Hu­ma­ni­sti­ske ide­o­lo­gi­er og kon­ven­tio­ner er på gyn­ge­de grund

Man­ge vil spør­ge sig selv, om det nu er for sent at be­gra­en­se mus­lim­sk ind­fly­del­se i det dan­ske sam­fund.

Jyllands-Posten - - DEBAT -

Ar­ne W. Pe­ter­sen de­bat­tør og fi­lo­sof, Skårup

Mor­ten Øster­gaards stra­te­gi om at gø­re Ra­di­ka­le Ven­stre til Dan­marks ghet­to­par­ti har va­e­ret suc­ces­fuld. Godt hjul­pet af Ras­mus Pa­lu­dan har han få­et mus­li­mer­ne ud til stem­me­bok­se­ne og vi­ser nu, hvor stor ind­fly­del­se den mus­lim­ske subkul­tur kan ma­ni­feste­re. Skif­tet fra høj­re til ven­stre i dansk po­li­tik har med an­dre ord og­så sin rod i sam­fun­dets et­ni­ske pro­blem­stil­lin­ger. Man­ge vil spør­ge sig selv, om det nu er for sent at be­gra­en­se mus­lim­sk ind­fly­del­se i det dan­ske sam­fund. Be­folk­nings­tilva­ek­sten i Dan­mark ba­e­res i dag bl.a. af her­bo­en­de mus­li­mers bør­ne­føds­ler. Sta­ti­stik­ken om Dan­marks et­ni­ske be­folk­nings­sam­men­sa­et­ning vil snart igen gi­ve med­vind til Ras­mus Pa­lu­dan og Per­nil­le Ver­mund.

Hu­ma­ni­sti­ske kon­ven­tio­ner og ide­o­lo­gi­er, som frem­mer ud­vik­ling af et­ni­ske blan­dings­sam­fund, er på gyn­gen­de grund, for­di al­le hi­sto­ri­ske er­fa­rin­ger pe­ger på, at det dna, som ko­der ter­ri­to­ri­umsog flok­dan­nel­se hos ho­mo sa­pi­ens, kun tå­ler be­ske­den et­nisk opblan­ding – gan­ske sa­er­ligt, når der op­står res­sour­ce­be­kym­rin­ger på fa­el­lester­ri­to­ri­et.

Med ud­sigt til kli­ma­tisk be­tin­ge­de res­sour­ce­brist for­år­sa­get af men­ne­skets mang­len­de for­me­rings- og for­brugs­ma­es­si­ge må­de­hold må der in­den la­en­ge for­ven­tes øge­de et­ni­ske spa­en­din­ger i sam­fund med mar­kan­te subkul­tu­rel­le et­ni­ske flok- og ter­ri­to­ri­e­dan­nel­ser.

Vi be­hø­ver ik­ke at gå langt til­ba­ge i hi­sto­ri­en for at fin­de et­ni­ske ud­rens­nin­ger. Det ske­te i 1930’er­nes Eu­ro­pa el­ler 1990’er­nes Bal­kan. Så­vel Afri­ka som Mel­le­mø­sten frem­vi­ser skra­em­men­de nu­ti­di­ge flok­dan­nel­ser, som sø­ger at fortra­en­ge hin­an­den nå­des­løst pga. over­be­folk­ning og res­sour­ce­brist.

Re­li­gio­ner har i et bi­o­lo­gisk per­spek­tiv sam­me flok­sam­len­de funk­tion som ide­o­lo­gi­er og hår­far­ve. Når spa­en­din­ger flok­ke imel­lem er over­kom­me­li­ge i vel­stands­ti­der, skyl­des det først og frem­mest dna’et for ”kon­flikt­skyhed” og en vis køns­lig nys­ger­rig­hed.

Mil­li­ar­din­ve­ste­rin­ger i ghet­tosa­ne­rin­ger sva­ren­de til op imod 3 mio. kr. pr. ghet­to­fa­mi­lie vil na­ep­pe lø­se pro­ble­met, for­di alt ty­der på, at det er dna-in­for­ma­tio­ner, der ba­e­rer men­ne­skets flok­dan­nel­ses­møn­stre og der­med og­så de pro­ble­ma­ti­ske ghet­to­dan­nel­ser.

Den hu­ma­ni­sti­ske, bi­o­lo­gi­ske og re­a­li­sti­ske løs­nings­mo­del, som kun­ne da­em­pe de et­ni­ske mod­sa­et­nings­for­hold, der spej­les af så­vel Mor­ten Øster­gaard som Ras­mus Pa­lu­dan, må va­e­re at bru­ge ”ghet­to­mil­li­ar­der­ne” på re­pa­tri­e­ring af mel­le­møst­li­ge fa­mi­li­er og der­med mind­ske an­tal­let af mus­li­mer i Dan­marks ghet­to­er. Tospro­ge­de, mel­le­møst­li­ge flok­dan­nel­ser har ge­ne­relt ta­et­te re­la­tio­ner til hjem­lan­det og bur­de kun­ne fri­stes til at la­de sig re­pa­tri­e­re for et pas­sen­de be­løb. Pri­sen vil na­tur­lig­vis va­e­re, at den re­pa­tri­e­re­de fa­mi­lie sam­les og af­gi­ver dna-print, så fa­mi­li­ens med­lem­mer ik­ke i frem­ti­den kan ven­de til­ba­ge som an­det end ga­e­ster el­ler turi­ster.

3 mio. kr. pr. fa­mi­lie er ik­ke uover­kom­me­ligt sam­fund­s­ø­ko­no­misk. Man­ge vil på­pe­ge, at der er stor for­skel på, om ghet­to­mil­li­ar­der­ne bli­ver re­cir­ku­le­ret i sam­fund­s­ø­ko­no­mi­en el­ler ry­ger ud af lan­det.

Her skal man for­stå, at de re­pa­tri­e­re­de fa­mi­li­er i man­ge til­fa­el­de har bi­dra­get ne­ga­tivt til dansk han­dels­ba­lan­ce. Pro­du­ce­rer den re­pa­tri­e­re­de fa­mi­lie fa­er­re byt­te­va­er­di­er til eks­port­mar­ke­det, end den for­bru­ger i ”im­port­be­last­ning”, kan fa­mi­li­en hur­tigt ko­ste sam­fun­det 3 mio. Så den slags øko­no­mi­ske be­kym­rin­ger sy­nes ik­ke re­le­van­te.

Kli­ma­be­tin­get nød bli­ver kun va­er­re og va­er­re og der­med og­så ud­sig­ten til et­ni­ske kon­fron­ta­tio­ner. Re­pa­tri­e­ren­de fa­mi­li­er med en god sum pen­ge kan mu­lig­vis bi­dra­ge med kul­tu­rel­le ny­brud og styr­ke op­lys­nings­ni­veau­et i hjem­lan­de­ne. Be­tyd­nin­gen af det­te kan na­ep­pe un­der­vur­de­res i for­hold til frem­ti­dens in­ter­na­tio­na­le sam­spil.

»Vi skal be­sø­ge hin­an­den og hand­le med hin­an­den, men ik­ke bo sam­men,« bør må­ske va­e­re ver­dens­sam­fun­dets glo­ba­le og et­ni­ske sam­spils­pa­ro­le.

Jø­de­r­ne hav­de i 1930’er­ne in­tet land at re­pa­tri­e­re til i ti­de. Der­for kan ”re­pa­tri­e­rings­man­tra­et” va­e­re: »Rejs hjem i ti­de, før vo­re flok­dan­nel­ser be­gyn­der at slå hin­an­den ihjel.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.