Der er ikke meget 2019 over Rottefaelden

Selv om ”Rottefaelden” i Svendborg er en traditionsrig, hyggelig og musikalsk revy, så er den langtfra et pragteksemplar af aktuel satire.

Revyen ”Rottefaelden” er noget ganske saerligt. Under traekronerne i det sydfynske Svendborg ligger et teater, der huser Danmarks aeldste revy.

Igennem 136 saesoner har ”Rottefaelden” udøvet den teatergenre, som er så anderledes fra alle andre genrer med dens kombination af aktuel satire, folkelig underholdning og skaeve karakterer. Men dette års revy er langtfra et pragteksemplar.

Den er varm og hyggelig i sin tone – saerligt med skuespiller og kunstnerisk leder Jan Schous fortrinlige tradition for at byde velkommen til alle gaesterne. Det samme gør sig gaeldende i selve forestillingen. Vi vugger i takt, mens vi synger ”Sejle op ad åen”. Til gengaeld er revyens aktualitet svaer at få øje på.

Uaktuel revy

Måske er man bare kommet for sent ud af starthullerne, hvad angår revyteksterne og sangene. Ser vi bort fra sangen om pandaerne i Københavns Zoo, som i forhold til de øvrige revyers bidrag om kinesisk pandadiplomati er mere spydig og mindre veludført, så har de fleste andre revynumre i ”Rottefaelden” ikke meget med 2019 at gøre.

Vi kommer faktisk helt tilbage til 1905 med en gendigtning af Jeppe Aakjaers ”Jens Vejmand”, som vers for vers bliver udsat for danske kunstnere såsom Johnny Madsen, Peter A.G. og Nik & Jay.

Teksterne er velskrevne af Vase & Fuglsang, og Mikkel Schrøder udfører imitationerne godt, men forsøget på at forsvare nummerets medvirken i ”Rottefaelden”, fordi den er skrevet af fynske Carl Nielsen, virker for desperat.

Derudover er sketchen med en operadiva, der kaemper med pianisten om opmaerksomheden, og den selvironiske ordspilssketch om blomsten Rose og bien Ib, begge underholdende og veludførte. Men de kunne lige så vel vaere spillet i

2009 eller 2029.

På scenen er det skuespiller Mikkel Schrøder, der tager de fleste grin og bifald med sig.

Krøyer og Schrøder

Hans tilbagevenden til premieren på trods af en skade, der ellers så ud til at saette ham ud af spillet, blev selvfølgelig hyldet. Men hans naturlighed i revyskuespillerens mange discipliner er også i sig selv imponerende.

Forestillingens absolutte højdepunkt er en singersongwriter-agtig sang om bankgebyrer og hvidvask, der ligeledes er skrevet og udført af Mikkel Schrøder. Den er både musikalsk og tekstmaessigt velskreven, og den ledsages af en skyggeteaterfilm på storskaerm, som enkelt og aestetisk fungerer som musikvideo for sangen.

Foruden Schrøders bidrag er det isaer musikken i ”Rottefaelden”, der fungerer godt. Kapelmester Jens Krøyers smittende smil og velorkestrerede musik gør stemningen god. Han er et uvurderligt aktiv for den gamle revy i Svendborg.

REVY Iscenesaettelse: Carsten Friis Musik: Jens Krøyer Scenografi: Pia Ullehus og Henning Pedersen Varighed: 2 timer og 30 minutter