Styrer Løkke stadig? Og hvad sker der, hvis Frederiksen må give op?

Det var en optimistisk Mette Frederiksen (S), der onsdag eftermiddag gjorde status efter de indledende regeringsforhandlinger mellem Socialdemokratiet og støttepartierne De Radikale, SF og Enhedslisten på Christiansborg.

Siden fredag har der vaeret flittig mødeaktivitet bag den gamle landstingssals lukkede døre.

»Dagene har vist os, at vi virkelig kan bruge flertallet til noget, hvis vi vil,« sagde Mette Frederiksen, da hun holdt fyraften.

Nu saettes forhandlingerne på pause torsdag og fredag, så politikerne kan deltage i årets Folkemøde på Bornholm, før drøftelserne ventes intensiveret i weekenden.

På Jyllands-Posten benytter vi lejligheden til at besvare nogle af de ofte stillede spørgsmål om det videre forløb.

Hvornår kommer der en ny regering?

Svaret er desvaerre, at det aner vi ikke. Forhandlingerne med Mette Frederiksen som kongelig undersøger har nu varet i seks dage, og S-formanden har spøgt med, at hun ikke har reserveret nogen sommerferie i år.

Traditionelt varer regeringsforhandlinger i Danmark fra en til tre uger, men det svinger meget, og der er ingen øvre tidsfrist.

I 2015 var Lars Løkke Rasmussen (V) ni dage om at få sin smalle Venstre-regering på plads, mens Helle Thorning-Schmidt (S) brugte 18 dage i det berømte ”Sorte Tårn” på Amager i 2011.

Armlaegningen kan dog sagtens tage meget laengere tid. Bare spørg vores naboer i Sverige, hvor der gik 131 dage med forhandlinger og flere afstemninger i Riksdagen, før Stefan Löfven (S) i januar blev genvalgt som statsminister.

Hvad forhandler de om?

Helt grundlaeggende handler regeringsforhandlinger om at finde en statsministerkandidat, der ikke har et flertal imod sig i Folketinget. Mette Frederiksen har hidtil delt mødedagene op i emner; klima, velfaerd, udlaendinge og økonomi.

Positionerne på de forskellige områder er efterhånden velkendte, og der er ikke sluppet egentlige nyheder ud fra forhandlingslokalet. Partierne gør nemlig en dyd ud af ikke at fortaelle detaljer om, hvad der foregår inde bag Landstingssalens lukkede dør.

»Jeg forstår godt, at I stiller alle de her spørgsmål, og det er helt fair, at I stiller dem,« sagde Mette Frederiksen forleden til det nysgerrige pressekorps.

»Men vi sidder i en forhandling, og jeg forhandler ikke herude. Derfor bliver det selvfølgeligt lidt kedeligt for jer, men jeg kommer ikke til at konkludere på forhandlinger, delkonkludere eller i øvrigt dele, hvad vi taler om,« fortsatte hun.

Hvad, hvis det hele ramler sammen?

Før eller siden skal Mette Frederiksen gå til dronningen for at konkludere på forhandlingerne. Hvis ikke hun kan danne en regering, som kan overleve første dag i Folketinget uden at blive stillet over for et mistillidsvotum, kan der ske flere ting.

I første omgang kommer der sandsynligvis en ny dronningerunde, hvor Mette Frederiksen får lov til at prøve igen, eventuelt på et nyt mandat. Hun kan for eksempel true støttepartierne med forsøge at danne regering hen over midten, hvor S og V tilsammen har 91 mandater.

Lykkes det heller ikke i anden eller måske tredje omgang, kan Lars Løkke Rasmussen eller andre politikere få lov at gøre forsøget som kongelig undersøger, men de vil naeppe kunne samle flertal.

Danmarkshistorien rummer mange eksempler på, at der skulle flere dronningerunder til for at danne regering. For eksempel i 1988, hvor det var nødvendigt med hele fire af slagsen og tre forskellige forhandlingsledere, før Poul Schlüter (K) blev genudnaevnt som statsminister.

Hvis alle forsøg slår fejl, kan der i yderste konsekvens blive udskrevet nyvalg for at bryde dødvandet. Det er i så fald Løkke, der udskriver valget, da hele processen omkring regeringsdannelse foregår på den siddende statsministers ansvar.

Valgforsker og professor ved Aarhus Universitet Rune Stubager tror ikke, at nyvalg kan komme på tale før engang til efteråret – hvis altså regeringsdannelsen traekker ud så laenge. Han finder det mere sandsynligt, at forhandlingerne de kommende uger vil naerme sig et dramatisk kollaps, hvor partierne skaelder hinanden ud i pressen, før de til sidst finder hinanden i et kompromis, hvor alle giver og tager lidt.

Hvem leder landet?

Dagen efter valget grundlovsdag gik Løkke til dronningen og meddelte regeringens afgang. Men VLAK-regeringen fortsaetter som såkaldt forretningsministerium, indtil en ny regering er udnaevnt. Det vil sige, at Løkke stadig er fungerende statsminister, og at eksempelvis Anders Samuelsen (LA) stadig er fungerende udenrigsminister, selv om han røg ud af Folketinget.

Det skyldes blandt andet, at der jo skal vaere nogen til lede landet, hvis der opstår en krisesituation, men derudover kører ministrene populaert sagt bare butikken videre i overgangsperioden uden at traeffe nye eller kontroversielle beslutninger.

Løkke åbner for eksempel Folkemødet på Bornholm torsdag i sin egenskab af statsminister. Og den 20. juni skal han efter planen til EU-topmøde i Bruxelles, hvor fordelingen af en raekke EU-topposter er på programmet.

Regeringsforhandlingerne i rød blok kan sagtens blive langvarige, men uanset hvad, skal det nye folketing snart i arbejdstøjet. Jyllands-Posten svarer på en raekke spørgsmål om regeringsforhandlingerne.

Hvad laver Folketinget?

Det normale arbejde i Folketinget stoppede den dag, valget blev udskrevet, og er ikke blevet genoptaget siden. Dvs. at møder, samråd og afstemninger er sat på pause.

Første møde med det nyvalgte folketing finder sted den 20. juni. Grundloven kraever nemlig, at tinget »traeder sammen kl. 12 den tolvte søgnedag efter valgdagen«, medmindre statsministeren vaelger at indkalde folketingsmedlemmerne inden da.

Det første møde ledes af Folketingets aldersformand, som er det laengst siddende medlem, i dette tilfaelde Bertel Haarder (V).

Der skal vaelges en midlertidig formand, som skal erstatte Pia Kjaersgaard (DF), indtil den egentlige formand vaelges senere − typisk i forlaengelse af fordelingen af ministerposter i den nye regering. Derudover skal der nedsaettes et udvalg, som behandler eventuelle klager over folketingsvalget og undersøger, om valget af hver enkelt kandidat kan godkendes. Først derefter er det nye folketing arbejdsdygtigt.

Senere samles de nyvalgte medlemmer til en ceremoni, hvor de skriver under på, at de vil overholde grundloven.