»Ta­enk, hvis al­le hej­ste de flag, de øn­ske­de. Hvis den dan­ske ve­st­kyst var fuld af ty­ske flag?«

I Mid­del­fart bor Kir­sten Le­ed, der an­meld­te fa­mi­li­en He­de­gård i Nr. Bjert for at fla­ge med Stars and Stripes. For hen­de hand­ler sa­gen om at ae­re alt det, der er os gi­vet.

Jyllands-Posten - - INDLAND - JAMILLA SOPHIE ALVI CAS­PER DAL­HOFF

I et lil­le hvidt hus i Mid­del­fart om­kran­ser Com­pas­sion-ro­ser dø­ren. Her bor Kir­sten Le­ed. Hun er nervøs.

»Na­tio­na­list«. »Ka­el­ling«. »Em­sig«. Alt det er hun ble­vet kaldt på so­ci­a­le me­di­er. Når hun tid­li­ge­re har for­søgt at for­kla­re bag­grun­den for sin an­mel­del­se af Stars and Stripes-fla­get i Nr. Bjert, har hun som re­gel følt sig mis­for­stå­et. Af­fe­jet som va­e­ren­de DF­na­tio­na­list. Små­lig. I de se­ne­ste man­ge år har hun ar­bej­det med at hja­el­pe folk i job. I fri­ti­den hja­el­per hun ud­la­en­din­ge med dansk sprog og kul­tur­for­stå­el­se.

Kir­sten Le­ed sva­rer ger­ne på nye dan­ske­res un­dren­de spørgs­mål om, hvad ven­din­gen ”Tak for kaf­fe” be­ty­der, når der ik­ke står kaf­fe på bor­det.

Sang ”Star Spang­led Ban­ner”

Hun sa­et­ter hjem­mela­vet hin­d­ba­ercrum­b­le frem. Ska­en­ker te. Der er en svag fø­lel­se af bå­de Eng­land og Ori­en­ten i hen­des hjem. De grøn­ne møb­ler. Den fi­ne te­kan­de. Lam­per­ne.

Hun sa­et­ter sig i mid­ten af den grøn­ne bed­ste­morso­fa. Det er ik­ke den, de be­sø­gen­de co­ach-sur­fe­re, som hun hu­ser med ja­ev­ne mel­lem­rum, sover på. De får ga­este­va­e­rel­set.

Kir­sten Le­ed kan tek­sten til den ame­ri­kan­ske na­tio­nalsang, ”Star Spang­led Ban­ner”, ude­nad. I fle­re år var hun og hen­des bror de ene­ste skan­di­na­vi­ske børn på en in­ter­na­tio­nal kostsko­le langt in­de i Ma­lay­si­as jung­le, mens hen­des fora­el­dre ar­bej­de­de som mis­sio­na­e­rer.

Hver uge sang sko­lens ele­ver den ma­lay­si­ske na­tio­nalsang, ”Ne­ga­ra Ku”. De øv­ri­ge da­ge sang de na­tio­nalsan­gen fra de stør­ste grup­per af ele­vers hjem­lan­de. Al­drig Adam Oe­h­lens­chlä­gers fa­ed­re­lands­sang, ”Der er et yn­digt land”.

Kir­sten Le­ed vok­se­de op med en ka­er­lig­hed til den dan­ske na­tio­nalsang, som hun al­drig hør­te. Til bre­ve­ne fra Dan­mark.

»Jeg har fra barns­ben set, at vi er hel­di­ge i Dan­mark. Ta­enk, at man er så hel­dig at va­e­re født her, når man kun­ne va­e­re ble­vet født i slum­men i Calcut­ta. Når vi fla­ger, er det en va­erds­a­et­tel­se af, at man hø­rer til, og at man hol­der af sit land,« si­ger hun.

Blev pro­vo­ke­ret

Hun er sta­dig ven­ner med ele­ver­ne fra sin sko­le­tid og har ven­ner over he­le klo­den. I skuf­fer­ne har hun ame­ri­kan­ske pin­de­flag lig­gen­de klar til at sa­et­te langs hus­fa­ca­den, skul­le ame­ri­ka­ne­re kom­me på be­søg. Der­for tro­e­de hun først, at fa­mi­li­en He­de­gård i Nr. Bjert hav­de hejst det ame­ri­kan­ske flag for at by­de ga­e­ster vel­kom­men.

»Men så hang det der i seks uger. Jeg så det hver dag på vej til ar­bej­de. Og end­da på grund­lovs­dag, der er na­tio­nal­da­gen. Det blev jeg pro­vo­ke­ret af. Det er at sig­na­le­re, at man er li­geg­lad med, at vi er en selv­sta­en­dig stat. Og så stop­pe­de jeg bi­len. Egent­lig vil­le jeg ba­re ha­ve gjort fa­mi­li­en op­ma­er­k­som på reg­ler­ne for flag­ning, men hun fløj ud af hu­set som en trold af en ae­ske og over­fu­se­de mig. Hun tru­e­de mig med po­li­ti­an­mel­del­se, for­di jeg tog bil­le­der af fla­get. Jeg re­a­ge­rer ik­ke godt på trus­ler,« si­ger Kir­sten Le­ed.

Hun op­le­ve­de, at po­li­ti­et ik­ke vir­ke­de sa­er­lig in­ter­es­se­ret i at ta­ge imod an­mel­del­sen. Po­li­ti­et hav­de og­så mod­ta­get an­dre hen­ven­del­ser om fla­get. Der­for kon­tak­te­de hun dag­bla­det Jy­ske Vest­ky­sten.

»Jeg ta­enk­te, at en de­bat om flag­ning må­ske kun­ne va­e­re sund. Vi skal ik­ke ta­ge fla­get for gi­vet. Det styr­ker sam­men­ha­engs­kraf­ten, når et helt kvar­ter al­le hej­ser fla­get for at gla­e­de sig sam­men med og ly­køn­ske gen­bo­ens kon­fir­mand, stu­dent, run­de fød­sel­ar el­ler sølv­bru­de­par,« si­ger hun.

Styr­ken i de­bat­ten, der fulg­te, kom bag på hen­de. At Mar­tin Hen­rik­sen (DF), som hun ik­ke de­ler po­li­tisk ob­ser­vans med, brug­te sa­gen til at fo­re­slå et ge­ne­relt for­bud mod til­la­del­ser til at fla­ge med an­dre stats­flag og end­da ro­ste bor­ge­re som hen­de for at an­mel­de sa­gen, gik hen­de på.

Det for­bav­ser hen­de at hø­re, at fa­mi­li­en He­de­gård sta­dig er sig­tet.

»Det over­ra­sker mig egent­lig, at sa­gen ik­ke er hen­lagt. De tog jo trods alt fla­get ned, og så er der vel ik­ke grund til at gø­re me­re ud af det?« si­ger Kir­sten Le­ed.

Hvor­for valg­te du ik­ke at kig­ge den an­den vej, når du kør­te for­bi Nr. Bjert?

»Jeg kig­ge­de den an­den vej i seks uger. Jeg var tå­l­mo­dig.«

Hun smi­ler og for­kla­rer, at po­in­ten er stør­re end en en­kelt fa­mi­lie, der ik­ke må fla­ge med et frem­med stats­flag.

»Ta­enk, hvis al­le hej­ste de flag, de øn­ske­de. Hvis den dan­ske ve­st­kyst var fuld af ty­ske flag? Vi skal va­e­re yd­my­ge over at va­e­re født på så smuk en plet i ver­den – og vi kan fejre det ved at hej­se ver­dens ae­ld­ste og smuk­ke­ste flag.« Kir­sten Le­ed har selv ame­ri­kan­ske pin­de­flag lig­gen­de klar til at sa­et­te langs hus­fa­ca­den, skul­le ame­ri­ka­ne­re kom­me på be­søg. Der­for tro­e­de hun først, at fa­mi­li­en He­de­gård i Nr. Bjert hav­de hejst det ame­ri­kan­ske flag for at by­de ga­e­ster vel­kom­men. Fo­to: Cas­per Dal­hoff For­bud­det mod at fla­ge med frem­me­de na­tio­ners flag frem­går af en nu me­re end 100 år gam­mel be­kendt­gø­rel­se. I den står, at det for­by­des »her i Lan­det at hej­se an­det Flag end Dan­ne­brog«, og at over­tra­e­del­se af be­stem­mel­sen er straf­bar. Så langt, så godt. El­ler skidt. For pro­ble­met er, at en mi­ni­ster nor­malt kun kan ud­ste­de be­kendt­gø­rel­ser, hvis mi­ni­ste­ren i en lov er ble­vet be­myn­di­get der­til. Men en så­dan lov fin­des ik­ke for flag­ning, po­in­te­r­er hø­jeste­rets­dom­me­ren i sin tekst, så hvor­dan kan det nu gå til?

»Et mu­ligt svar er selv­føl­ge­lig, at det kan det hel­ler ik­ke. At flag­be­kendt­gø­rel­sen fra 1915 må an­ses for uhjem­let og der­med ulov­lig. At den alt­så over­ho­ve­det ik­ke kan hånd­ha­e­ves over for bor­ger­ne, og at en dom­mer der­for, hvis der rej­ses en straf­fesag, skal fri­fin­de den, der har hejst det frem­me­de flag i sin flag­stang,« skri­ver Jens Pe­ter Chri­sten­sen.

Justits­mi­ni­ste­ri­et har i de se­ne­ste fem år mod­ta­get 13 kla­ger fra pri­vat­per­so­ner over brud på flag­reg­ler­ne.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.