Demokratisk optur

Langt flere end vanligt fandt

vej til stemmeboksen på flere afstemningssteder, som ligger i Danmarks ghetto-områder: På Globus 1 i Gellerupplanen ved Aarhus var valgdeltagelsen ved dette folketingsvalg 71,46 pct. – for 4 år siden var den 64 pct. Også i Odensebydelen Vollsmose benyttede flere sig af stemmeretten: 70,44 pct. ved dette års valg mod 67,19 pct. for 4 år siden på afstemningsstedet Camp U. Det svarer til, at 4.062 mennesker stemte i Vollsmose, og at 3.300 afgav deres stemme på Globus 1 i Gellerup, en stigning på hhv. 360 og 163 vaelgere i forhold til folketingsvalget for 4 år siden. Samme tendens ses flere steder i landet.

De talmaessigt 523 ekstra vaelgere i Gellerup og Vollsmose har udløst en voldsom debat, fordi der har fundet en mobilisering sted, som angiveligt også har omfattet moskéerne. Her skulle der vaere slået til lyd for at stemme på De Radikale eller på Enhedslisten. Begge partier klarede sig da også paent på de naevnte valgsteder, men det hører med til historien, at det gjorde Enhedslisten også ved forrige valg. De Radikale fik denne gang betydeligt flere stemmer, mens Socialdemokratiet oplevede en nedgang.

At de røde partier og Dansk Folkeparti traditionelt har stået staerkt i de udsatte boligområder, kan ikke overraske. På den baggrund lyder det som noget af en overreaktion, når debattører som Søren Hviid Pedersen og Sørine Gotfredsen bekymret taler om paralleltilstande, eller at dansk identitet skulle vaere under pres.

I årevis har der lydt opfordringer

til, at danske statsborgere med indvandrerbaggrund skulle gøre brug af deres stemmeret. At flere nu benytter sig af denne demokratiske rettighed, kan kun hilses velkommen. At en del har valgt at stemme på partier, som de mener forsvarer deres interesser, er både legitimt og lige efter bogen.

Ved folketingsvalget i år fik vaelgerne for første gang mulighed for at stemme på et parti, Stram Kurs, som gik til valg på at ville deportere alle med en anden etnisk baggrund end dansk. Det kan ikke undre, hvis så ekstreme synspunkter i sig selv har fået flere af de berørte borgere til stemmeurnerne. Laeg hertil, at også Nye Borgerlige stillede op.

Naturligvis er det bekymrende, hvis de mange krydser ved liste B er udtryk for en automatreaktion dikteret af en religiøs leder. Sammenblanding af religion og politik skal man holde sig fra. Med de foreliggende tal og med den viden, som vi har nu, er det imidlertid overordentlig vanskeligt at kunne konkludere. Valget er frit og hemmeligt. Påstanden om religiøs styring skal man vaere varsom med at fremføre som en kendsgerning.

Bekymrende er det også,

hvis demokratiet ikke kan udfolde sig frit i de berørte boligområder. Lars Aslan Rasmussen fra Socialdemokratiet fortaeller, at han oplevede at få sine valgplakater revet ned på Nørrebro. Det er usympatisk, men finder også sted andre steder i landet.

Valgundersøgelser har afdaekket, at valgdeltagelsen blandt ikkevestlige indvandrere og efterkommere er markant lavere end blandt etniske danskere. Ved kommunalvalget i 2013 var den 31 procentpoint lavere, fremgår det af en undersøgelse, som bl.a. valgforsker Kasper Møller Hansen stod bag. En undersøgelse af folketingsvalget i 2015 viste, at valgdeltagelsen for ikkevestlige efterkommere var under 50 pct.

Omsider tyder tallene på, at den kedelige kurve er knaekket. Det er der alle forhold taget i betragtning grund til at råbe hurra for og sige tak til dem, som stemte.