Frem­over vil fle­re løn­mod­ta­ge­re selv be­stem­me de­res pen­sions­al­der

Jyllands-Posten - - DEBAT -

Ti­na Lam­bre­cht for­mand for Dan­ske Fy­si­o­te­ra­pe­u­ter

Det er ik­ke over­ra­sken­de, at dis­kus­sio­nen om, hvem der skal kun­ne tra­ek­ke sig til­ba­ge hvor­når, fyl­der på den po­li­ti­ske dags­or­den. For det er et em­ne, der ska­ber ut­ryg­hed hos man­ge – isa­er hvis de har fy­sisk hårdt ar­bej­de.

Desva­er­re bli­ver det i alt for høj grad en dis­kus­sion om, hvad det vil ko­ste at la­de me­re el­ler min­dre neds­lid­te men­ne­sker stop­pe før den ge­ne­rel­le pen­sions­al­der. Det er et alt for sna­e­vert per­spek­tiv. Det bli­ver en langt stør­re ud­for­dring for frem­ti­dens ar­bejds­mar­ked, at sta­dig fle­re har pen­sions­kro­ner nok i ryg­gen til, at de ik­ke er bun­det af, om de er pra­e­cis gam­le nok til fol­ke­pen­sion.

Mi­ne of­fent­li­ge med­lem­mer kan star­te pen­sions­ud­be­ta­lin­ger­ne fem år før den of­fi­ci­el­le pen­sions­al­der, og man­ge har for­mue i de­res bo­lig el­ler virk­som­hed. Det har sta­dig sto­re øko­no­mi­ske kon­se­kven­ser at gå før tid, men for sta­dig fle­re bli­ver det en re­el mu­lig­hed.

Vi ved i for­vej­en, at øko­no­mi­en ik­ke be­ty­der alt. Vi kan se, at kvin­der of­te tra­ek­ker sig fra ar­bejds­mar­ke­det, når de­res mand, der ty­pisk er lidt ae­l­dre, går på pen­sion. For øn­sket om en pen­sio­ni­st­tilva­e­rel­se sam­men, mens man sta­dig har kra­ef­ter, er stør­re end de sid­ste kro­ner på kon­to­en.

Ten­den­sen til at tra­ef­fe si­ne eg­ne valg vil bli­ve me­re ud­bredt i takt med, at fle­re af vo­re grå­hå­re­de kol­le­ga­er har no­get på ki­ste­bun­den. Det be­ty­der og­så, at fo­re­stil­lin­gen om, at man kan re­gu­le­re ud­bud­det af ar­bejds­kraft ved at skrue på en sa­er­lig se­ni­o­r­pen­sion, skyg­ger for den nød­ven­di­ge ind­sats på nog­le af de om­rå­der, der vir­ke­lig kom­mer til at be­ty­de no­get for, hvor la­en­ge folk vil ar­bej­de.

Det helt af­gø­ren­de for, hvor la­en­ge ar­bejds­li­vet fort­sa­et­ter, er, om man har gla­e­de i det. Vi har med­lem­mer over 80 år, der ar­bej­der, men vi har og­så alt for man­ge med­lem­mer, der fø­ler sig pres­se­de på de­res fag­lig­hed, for­di tem­po­et er ste­get og ste­get på ar­bejds­plad­ser­ne. Hvis man ik­ke fø­ler, at man kan gø­re den for­skel, man blev fy­si­o­te­ra­pe­ut for at gø­re, er der ba­re kor­te­re til ud­gan­gen.

Hvis man vil ha­ve det grå guld til at bli­ve ved med at ar­bej­de, skal man fra Chri­sti­ans­borg fo­ku­se­re me­get me­re på at gi­ve plads til, at ly­sten får lov til at dri­ve va­er­ket.

Der­for er det og­så af­gø­ren­de, at po­li­ti­ker­ne løf­ter ho­ve­d­et og an­la­eg­ger et bre­de­re per­spek­tiv. For må­ske kan man få de i for­vej­en pres­se­de an­sat­te på vo­res sy­ge­hu­se til at lø­be lidt hur­ti­ge­re. Men når man pres­ser for hårdt, kan sel­ve gla­e­den ved at hja­el­pe pa­tien­ter og udø­ve sit fag for­svin­de – og så for­svin­der me­d­ar­bej­der­ne og­så.

Det kan ly­de ab­strakt, men jeg ta­en­ker, at de fle­ste af os har op­le­vet det. Hver gang der kom­mer end­nu en om­struk­tu­re­ring el­ler en ui­gen­nem­ta­enkt ind­fø­rel­se af et stør­re it-sy­stem, be­gyn­der ae­l­dre me­d­ar­bej­de­re at reg­ne på, hvor­når de kan gå på pen­sion.

Pi­skens tid er for­bi. Frem­over vil løn­mod­ta­ge­re i langt hø­je­re grad end tid­li­ge­re selv be­stem­me de­res pen­sions­al­der. Hvis man vil ha­ve det grå guld til at bli­ve ved med at ar­bej­de, skal man fra Chri­sti­ans­borg fo­ku­se­re me­get me­re på at gi­ve plads til, at ly­sten får lov til at dri­ve va­er­ket.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.