New York Times holder op med at bringe politiske satiretegninger
Halvanden måned efter at avisen kom i strid modvind pga. en omstridt tegning, opgiver New York Times nu de politiske tegninger helt.
En af verdens mest anerkendte aviser, amerikanske New York Times, vil ikke laengere bringe bladtegninger i sin internationale udgave, International New York Times International Edition.
Beslutningen meldes ud halvanden måned efter, at avisen bragte en tegning af Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og den amerikanske praesident, Donald Trump.
Her ses Netanyahu tegnet som en slags førerhund med et halsbånd og en Davidsstjerne. Han ”holdes” i snor af Trump, der baerer den jødiske kalot og fremstilles som blind – og altså bliver trukket rundt af den israelske regeringschef.
Tegningen udløste skarp kritik fra det jødiske samfund, hvor den blev vurderet som staerkt antisemitisk. Også fra andre sider kom der massiv fordømmelse, ikke mindst fra New York Times’ egne raekker.
Efterfølgende har New York Times undskyldt for tegningen og afbrudt samarbejdet med den sammenslutning af tegnere, der havde leveret tegningen.
Ifølge avisen selv har beslutningen dog ikke noget med tegningen at gøre. Til CNN sagde James Bennet, redaktør for debatstoffet på avisen, at:
»I over et år har vi overvejet at stoppe med at bringe den daglige bladtegning og dermed bringe den internationale udgave på linje med den hjemlige avis, og det gør vi fra og med den 1. juli.«
”Moraliserende hobe”
En af avisens faste tegnere, schweizeren Patrick Chappatte, reagerede straks på beslutningen på sin hjemmeside. For en gangs skyld ikke i form af en tegning, men med en lang tekst, hvor han tydeligvis knytter den omstridte tegning sammen med beslutningen om helt at droppe bladtegninger.
»Jeg laegger min pen ned med et suk: Det er mange års arbejde, som slettes af en enkelt tegning – ikke engang min egen – som aldrig skulle vaere blevet bragt af den bedste avis i verden.«
Chapatte er, fortaeller han, bange for, at det ikke kun handler om tegningerne, men om journalistik og meninger generelt. Det skyldes, at »moraliserende hobe samles på sociale medier« og udøver et voldsomt pres på f.eks. aviser, der skal reagere så hurtigt for at afvaerge mediestormene, at »der er ingen plads til meningsfulde debatter«.
»Måske skulle vi begynde at bekymre os. Og give igen. Politiske bladtegninger blev født med demokratiet. De er truet, når friheden er truet.«
Uden humor
Teksten følges af den tegning, som blev bragt på forsiden af New York Times’ hjemmeside den 8. januar 2015, dagen efter massakren på den franske satiriske avis Charlie Hebdo, hvor 12 mennesker mistede livet. Her ses en mand, der i en taleboble siger »Uden humor er vi alle døde«.
Også Jyllands-Postens chefredaktør, Jacob Nybroe, aergrer sig over New York Times’ beslutning.
»Satiretegningens evne til at saette ting på spidsen og dermed kalde på debat, refleksion eller blot et smil er ikke noget, jeg ville undvaere i Morgenavisen JyllandsPosten,« forklarer han.
»For mig at se er New York Times’ beslutning en forlaengelse af en tolerancetaerskel, der bliver stadigt mere og mere sart i den vestlige verden i disse år. En praesident, en premierminister og deres respektive lande skal selvfølgelig ikke skånes for satirens streger. Det ville vaere virkelig skidt for den offentlige samtale, der er helt fundamental for et demokrati,« siger Jacob Nybroe.
Analysen deles af formanden for Danske Bladtegnere, Erik Petri:
»De seneste fem-syv år har det vaeret svaert for amerikanske tegnere at få afsat tegninger, der har en holdning. Aviserne vil gerne have harmløs aestetik, så det undrer ingen, at de nu har afskaffet tegningerne,« siger han.
Han kalder beslutningen for »utrolig trist« og haefter sig ved, at avisens ledelse lagde sig fladt ned og undskyldte for tegningen i stedet bakke tegnerne op, da kritikken begyndte at brede sig.
»Redaktøren burde gå ud og kaempe for tegningen og tage ansvaret for at have valgt den. Ligesom Flemming Rose (Jyllands-Postens tidligere kulturredaktør, red.) forsvarede sit projekt med Muhammed-tegningerne.«
Politiske bladtegninger blev født med demokratiet. De er truet, når friheden er truet. Patrick Chapatte, bladtegner på New York Times
Graensen er der
Hverken Jacob Nybroe eller Erik Petri kan se, at tegningen skulle vaere antisemitisk, men chefredaktøren erkender, at der trods alt er graenser for satiretegninger.
»En satiretegnings graense er – og skal vaere – ekstrem vid. Her i huset har vi laert, at det ikke er en holdning, der deles af alle. Og vi har derfor begraenset os, så vi ikke tegner billeder af Muhammed, fordi det udfordrer vores sikkerhed. Men principielt mener vi jo fortsat, at friheden til at tegne, tale og skrive, som man vil – under iagttagelse af gaeldende lovgivning – skal vaere helt og aldeles uanfaegtet i et åbent demokrati,« lyder det fra Jacob Nybroe.