Jyllands-Posten

Rentedyk kan udløse massiv låneomlaeg­ning

Overrasken­de høje kurser på de nye 30-årige 1 pct.-lån.

- LARS NIELSEN

Den seneste tids rentefald kan udløse en af danmarkshi­storiens største konverteri­ngsbølger.

Skuffende nøgletal fra USA sendte fredag de danske boligrente­r endnu laengere ned, og det betyder, at boligejere med lån for op mod 750 mia. kr. med fordel kan laegge lån om. Det er en situation, som langt de fleste af dem aldrig ville have drømt om.

For der er tale om boligejere med 2 pct.- og 2,5 pct.-lån. Mange valgte netop de lån i forventnin­g om, at renten ville stige igen.

Der er udstedt 2 pct.-lån for ca. 500 mia. kr. og lån med en rente på 2,5 pct. eller derover for ca. 250 mia. kr.

»Det går godt nok staerkt i disse dage. Vi har netop inviteret 2 pct.-lånet med på konverteri­ngsbølgen for første gang nogensinde. Det kan vi, fordi udbetaling­skursen på 1 pct.-lånet er steget til 98,25,« siger cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig.

Han forventer på den baggrund en rekordstor interesse for at laegge lån om.

Lavere ydelse

Laegger man et 2 pct.-lån om til et 1 pct.-lån, vil restgaelde­n stige, men kun til 1.035.000 kr. på grund af den flotte kurs.

Den månedlige ydelse før skat falder med 329 kr. Samtidig stiger afdraget med hele 446 kr. om måneden. Der er dog også omkostning­er forbundet med omlaegning­en, understreg­er Christian Hilligsøe Heinig. Samlet set tager det 5,8 år, før konverteri­ngen med sikkerhed har tjent sig hjem.

Det er i worst case tilfaeldet, hvor man også tvinges til at realisere det kurstab, man fik ved oprettelse­n, fordi man indfrier før tiden.

Hvis renterne holder sig nogenlunde stabile, og man indfrier til omtrent samme kurs, har konverteri­ngen tjent sig hjem efter allerede 2,8 år. Stiger renterne, vil konverteri­ngen i sagens natur have tjent sig hjem endnu hurtigere, hvis man konvertere­r lodret.

Holder man efter konverteri­ng det nye 1 pct.-lån til udløb – altså over de resterende 26 år – vil man samlet set have tjent godt 60.000 kr. ved konverteri­ngen for et lån på 1 mio. kr.

Der er stadig risiko for indlåsning­seffekt på 1 pct.-lånet, men den vil forsvinde, hvis serien vokser sig stor. Det kan bl.a. ske i en konverteri­ngsbølge.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark