Baeredygtig udnyttelse af naturen er endt som et konflikttema, der kraever regulering

Mogens Schou cand.polit., tidl. udviklingschef i Fødevareministeriet

Jordens ”naturkapital” danner grundlaget for vores tilvaerelse, og klimaudviklingen understreger dens sårbarhed over for vores forbrug af dens råvarer og evne til at optage spildprodukter. De ydelser, vi traekker ud af vores jord, er op mod to gange mere vaerd end det globale bnp.

Alligevel gør vi kun lidt for, at denne vaerdi afregnes af brugerne. I stedet for vedtages flere og flere regler for at begraense de aktiviteter, der påvirker naturen.

Den kommende socialdemokratiske regering in spe vil gøre Danmark til ”en grøn stormagt”. Man har spillet ud med en raekke konkrete forslag til indsatsen på området.

Men offentlig regulering og støtte kan ikke sikre en acceptabel udnyttelse af vores naturressourcer, så laenge den drivende kraft for vores samfundsudvikling, markedsøkonomien, ikke spiller fuldt med.

Danmark er i front, når det gaelder miljøbevidsthed og udvikling af teknologier, men bagud, når det gaelder strategisk taenkning og institutionel innovation. Det er ikke konkrete idéer, vi mangler, men en ny måde at samtaenke naturudnyttelse og økonomisk udvikling på.

Baeredygtig udnyttelse af naturen skal vaere en almen økonomisk interesse og ikke som i dag et konflikttema, der kraever stadig mere offentlig regulering for at inddaemme privat initiativ.

Hvad blev der af Rio+20 ”Natural Capital Declaration”, der peger på en vidtraekkende aendring af vaekstbegrebet, således at en produktions konkurrencedygtighed skal tage højde for omkostningerne ved alle afledte miljøeffekter?

Og hvad blev der af Natur- og Landbrugskommissionens oplaeg: »Fremtidens regulering skal i langt højere grad forfølge opfyldelse af miljø- og naturmål frem for at saette begraensninger for produktionen.«

Ny vaekst skal sikre, at de, der forbruger vores naturkapital, har en økonomisk interesse i at skabe mest mulig vaerdi inden for klare graenser, og at de mest effektive producenter får adgang til naturkapitalen på markedsmaessige vilkår.

Med klare rammer for forbruget af naturkapitalen ophører behovet for offentlig detailstyring af virksomhedernes valg af udstyr og produktionsmetoder. Det vil saette innovation og ”smarte løsninger” på dagsordenen for at få mest ud af ressourcen, og det vil mindske reguleringstraegheden i vores forvaltning.

Den nye regering har muligheden for at skabe et fundament for styring af naturkapitalanvendelsen. Taenk i overordnede principper, og rul de konkrete sektorløsninger forsigtigt ud.

Principperne bør hvile på følgende:

N Definér naturkapitaltyperne, og fastlaeg graenser og fuld afregning for anvendelsen af naturkapital (CO2, kvaelstof, pesticider, fiskebestande osv.).

N Fjern detailregulering, og lad privat foretagsomhed forfølge det økonomiske mål om mest vaerdi for naturkapitalforbruget. N Målret offentlig planlaegning, forskning og venture kapital for at accelerere udviklingen.

N Indarbejd naturkapitalanvendelsen i nationalregnskabet, og prioritér internationalt samarbejde om en faelles tilgang.

Det kan se således ud i et kommende regeringsgrundlag:

»Klimaudviklingen har understreget, hvor sårbar Jorden er overfor vores forbrug af dens råvarer og evne til at optage spildprodukter. Regeringen vil fremme en international udvikling for at skabe de mest transparente, effektive og retfaerdige rammer for afregningen og anvendelsen af naturkapitalen.

Herhjemme vil vi laegge øget vaegt på at målsaette den acceptable naturbelastning og sikre, at økonomiske incitamenter og markedet bidrager til nye miljøeffektive produktionsmetoder. Vi vil prioritere arbejdet med et ”grønt” nationalregnskab og dets perspektiver i forhold til markedsdannelse og økonomisk vaekst.«

Og etablér ministeriet for naturressourcer.