Finanstilsynet advarer: Lave renter kan føre til dårlig rådgivning
Pengeinstitutter: De lave renter har ført til en forhøjet risiko for dårlig kunderådgivning i landets pengeinstitutter, lyder det fra Finanstilsynet.
Når danskerne bevaeger sig ned i banken, er der i øjeblikket en »forhøjet risiko« for, at de bliver mødt af dårlig rådgivning. Dårlig rådgivning som kan føre til tab eller for høj risiko for kunden.
Sådan lyder advarslen fra Finanstilsynet i en rapport om udviklingen inden for investeringsfonde. Advarslen kommer på baggrund af det nuvaerende ekstreme rentemiljø.
»Vi står i en helt unik situation, som ser ud til at vare ved. Derfor er der grund til at advare,« siger Jesper Berg, der
er direktør i Finanstilsynet, til Jyllands-Posten.
De danske pengeinstitutters nettorenteindtaegter er presset ned, fordi det ekstreme renteniveau har gjort det svaerere at tjene penge på forskellen mellem ind- og udlånsrenter.
Indtjening på gebyrer
Dermed har pengeinstitutterne en større tilskyndelse end tidligere til at flytte kundernes penge fra indlånskonti og over i investeringsprodukter. Her kan bankerne nemlig tjene penge på f.eks. gebyrer, lyder det fra Finanstilsynet.
»Det ligger generelt i bankmodellen, at man gerne vil have folk over i forskellige formueforvaltningsprodukter. Indlån betragtes historisk som noget, man har til transaktioner. Derfor er det meget naturligt, at bankrådgivere ser på, hvor mange penge kunderne har, og hvis en kunde har mange penge, vil bankrådgiveren saelge et investeringsprodukt. Vi advarer mod at gå ned ad den vej uden tilstraekkelig omtanke. Man skal relativt langt ud af risikokurven, inden man efter omkostninger begynder at få et positivt afkast,« siger Jesper Berg.
Risikogrupper
Finanstilsynet vurderer, at risikoen for dårlig rådgivning er saerligt stor i forhold til kunder der enten har en lav tolerance over for risiko, en kort tidshorisont eller en kombination af de to.
I Finanstilsynets rapport bliver det således fremhaevet, at det med en omkostningsprocent på 0,5 kraever en løbetid på ca. 15 år at opnå et årligt positivt afkast.
»Hvis man i stedet bevaeger sig ud af risikokurven, skal man ret langt ud i løbetid eller rating, før man får et afkast, der kan betale omkostningerne, så afkastet kommer op over nul,« siger Jesper Berg.
Der var ved udgangen af 2018 placeret 927 mia. kr. i investeringsfonde. Det svarer til et fald på 3 pct. i forhold til niveauet fra 2017. Faldet skyldtes den turbulens, som opstod på finansmarkederne i slutningen af 2018.
I Finanstilsynet er man ikke stødt på, at kunder har modtaget dårlig rådgivning som følge af det lave renteniveau. Men man har registreret, at der bliver taget mere risiko i investeringerne.
»Men om bankernes incitamenter er afgørende for, hvad der driver udviklingen i de beløb, der er investeret, er svaert at sige noget om. Det ser vi på i øjeblikket. Der kan ligge et fornuftigt valg bag fra investorer. F.eks. vil mange virksomheder betale for at have penge i banken og derfor vaelge at investere i stedet,« siger Jesper Berg.