Fremover vil flere lønmodtagere selv bestemme deres pensionsalder
Tina Lambrecht formand for Danske Fysioterapeuter
Det er ikke overraskende, at diskussionen om, hvem der skal kunne traekke sig tilbage hvornår, fylder på den politiske dagsorden. For det er et emne, der skaber utryghed hos mange – isaer hvis de har fysisk hårdt arbejde.
Desvaerre bliver det i alt for høj grad en diskussion om, hvad det vil koste at lade mere eller mindre nedslidte mennesker stoppe før den generelle pensionsalder. Det er et alt for snaevert perspektiv. Det bliver en langt større udfordring for fremtidens arbejdsmarked, at stadig flere har pensionskroner nok i ryggen til, at de ikke er bundet af, om de er praecis gamle nok til folkepension.
Mine offentlige medlemmer kan starte pensionsudbetalingerne fem år før den officielle pensionsalder, og mange har formue i deres bolig eller virksomhed. Det har stadig store økonomiske konsekvenser at gå før tid, men for stadig flere bliver det en reel mulighed.
Vi ved i forvejen, at økonomien ikke betyder alt. Vi kan se, at kvinder ofte traekker sig fra arbejdsmarkedet, når deres mand, der typisk er lidt aeldre, går på pension. For ønsket om en pensionisttilvaerelse sammen, mens man stadig har kraefter, er større end de sidste kroner på kontoen.
Tendensen til at traeffe sine egne valg vil blive mere udbredt i takt med, at flere af vore gråhårede kollegaer har noget på kistebunden. Det betyder også, at forestillingen om, at man kan regulere udbuddet af arbejdskraft ved at skrue på en saerlig seniorpension, skygger for den nødvendige indsats på nogle af de områder, der virkelig kommer til at betyde noget for, hvor laenge folk vil arbejde.
Det helt afgørende for, hvor laenge arbejdslivet fortsaetter, er, om man har glaede i det. Vi har medlemmer over 80 år, der arbejder, men vi har også alt for mange medlemmer, der føler sig pressede på deres faglighed, fordi tempoet er steget og steget på arbejdspladserne. Hvis man ikke føler, at man kan gøre den forskel, man blev fysioterapeut for at gøre, er der bare kortere til udgangen.
Hvis man vil have det grå guld til at blive ved med at arbejde, skal man fra Christiansborg fokusere meget mere på at give plads til, at lysten får lov til at drive vaerket.
Derfor er det også afgørende, at politikerne løfter hovedet og anlaegger et bredere perspektiv. For måske kan man få de i forvejen pressede ansatte på vores sygehuse til at løbe lidt hurtigere. Men når man presser for hårdt, kan selve glaeden ved at hjaelpe patienter og udøve sit fag forsvinde – og så forsvinder medarbejderne også.
Det kan lyde abstrakt, men jeg taenker, at de fleste af os har oplevet det. Hver gang der kommer endnu en omstrukturering eller en uigennemtaenkt indførelse af et større it-system, begynder aeldre medarbejdere at regne på, hvornår de kan gå på pension.
Piskens tid er forbi. Fremover vil lønmodtagere i langt højere grad end tidligere selv bestemme deres pensionsalder. Hvis man vil have det grå guld til at blive ved med at arbejde, skal man fra Christiansborg fokusere meget mere på at give plads til, at lysten får lov til at drive vaerket.