Kursus i elegant tilsvining. Begynd i dag. Svin i morgen
Den elegante sviner bruges for lidt i dansk erhvervsliv. Laer af politik, og kom godt i gang.
Kan du levere en bemaerkning, der svider som en braendenaelde? Som udstiller en svaghed eller detalje, så den fylder hele rummet? Så er det her kursus ikke noget for dig. Nu skal vi nemlig laere tilsvining for begyndere, og du virker øvet.
Vi skal laere af den valgkamp, der lige er overstået, og af politik i det hele taget. For der er noget åbent land her. Dansk erhvervsliv halter bagefter. Topchefer i private virksomheder svirper langt sjaeldnere og langt ringere end politikere og kommentatorer. Det er en skam.
Den lille, elegante sviner kan nemlig noget. Den lille sviner hører til i den komplette kommunikators vaerktøjskasse – ved siden af den praecise analyse, det faengende sprogbillede og den interessante refleksion. Pludselig er situationen rigtig til at bruge netop svineren, og op kommer den af vaerktøjskassen – og så sker der ting og sager.
Du vil have et eksempel? Det skal du få.
En politisk kommentator, der engang kørte ind i en betonpille, gav et sødt fingerpeg om, hvordan man kunne se, om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var ved at tage tilløb til at udskrive valg. Hvordan? Jo, man skulle holde øje med, hvor stramt skjorten sad på statsministeren. For når han begyndte at taenke på valgdatoer, gik han på kur, så skjorten strammede mindre i halsen, når han skulle fotograferes til valgplakaterne. Er det ikke sødt sagt?
Bemaerk elegancen. Kommentatoren siger ikke, at statsministeren er tyk. På ingen måde. Men hvem vil ikke gerne vaere den slankeste version af sig selv på et foto? Så nu har kommentatoren fået det kvarte kongerige til at stirre på Lars Løkke Rasmussens skjorteknapper. Om de mon holder.
En af mine personlige yndlingssvinere blev skabt ved at tviste et berømt citat: »Man har et standpunkt, til man tager et nyt«. Sådan sagde den socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag efter at have skiftet standpunkt 180 grader. Det citat justerede en kommentator en lille bitte smule på den 27. november 2016. Det var dagen efter, at Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, havde opgivet sine krav om topskattelettelser, var gået i regering med Venstre og Konservative og havde fået sig en ministerbil: »Man har et standpunkt, til man får en dyt«.
Kan du maerke, hvor maegtige kraefter der er i en elegant sviner? Den gør seriøst naller. Du kan underholde i timer om, hvor meget din virksomhed shiner i forhold til din konkurrent – men kan nogen huske det bagefter? Braender det sig fast? Nok ikke så effektivt som da Rasmus Jarlov fra De Konservative i en bemaerkning til onsdagens valgresultat stille klemte ud, at »nu er Det Konservative Folkeparti landets største borgerlige parti«? Sådan et svirp går både gennem dorskhed og jernbeton.
Hvorfor? Årsagen er, at en sviner er humorbåret. Humoren er godt nok ikke sød, men aetsende – men det registrerer hjernen ikke i farten. Hjernen maerker kun, at nu bliver den kildet med en fjer. Så falder paraderne, for hjernen elsker at blive kildet, og så stryger svineren lige ind i hovedet. Uden at kraeve forklaring eller billed-id af afsenderen.
Det er derfor, at dansk erhvervsliv burde have nogle elegante svinere klar, når situationen er til det. De ville få folk til at stoppe op og taenke. Slå modstand omkuld. Selv mener jeg for eksempel, at Nets burde have haft en solid sviner klar på køl, da landets erhvervsmedier for to uger siden begyndte at spørge ind til direktør Bo Nilssons knap 2 mia. kr. store bonusprogram. Nu har Nets ikke ringet mig op og bedt mig tage mål til en sviner. Men på denne side af betalingsmuren kunne et forslag vaere: »Vi tilstår. Vi har overtrådt janteloven. Og når vi får et brev fra anklagemyndigheden, møder vi naturligvis op til afhøring«. Så kunne tilbederne af det hellige almindelige danske gennemsnit, forargelsens fortrop og strålende lys, tygge lidt på dén. Anders Heide Mortensen Svinerens kraft burde vaere pensum på CBS. Desvaerre klares alt for meget i dansk erhvervsliv, der kunne ordnes med en elegant sviner, i stedet med en fratraedelsesgodtgørelse på et millionbeløb. Efter »gensidig overenskomst« afstår bestyrelsesformanden og den administrerende direktør fra at saette ord på, hvilket ocean af inkompetence, manglende dømmekraft og saere personlighedstraek, der førte til, at ”samarbejdet er ophørt med øjeblikkelig virkning”. Åh, hvor aergerligt. Vi ville hellere have hørt svineren.
Men til jer andre: Øv jer i dag. Maerk selvtilliden vokse. Og svin så i morgen.