheder gå en krank skaebne i møde.
Om kort tid vil der i EU-landene blive leveret anskuelighedsundervisning i erhvervslivets omstillingsevne, når forbuddet mod engangsplastprodukter traeder i kraft. Det bliver formentlig overkommeligt at skulle undvaere engangsbestik, plasticbaegre og plastictallerkener samt sugerør, vatpinde og ballonpinde af plast. Svaerere bliver det, når forbuddet udvides til at omfatte fødevareemballage og andre produkter, der ses som essentielle for at kunne opretholde en høj hygiejnisk standard i fødevareindustrien.
Her vil det give mening, hvis der internationalt fastsaettes standarder, som gør det muligt at måle virksomhedernes indsats i forhold til verdensmålene. I dag er det f.eks. muligt at sammenligne virksomhedsregnskaber på tvaers af graenser, fordi regnskabsstandarderne er rimeligt ens. Tilsvarende burde det vaere muligt at måle baeredygtigheden.
Hvor mange ton plastic bruger f.eks. Lego om året? Hvor stor (eller lille) en andel genbruges? Hvad med produktemballagen? Hvordan er de tilsvarende data for den amerikanske konkurrent Mattel?
Hvor stor (eller lille) en andel af Carlsbergs glas-, aluminiumsog plasticemballage indsamles og genanvendes? Hvad er status for sammenlignelige bryggerikoncerner?
Under VL Døgnet var det Jim Hagemann Snabe, bestyrelsesformand for industrikoncernen Siemens og rederiet A.P. Møller-Maersk, der talte om verdensmålene. Han er tillige medlem af bestyrelsen for World Economic Forum, der som den internationale organisation for offentlig-privat samarbejde er ideelt placeret til at påtage sig opgaven med at få skabt om ikke globale, da internationale standarder for baeredygtighed. Vi må derfor opfordre til, at Jim Hagemann Snabe vil saette sig i spidsen for at løfte denne opgave.
Uden internationale standarder,
herunder krav om størst mulig gennemsigtighed, vil der vaere en latent risiko for, at nogle virksomheder falder for fristelsen til at vaske sig grønnere, end der er belaeg for. Alle vil gerne fremstå som baeredygtige, men at anvende det runde symbol for FN’s 17 verdensmål alene til pynt klaeder ingen, og vil kunne ramme virksomheden hårdt, når sandheden kommer for en dag.